PARADORS I SPANIEN

Parador, hvad står det for?
Parador er den spanske stats luksushotelkæde, der er etableret og indrettet i historiske og fredede bygninger, f.eks. slotte, borge, klostre og andre markante bygninger som staten har en interesse i at bevar er og nyttiggøre.
Paradors blev etableret i 1928 og drives som en eksklusiv kæde af luksushoteller rundt om i landet. Der er over 100 hoteller beliggende i stort set alle dele af Spanien ofte beliggende i som nævnt historiske bygninger, men også beliggende i nyere bygninger, hvor beliggenheden er spektakulær og i om råder hvor staten har et ønske om at fremme turismen med uden af konkurrerer med privat foretagsomhed.
Paradors er eksklusive indrettet i meget høj stand ard, så de er mindst **** - 4-stjerner - hvor personalet er uddannet og hvor service er sat i højsædet. Kvaliteten af de ydelser der leveres er i toppen, både hvad angår overnatninger som måltider, det være sig morgenmad som frokost og middag.
Personalet bærer uniformer, vedligeholdelse og renholdelse er absolut i den øverste ende af skalaen.
Værelserne er store og fuldt moderne udstyret med varme og ventilation/køling, store velindrettede badeværelser, veludstyrede værelser ofte med original kunst og kunstgenstande, kunst og kunstgenstande på gange og i opholdsrum, veludstyrede fællerum og naturligvis døgnbetjent receptioner.
Prisen for at bo på et Parador bestemmes naturlig vis af beliggenhed og efterspørgsel på stedet. Prisniveauet er på linje med andre 4 stjernede hotel ler, men da mange af dem er beliggende i mindre by er og i naturområder, er prisen stadig derefter, så man kan opleve at prisen set i forhold til kvaliteten er lav.
Jeg har boet på 3 Paradors - i april sammen med Peter i León, der er en stor by. Dette Parador er her ind rettet i et tidligere kloster, der nu er både museum og Parador og ligger i den gamle bydel - dvs. centralt i León. Vi gav i Påsken ca. kr. 1.000 for et dobbeltværelse med morgenmad. Mere om morgenmaden, der er et kapitel for sig selv. 
Denne gang boede jeg i Vilalba (by på størrelse med Køge), hvor dette Parador er indrette i et gammel vagt tårn og herskabsboligen (borgbygning) og i Santiago de Compostela i verdens ældste hotel - i El  Hostal Dos  Reis Católicos - der er en helt særlig oplevelse ikke alene på grund af dets beliggenhed direkte ud til Katedralpladsen, men på grund af dets historie. Det er et museum der bos i. Det er et ***** 5 stjernet hotel med den luksus et sådant hotel tilbyder gæsterne.
Paradoret i Vilalba - i vagttårnet og herskabsboligen - er **** 4-stjernet. Service og kvalitet lever helt op til vurderingen og beliggenheden er er i den gamle del af byen, der er centreret omkring byens kirke og plads.
Der er det særlige ved at bo på Parador som pilgrim - viser du dit pilgrimspas - og det ses at du er på pilgrimsvandring, så modtager du rabat på den aktuelle pris. Jeg betalte her i efteråret 2013 59 Euros inkl. morgenmadsbuffet
Morgenmadsbuffeten er noget helt for sig - den er flot og omfangsrig. Kvaliteten er i top og udbuddet er stort og lækkert. Der er mange forskellige juices, der er mange forskellige brød, der er varme retter (æg, bacon, pølser, tortilla), der er flere forskellige afskåret slags pålæg, der er  forskellige oste,flere forskellige kager, der er stort udbud af hele og udskårede frugt og naturligvis mælkeprodukter, kaffe, te m.v..
I Santiago er Parador et museum udover at være hotel. Dette Parador er bygget op omkring 4 store kvardratiske gårde og har oprindelig været en by i byen, bygget som hospital for syge og lidende pilgrimme for mere end 500 år siden. Det er således et refugium for pilgrimme, idet der også her er rabat på overnatning for pilgrimme med gyldigt pilgrimspas. Og det benyttede jeg mig af, således at jeg kunne overnatte for under 120 € inkl. den nævnte morgenmadsbuffet, hvor pilgrimme i øvrigt måtte tage mad med til det kommende måltid i en "doggybag".
Efterfølgende har jeg overnattet på flere Paradors, bl. a. i Salamanca, **** 4-stjernet hvor dette Parador ligger med udsigt over den gamle bydel og katedralen og er indrettet i en nyere bygning.
I Ferrol nord for Santiago ved starten af Camino Inglés overnattede jeg ligeledes på dette Parador, der ligger med udsigt over havnen og direkte ned til hovedgaden.
På Camino Invierno overnattede jeg i Monfonte de Lemos, hvor dette Parador er indrettet i en gammel klosterbygning med direkte adgang til klosterkrien, der stadig er i brug. Dette Parador ligger smukt i parken på en bakketop med udsigt over hele byen.

Skriv et svar