Vi har nu rundet de 269 km vandring (inkl. Camino Aragonés). Det vil sige at vi på 12 dage har tilbagelagt 25% af den vandring, der er planlagt. Det er lige omkring 20 km om dagen. I går vandrede vi ca. 29 km og i dag har vi bare vandret 13 km. Vi får faktisk nogle ret gode vejrudsigter for turen på diverse hjemmesider - jo vi har jo smartphones - og der er nu internet på albergues og selvfølgelig på hotellerne, der stilles gratis til rådighed. Så da vi så, at der ville blive tordenvejr efter Logrono blev vi enige om at stoppe her, også fordi Sondrine skal tilbage til Paris senest i morgen. Så hun tager nattoget fra Logrono til Palermo og derfra tog til Paris. Saa hun regner med at være hjemme søndag middag i Paris. Det har varet rigtig dejligt at vær 3 der har vandret sammen. Vi har rigtig hygget os både på vandringen, men især om aftenen, når vi har spist enten på alberguet eller på den lokale bar. Vi har spist mange forskellige tappas og godt rødvin og rosevin. Så vi stoppede vandringen i dag kl. 13.00 og indlogerede os på hotel for overnatning. Og ganske rigtig det har lige været et mægtigt tordenvejr. Så vi sider i tørvejr mens godt gennemblødte pilgrimme nu kæmper sig til næste overfyldte albergue.
Så vi er rigtige luksuspilgrimme. Men hvad gør det. Der er ingen rigtig eller forkert måde at vandre Caminoen på. Og vi har det sjovt, for vi får set mange flotte bygninger og mange spænde mennesker. Det gælder det jo også om. Nu vil vi gå en tur her lørdag aften gennem i øvrigt en flot by og finde en god restaurant og tage afsked med Sordrine. Næste gang får i en blog om fødder. En meget vigtig ting på Caminoen.
Inden vi gik på "tapas crawl", skulle vi lige have lutret sjælen. Da vi trådte ind i katedralen i Logrono, var messen lige startet. Så vi blev og overværede messen. Det er jo noget anderledes end i en dansk folkekirke. 2 præster i ornat, messedreng, og en dame, der havde en utrolig smuk stemme sang litorgien igennem messen. 2 af menigheden læste op af bibeltekster og den ene præst holdt prædiken. Men mange af ritualerne er de samme og både Fader Vor og syndsbekendelsen kunne vi følge, selv om den blev sagt på spansk.
Nu er vi netop kommet tilbage fra vores "tapas crawl" i det, der vel kan kaldes Logronos Jomfru Ane Gade. Der er så mange tapasbarer med hver deres specialiteter, og der er med mennesker i gaderne, selvom det er småkoldt her til aften. Sikke et aftenliv. Godt med tapas og vin. Så nu er vi fyldt op, til at starte på morgendagens tur, der vil blive på omkring 30 km. (se aftenbillederne senere)
