TOLOSANA I – DAG 18

Start byAvignonet Lauragais til Donneville
Dato24. april 2019
Vejr+20C – 22C  sol / let skyet
Højdemeter op340 m
Højdemeter ned360m
Sværhedsgradlet
Afstand gået i dag28 km
Afstand gået i alt395 km
Donneville ligger lidt uden for Via Tolosana, men tæt på til Canal du Midi. Byen har ca. 1.000 indbyggere og kan med lidt god vil e betragtes som forstad til Toulouse. Der er ikke meget at berette om byen, hvor der er en kiosk og et bageri, hvor der kan provianteres. Den alternative rute af Via Tolosana har et forløb langs Canal du Midi. Det har mange fordele at vandre langs kanalen. Det er en god vandre- og cykelvej på kanalens dige og forløbet er helt ind til centrum af Toulouse.  Det er en smuk rute. Den dag jeg vandrede langs kanalen var der ikke meget liv på kanalen, så jeg fik ikke set sluseværkerne i funktion. Der ligger mange husbåde langs bredden og jo tættere på centrum jo flere. Man skal være opmærksom på, at der er langt mellem mulighederne for at få noget at drikke og/eller spise på dagens vandring. Jeg provianterede til et mellemmåltid i kiosken og spiste aftensmad i restauranten til motellet. Det var et veltilberedt måltid.
Motel Resturant l'Enclos valgte jeg fordi den ligger nær Canal du Midi. Overnatningsstedet har små murede hytter, der udgør et dobbelt værelse med en ekstra seng og badeværelse og separat toilet. "Hytterne"  ligger på en grund op til restauranten.  Morgenmåltidet var ligeledes velassoteret. For overnatning, aftensmad og morgenmad betalte jeg €110.

Skriv et svar