Caminoen har været en ren skovtur indtil nu og det er den så også fra Villar de Mazarife til Astorga.
Vi er gået igennem nogle meget spændende troldeskove, der ligge på højsletten. Skovene ligger nede i nogle dale, hvor fugten bevirker at træerne er helt overgroet af mos og virke som om grene og stammer er "uldne" og giver skoven et særligt præg. Og midt ude i ingenting finder man en lille oase af en juicebod med et rigt udvalg af juice, kager, frugt, kaffe m.v.
Det skal nævnes her, at betalingen for nydelsen er efter donation.
For mange pilgrimme er denne oase en redning fra både sulte og tørst, fordi vi har vandret vel omkring 10 km uden at være igen nem hverken en by eller en flække.
Sådan er caminoen - nogen gange er den rig på seværdigheder og muligheder for vederkvægelse og andre gange må den stakkels pilgrim tage til takke med naturen og fugle livet.
Et af de meget smukke gamle pilgrimskort, som vi ser så utrolig mange gange på Caminoen. Gamle vejvisere, der har vist pil grimmene gennem århundrede den rette vej til Santiago de Compostela.
I dag hjælpes den moderne pilgrim af de smukke gule og blå Skt. Jacobsskaller og den gule pil, der er malet på alt fra asfalt til lygtepæle, rendesten, husmure, hegn og træer.
Det er først lyst kl. 7.30 og vi startede ud kl. 7.00 i mørke, men vi skulle jo først ud af byen, så det foregik til gadelygterne. Det var temmelig overskyet og det var småkoldt. Og som dagen gik blev det regn og regn og regn. Det regnede stort set under hele dagens vandring. Vi fik dog gået ca. 33 km til Villavente og overnattede i Molinos Galochas, hvor jeg også overnattede sidst i et Casa Rual med 10 værelser. Vi fik frokost og senere aftensmad. Det er et utrolig venligt værtspar, der har stedet.

ASTORGA

Bispepaladset i Astorga nu pilgrimsmuseum
Astorga er katedralby. Til katedralen blev i begyndelsen af 1900 tallet påbegyndt opført et bispepalads tegnet af Gaudi. Imidlertid brød biskoppen sig ikke om paladset og i dag er det pilgrimsmuseum.
Astorga er en mellemstor by på størrelse med Korsør.
Byen er kendt for sin chokolader, der er af meget høj kvalitet og eksporteres uden for Spanien.
Den gamle bykerne har mange slotte bygninger fra det 1500 og 1600 århundrede. Katedralen er et besøg værd, men den er kun åben nogle få timer om dagen, så det er ikke sikkert vi når at kunne bese den indvendig.
Gaudi er nok mest kendt for katedralen i Barcelona - Sagrada Familia - der efter næste 100 års byggeri endnu ikke er færdig.
Men det er ikke så usædvanlig med katedralbyggerier at de tager århundrede.
Gaudi er ikke storproducent af bygninger, men det må siges at dem han fik opført, er særdeles anderledes end andre arkitekters.
Han var en ene og meningen om hans arkitektur er mange.
Men jeg synes at hans arkitektur er spændende og fascinerende.
Men vi skal jo videre på vores pilgrimsvandring og fra nu af er det ikke for tøsepiger eller tøsedrenge. Nu bider Caminoen fra sig for nu skal vi op i højderne de næste dage.