Det er lidt af en blandings camino, da den faktisk omfatter 2 caminoruter.
Årsagen er den at jeg prøver at se om jeg ikke kan indhente min liggedag i Bilbao og det kan faktisk uden at vandringen bliver alt for lang, ske ved ikke at tage kystvejen med båd sejlads, men tage ind landsruten.
Indlandsruter er ellers altid ensbetydende med at det går bakke op og bakke ned - og det er det faktisk også i dag, men højdeforskellen er ikke så den tager livet af dig.
I øvrigt er det at gå i landskab med grønne bakker og skovstrækninger en farveksling til kyststierne.
Ideen er at kunne nå Santander i morgen.
Når du går over 2 caminoruter, er den ene ofte ikke afmærket særlig godt - så du skal bruge din guide og tage den beskrivelse og kort meget nøje. Du er jo i ukendt land og selvom jeg er velforsynet med GPS med kort og kompas, så kan man godt komme i tvivl ind i mellem.
Og jeg må jo så også sande, at jeg troede jeg var klogere end både GPS, kort og guide tilsammen og kom lidt ud af kurs og fik vandret 2 unødige km. Selvom det ikke lyder af meget, så er det 2 spildte kilometer som kan mærkes ved dagens slutning.
Så det tyske ægtepar som gik ud lidt efter mig havde jeg så fornøjelsen at møde senere på dagen, da de holdte en pause.
Resten af dagen så jeg ikke en eneste pilgrim - de var nok alle taget på kystvejen. Det viste sig også senere at den rute jeg valgte til Gama ikke er særlig meget vandret, men den er officiel og faktisk også afmærket - om end med slidte gule pile.
Udfordringen var at finde den rigtige vej til Gama. Gama er en by på størrelse med Tølløse. Der er 5 restauranter og en bar.
Baren har nøglen til alberguet der officielt har 10 senge. Spændende var det om jeg kunne finde vej til alberguet og som nævnt med en omvej paa 2 km lykkedes det. Faktisk var det en flot rute med ud syn over bakker og vandet.
I baren fik jeg nøgle til alberguet et tegn på, at der ikke var ankommet nogen før mig. Og ganske rigtigt var jeg den eneste.
Et lille, men ny og velholdt albergue med ikke 10 senge (jo i stueetagen) og på 1, sal også 10 senge. Meget rent og pænt.
Så meget spansk har jeg dog tilegnet mig, at jeg kunne forstå på det opsatte skilt, at - turister kræver og pilgrimme byder.
Derfor var alberguet stillet til rådighed mod at man gjorde rent efter sig og efterlod alberguet i ikke dår ligere stand end da man ankom - til 4 Euro - er det vel også et overkommeligt krav.
I alberguets officielle ankomst bog, som du selv skrev dig ind i og du selv stemplede dit pilgrimspas og efterlod de 4 Euro i en postkasse, kunne jeg se, at der ikke var over 200 pilgrimme der havde brugt overnatningsstedet siden 2006. Der var 14 danske inkl. mig selv.
Efter at have taget bad og vasket tøj, tog jeg en lur og omkring kl. 20 skulle jeg til at gå ud for at spise, kom der en pilgrim paa cykel - det var en spanier ca. 35 år gammel.
Vi 2 blev de eneste der den nat der benyttede det ganske rare albergue.
Dessvære kunne spanieren ikke et ord engelsk/tysk kun spansk og fransk - og så stod vi der. Jeg kunne lidt spansk og intet fransk. Hvilken aften. Men vi fik dog med nogen møje og besvær udvekslet hvem vi var, hvad vi lavede og hvorfor.
Så vi gik begge på baren og fik hver en pizza som aftensmad og derefter kl. 22.00 på hovedet i seng.
En lidt lang vandringsdag, men human og en lidt pudsig afslutning men kun en medpilgrim i alberguet.
Til min store ærgelse har jeg opdaget, at jeg har efterladt min oplader til mobiltelefoner i alberguet i Islares. Det er noget skidt at glemme sine ting. Så nu bliver jeg jo endnu mere paranoid med at sikre, at jeg ikke har glemt noget.
Nogen vil nok sige, hvorfor ikke se dig for. Husk at alt foregår i mørke hver morgen - ofte uden du kan se en hånd for dig. Du skal pakke i en rigtig rækkefølge og gør dig i stand på også en rækkefølge, der følger det samme ritual hver dag. Vaske dig, børste tænder, tage piller, smøre fødder ind, tage tøj på - uden at genere de øvrige alt for meget.
Det bliver en rutine. Så nu har jeg også fået lært, at huske, at det ikke kun er ledningen til opladeren jeg skal have med, men også opladeren.
Godt at min spanske pilgrim lånte mig hans oplader. Tak for det.