CAMINO DEL NORTE – DAG 2

Start BySan Sebastian til Zarautz
Dato16. august 2013
Vejr+25C overskyet
Højdemeter op520 m
Højdemeter ned520 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag20 km
Afstand tilbagelagt i alt50 km
Igen tidlig op for at udnytte den kølige morgen og vandringen gennem byen var ikke noget problem - vejmærkning var god ud af byen.
Alberguet var en sportshal hvor den ene hal og badefaciliteterne benyttes i juli og august som albergue. Kvaliteten var udmærket og der var plads til 60 person - og der var udsolgt allerede tidlig på eftermiddagen. Så der er ikke noget med at hænge på alt for mange barer under vejs, fordi du er i konkurrence om sovepladserne.
I dag havde jeg fornøjelsen at vandre alene det meste af tiden. De første mange kilometer vandrede jeg på fortov vel 6 km til den næste by - og med havet som nabo hele vejen. En utrolig flot oplevelse med byens lys i bagrunden og en meget stille Bisqay. Fantastisk morgenstund med mange mennesker der løb og vandrede - med og mod mig - på strækningen denne morgen. Det var lørdag og joggerne var tidlig ude.
Caminoen gå ind i landet ind gennem skove og med afveksling til fantastiske udsigter over det bakkede landskab med marker og skove.
Bakkerne tager godt på kræfterne - knap så udfordrende som i går, men du er på 2. dagen og det kan mærkes.
Der er ikke mange pilgrimme på vejen i løbet af dagen, men du møder dem i de få byer som caminoen løber igennem og der er sædvanlig en kirke og en bar. Så der tages pauser og tankes op og det modsatte.
I dag kom jeg igennem en lille kystby Orio med maleriske huse og en stor lystbådehavn.
Jeg sluttede dagens vandring på alberguet i Zarautz. Det er i det lokale kulturhus og der er plads til 60 pilgrimme og det var fuldt. Faciliteterne var perfekte og en utrolig venlig hospetalero.
Zarautz er vel på størrelse med Roskilde, har en meget lang sandstrand og er en typisk badeby med bygninger langs stranden med ikke så mondæn som San Sebastian.

Skriv et svar