| Start by | Rotondo til Manfredonia og retur |
| Dato | 19. februar 2025 |
| Vejr | + 4 C – +14C overskyet/sol |
| Højdemeter op | n/n |
| Højdemeter ned | n/n |
| Sværhedsgrad | n/n |
| Afstand tilbagelagt i dag | 0 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 0 km |
Dagen forløb hverken som planlagt eller forventer. Da jeg i går aftes bad receptionisten om at være behjælpelig med at kontakte taxaen for at køre mig til Monte Saint’Angelo for at jeg kunne vandre retur, gjorde hun mig opmærksom på, at det nok ikke var den bedste måde at komme retur ved at vandre. Hun fortalte at provinsen er voldsomt udfordret med vilde hunde uden for byerne, hvorfor det ikke tilrådes at cykle og vandre alene, og det anbefales at være mindst 2 eller flere, i de ikke befolkede områder. Jeg takkede pænt for informationen og bad hende om ikke at kontakte chaufføren. For nogle år tilbage vandrede jeg I Georgien fra Tiblisi til den russisk grænse hvor jeg den sidste vandredag gav op fordi jeg der også blev forfulgt af vilde hunde. Så jeg bakkede ud af at vandre idag. Ærgerligt men hellere det end blive angrebet af hunde som man ikke engang ved om de er vaccineret mod rabies. Jeg er det nemlig ikke. I stedet kørte jeg til den nærmeste kystby ud til Adriaterhavet – Manfredonia – en by på ca. 60.000 indbyggere. Meget ærligt er det ikke den store oplevelse at gå rundt i byen. Småkedelig, støvet og lidt nedslidt med få interessant ting at opleve. En lukket borg ned til en trist strandpromenade, en stor imposant kirke på en stor trist plads og en meget moderne kirke, det lå op til et nyt etagebyggeri halvfærdige og standset byggeri. Eneste lyspunkt var et hyper moderne konditori på hvad der var gågaden, hvor jeg købte en cappuccino og en fyldt croissant med appelsinmarmelade til en pris derefter. Jeg fik ikke taget foto konditoriet for jeg var i chok over prisen. Køreturen de 30 km til Manfredonia er en oplevelse, dels er vejen ret befærdet og dels køres der fra kote 700 m til næsten 0 m gennem 7 skarpe hårnålesving med en fantastisk udsigt når der køres ned. Fra bjergplateauet til marsklandet. Desværre er der ikke vigeplads på strækningen til at man kan stå ud og tage fotos. At køre op foregår i sneglefart på grund af busser og lastvogne. Men jeg prøver i morgen at tage fotos, når jeg skal retur mod Bari af den samme vej ned. Sidst på dagen tog jeg mig sammen til at gå fra hotellet til den historiske bydel. Der er 3 km imellem. Her fik jeg besøgt den kirke som Padre Pio var tilknyttet som præst. Ligeledes besøgte jeg en moderne kirke. Jeg er fascineret af de moderne katolske kirkes arkitektur, form, indretning og deres religiøse udsmykning. Den katolske kirke er bestent ikke på det område konservativ, jeg er vil næsten at sige modernistisk. Men bedøm selv dagens to kirker. I morgen kører jeg omkring kystbyen Trani og besøger katedralen inden jeg tjekker ind på det bookede hotel i den nordlige forstad til Bari.
