CORNISH CELTIC WAY – 2024 – DAG 9

Start byPortreath – Hayle
Dato27. august 2024
Vejr+12 C – + 15 C overskyet/regn
Højdemeter op80 m
Højdemeter ned95 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag18 km
Afstand tilbagelagt i alt194 km

Aftensmaden i går på Portreath Arms er noget af det bedste jeg har nydt på denne vandring. Og der var en velassoteret morgenmadsbuffet her til morgen. Det var en af de rigtige gode overnatninger – og så endda den sidste. Både i forgårs og sørme også i går overnattede 4 belgiere på samme hoteller som jeg. De vandre hele South West Coast Path fra Newquay til Bornmouth på østkysten rundt om Lands End – lidt over 1.000 km. De var også godt trætte af de mange trappetrin og for at det ikke er løgn, så startede dagens vandring igen på en hob trappetrin og inden for 2 km var de 2 gange op og ned på trapper. De 4 belgiske mænd så også noget opgivende ud og jeg var ved at smide håndklædet i ringen. Nu var det 3. dag med de udmattende trapper. Det var så også de sidste trapper jeg så på denne vandring. Jeg vandrede væk fra kyststien, da jeg i Gwithian vil besøge den lokale kirke. Herfra vandre jeg tilbage mod stranden for at vandre langs den. Men meget bedre blev ikke længere fremme, hvor det blev vandring oppe i klitterne over en flere kilometer lang strækning langs den brede sandstrand og for at gøre vandringen yderlige udfordrende regnede det. Jeg fandt til sidst en mulighed for at vandre ned på stranden for nogle kilometer, men det affødte så ,at jeg skulle finde en vandrevej på tværs af klitterne for at besøge Phillack Parich Church. At vandre op fra stranden gennem klitterne var også noget af en udfordring i det tunge våde strandsand. Jeg kom op til et større “sommerhusområde” eller rettere et en meget stor udstykning med faste caravans, som jeg vandrede igennem for at komme ud til den lokale vej for at besøge kirken. Og herefter var det slut for mig med kyststien, da jeg kun var 3 km fra Hayle og dagens slutmål. Vandringen ind til Hayle er langs en promenade langs Copperhouse Pool – et lavvandet fjord – hvor Hayle Parish Church ligger med udsigt over og som er mit slutmålet for denne vandring på Cornish Celtic Way. Ærgerligt var kirken ikke åben. Hayle er stationsby og herfra kan jeg komme retur til Gatwick. Toget jeg skulle retur med var aflyst og jeg måtte så i regnvejret vente næsten 3 kvarter i et lille skur på Hayle station. Cornish Celtic Way fortsætter gennem Hayle til St. Ives og videre til The Saint Michaels Mont ved Marizon på østkysten. Men dette stykke vandrede jeg i juni som del af Via Sancti Michaelis – som I kan læse om under denne pilgrimsrejse.

Skriv et svar