CORNISH CELTIC WAY – 2024 – DAG 6

Start byTreyarnon Bay – Trevarrian
Dato24. august 2024
Vejr+13 C – + 19 C småregn/sol
Højdemeter op125 m
Højdemeter ned90 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag18 km
Afstand tilbagelagt i alt125 km

Jeg skal vel være ærlig, så sov jeg fra det larmende bands hysteriske lyde i aftes. Morgenmadsbuffeten var lige stillet frem kl. 8:00, da jeg angreb den, før de udenlandske campingbørnefamilier tog over og reducerede den til tomme fade, som er græshoppesværm angriber og raserer en mark for afgrøde. Det var koldt til morgen og der var lovet regn frem til kl. 11:00. Regnen var så kun nogle korte men intense byger, som trodsalt krævede regntøj. Surferne var allerede i aktion i de høje bølger i den første bugt jeg kom til. Morgenvandringen langs kysten var spektakulær og frisk, men ikke med mange højdemeter som ellers frygtet. Som pilgrimsruten er udlagt forløber den afvekslende mellem kysten og indlandet. En halvsnes kilometer fremme vandrede jeg nogle kilometer på en sognevej mod øst væk fra kysten frem til St. Eval. Her er et stykke historie fra 2. Verdenskrig og RAF, da der blev ryddet en landsby i 1939, hvor kirken var det eneste tilbageværende bygningsværk efter anlæg af en stor militær flyveplads med flere start og landingsbaner. Flyvepladsen blev nedlagt i 1956 og overladt til en ikke navngiven offentlig institution, der har behov for høje master. Derfor ingen billeder. Middelalderkirken derimod blev adopteret af RAF, som dets officielle kirke og kirkegård. Men kirken bruges stadig til kirkelige handlinger. Det tog næsten 1 time at få lagt den gamle flyveplads bag mig igen på vandringen igen ud mod havet, for næsten at nå det, for så jeg igen vandrede indlands, nu denne gang på en par kilometer skøn sti til landsbyen St. Mawgan. Ved byens kirke står et af de meget sjældne og særlige “lanterne kors”. Lanterne korset så jeg også ved kirken i Looe på første vandringsdag. I St. Magwan ligger i øvrigt et Karmeliterkloster. Nu vil I synes det lyder tosset, men nok engang vandring tilbage mod kysten. Denne gang var det mest gennem en række græsningsarealer, hvor der gik får og køer som hyggede sig med godt saftigt grønt græs. Denne zik zak vandring bragte mig til sidst frem til det bookede overnatningssted Trevartian Lodge, der ligger i byen af samme navn, er nyt stort B&B, der er familie drevet med venlige værter.

Jeg har booket overnatning på Trevartian Lodge, der ligger midt i den lille by og umiddelbart ud til pilgrimsruten. Jeg betalte for overnatning inkl. english breakfast £141.

Skriv et svar