Start by | Little Petherick – Treyarnon Bay |
Dato | 23. august 2024 |
Vejr | +14 C – + 18 C overskyet/blæst |
Højdemeter op | 75 m |
Højdemeter ned | 75 m |
Sværhedsgrad | moderat |
Afstand tilbagelagt i dag | 22 km |
Afstand tilbagelagt i alt | 107 km |
Så overnatter jeg på vandrehjem, der ligger ud til kysten. Der er tilknyttet er stort campingområde til vandrehjemmet. Det er Bankholiday dvs. det er forlænget weekend, vejret har været dejlig lunt og med solskin indtil her i aften, hvor det så igen er slået om til blæst, småkoldt og småregn. Mit værelse i går havde udsigt til byens lille kirke i Petherick. Så til morgen gik jeg over og lukkede mig ind i kirken, der er indviet til St. Petroc Minue og jeg blev overrasket over hvor smuk den var inde. Der er adskillelse mellem hvor menigheden sidder og alterrummet. Det ses sædvanligvis i ortodokse kirker. Så det var lidt overraskende. Og i øvrigt med religiøse figurer. Jeg er nu ved at nå vestkysten efter at have vandret tværs over Cornwall. Så stort var det, at vandre op i skoven tæt på den lavvandede Fjord – Little Petherick Creek og se udover å udmunding mod Padstow, med det bakkede landskab. En flot udsigt over udmundingen og til byerne langs det bakkede landskab ned til fjorden. Padstow er en middelstor havneby, der lever af feriegæster og turister og derfor var der også et mylder af mennesker i gaderne før middag. Jeg gik en lille tur i byen, der er typisk for byerne langs kysten med de bakkende gader. På vejen ud vandrede jeg frem til byens kirke , der også er indviet til St. Petrock. I weekenden huser kirken en udstilling af patchwork. Og der var stor søgning. Fra Padstow vandres tværs over næsset mellem Padstow og Trevone, hvor der er udsigt over Atlanterhavet. Ud til Cornish Celtec Way ligger en stor Farmshop i en ombygget lade til en større gård.. Farmshops ligger mange steder og er nærmest, hvad der kan kaldes foodmarked med boder/butikker med alt inden for lokale fødevarer og accessories og en café med bl.a. varme pasties. Så her var lejlighed til at holde pause og spise frokost. Efter pausen vandrede jeg frem til Trevone Bay, der var der pakket med ferie-og badegæster, hvor familierne med børn og hunde havde indtaget stranden med opsatte afskærmninger, liggeunderlag, liggestole, madkurve og andet campinggrej. Man må håbe de kender tidevandstabellen for stedet. I næste lille landsby lidt længere fra kysten – Treveglos, havde kirken, der er indviet til St. Merryn åbent og her var der Blomster Festival i weekenden. Som en lokal besøgende lidt trist sagde, ” det er snart den eneste måde vi kan få besøgende ind i kirken på – vi kirkegængere er en uddøende race” Lad det stå for sig selv. Inden jeg vandrede frem til vandrehjemmet, var jeg på en lille ekskursion på den lokale 18. hullers golfbane ved Trevose. Mellem hul 14, 17 og 18 gemmer der sig et par fortidsminder, nemlig ruinen af en kirke indviet St. Constantine og St. Constantine kilde. Lidt underligt at have fortidsminder midt inde på en golfbane. Kun et par kilometer længere fremme ud til Treyarnon Beach er jeg så ved mit overnatningssted. Lad mig bare sige det rent ud. Vandrehjemmet er ikke lige mig, der er sort af mennesker i alle aldre med børn og hunde og det tog over 1 time af få udleveret en uinspireret takeaway pizza og en Fanta for 18£ – 165 DKK. Og så er der indforskrevet – tror jeg egnens meste støjende band, hvor trommeslageren mener han skal være den førende i ensemblet.
Jeg har booket overnatning på YHA Treyarnon Bay og tjekket ind på et værelse med eget bad/toilet og hvor der er et arrangement som er en dobbelt seng og en enkel seng ovenover. Der er intet møbelementet udover sengearrangementet. Internetforbindelsen og wifi er ustabil og ofte ikke eksisterende. For overnatning inkl. continental morgenmad betalte jeg £ 120.