Start by	Torino – Avigliana
Dato	19. juli 2024
Vejr	+30 C – +40 C sol/sol/sol
Højdemeter op	613 m
Højdemeter ned	310 m
Sværhedsgrad	ekstra hård
Afstand tilbagelagt i dag	9 km
Afstand tilbagelagt i alt	33 km

Jeg synes aldrig, at jeg på de snart 13.000 km, jeg nu har vandret over årene, har følt mig så udmattet og dog dejlig forløst efter dagens vandring fra Sant’Ambrugio i Val di Susa til Saca di san Michele bygget på Monte Pirchiriano i kote 936 m i med en enestående udsigt over dalen. I midten af byen var kirken, der er indviet til San Giovani Vincenso åben og jeg startede her vandringen med et besøg. Vejret var bare ulideligt varmt og da jeg så den vandresti jeg skulle betræde, stigningen og kvaliteten og bare ved at se op til klosteret fra byen, måtte jeg forøge beholdning af vand til 2 L i den lokale multibutik/cafe/restaurant. Det er godt nok meget ekstra at slæbe på. Til klosteret er der i fugleflugt en afstand på 1,5 km. I virkeligheden er der 2,6 km med en stigning på lidt over 600 højdemeter, 25 % stigning. Alene af det bliver man træt, inden første skridt tages op ad den. Det viser sig, at den gamle pilgrimssti er udlagt med en god fast stenbelægning, forsynet med mindst 20 hårnålesving, 3 vandposte og 10 vejkors. Den er en variant af Via Francigena. På vandringen op mødte jeg flere med dagrygsæk både på vej op og på vej ned. Særligt fik jeg en lang vandring og snak sammen med en italiensk mand, som var på dagsvandring til klosteret. Vi fik en lang snak om alt og intet på engelsk. Det hjalp på vores trælse vandring op, op, op. Da vi endelig møjsommeligt havde slidt os fuldstændig op, viste sig at indgangen til klosterområdet var ca. 200 m og et utal trappetrin længere oppe. Vel ankommet til klosterindgangen ca. 2 timer senere, kunne jeg tage rygsækken af, der nu var 1,5 kg lettere efter det vand jeg havde drukket undervejs og sætte mig ind på cafeen og spise en kage for at få noget sødt og en sodavand. En særlig opdatering om besøget på Saca di San Michele kommer efter denne. Efter besøget vandrede jeg de godt 6 km til det overnatningssted jeg har booket. Vandringen den første kilometer var på en utrolig dårlig sti med en ondskabsfuld blanding af løs jord og løse sten med ubehagelige stejle nedstigninger på næsten 200 højdemeter. Resten var på asfalteret lokalvej, der ikke var meget trafikeret. Det lagde yderligere en anstrengelse oven på dagens udfordring.

Jeg tror ikke jeg har overnattet på et mere smukt, roligt og fredfyldt sted på mine pilgrimsvandringer. Certosa 1515 – er et gammelt franciskanerkloster fra 1515, der frem til slutningen af 90’erne var kloster. En nonprofit fond/organisation overtog klosteret og har renoveret og gjort klosteret til et sted for retræte, stilhed, fordybelse, enkelthed, ægthed og gæstfrihed. Der er fredfyldt, skønt og autentisk ved, at de gamle beskedne munkeceller nu har et lækkert badeværelse og værelsesdelen har tilknyttet en restaurant, der serverer meget veltilberedte retter med lokale råvarer på højt niveau. Klosterkirken er fortsat i brug for gudstjenester. Det ydre er totalt renoveret, men det oser af klosterliv med gård og haver, velpasset med smukke blomster og planter i de grønne omgivelser. Det er bestemt et sted at holde pause fra det sædvanlige stressede liv.

For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg beskedne € 66.