Start by	Torino – Avigliana
Dato	20. juli 2024
Vejr	+30 C – +40 C sol/sol/sol
Højdemeter op	n/n
Højdemeter ned	n/n
Sværhedsgrad	n/n
Afstand tilbagelagt i dag	0 km
Afstand tilbagelagt i alt	33 km

For at kunne besøge klosteret og kunne gå rundt og se klosteret indvendig, var det nødvendigt på forhånd at booke en besøgsdag og tidspunkt. Det tidspunkt jeg havde fået booket nåede jeg frem til efter at have vandret fra stationen af stien op til klosteret. Jeg havde endog tid til at slappe lidt af efter den hårde vandring op og i cafeen ved klosterområdet at købe cappuccino og en croissant. For at komme ind i klosterområdet skal man igennem besøgscentret for registrering og derefter kan man enten komme på en guidet tur igennem klosteret eller man kan selv bevæge sig rundt. Jeg foretrak det sidste. Fra besøgscentret skal gå op ad adskillige trappetrin til forskellige flade afsatser for endelig at komme op på en stor plads med indgangen til klosterkirken. Det er et stort kirkerum med højalter og to sidealtre. Til højre for højalteret er der en smuk farvet religiøs figur af Ærkeenglen Michael med foden på Satans hoved. Den figur er for mig ærkeudtrykket på Skt. Michael. Bagerst i kirkerummet er et antal sagofager, der er gravmæler for egnens notabiliteter. Da klosteret er i adskillige etager bevæger man sig på gange og trapper. På et stort repos er en udstilling med flere religiøse figurer af Ærkeenglen Michael , som forskellige skulptører gennem tiderne har udført. Fra en af etagerne er det muligt at bevæge sig ud, hvor der er en fantastisk udsigt over Val di Susa. På toppen af bjerget har der før klosteret blev opført, været en borg, som i dag kun er resterne tilbage og derfra er der denne flotte udsigt over hele dalen. I det smukke solrige sommervejr kan der ses op til Alperne og ned til Po Sletten. Som – jeg er ved skrive sædvanligt – er udgangen gennem klosterets butik for souvenirs, bøger, religiøse figurer m.v.

Start by	Torino – Avigliana
Dato	19. juli 2024
Vejr	+30 C – +40 C sol/sol/sol
Højdemeter op	613 m
Højdemeter ned	310 m
Sværhedsgrad	ekstra hård
Afstand tilbagelagt i dag	9 km
Afstand tilbagelagt i alt	33 km

Jeg synes aldrig, at jeg på de snart 13.000 km, jeg nu har vandret over årene, har følt mig så udmattet og dog dejlig forløst efter dagens vandring fra Sant’Ambrugio i Val di Susa til Saca di san Michele bygget på Monte Pirchiriano i kote 936 m i med en enestående udsigt over dalen. I midten af byen var kirken, der er indviet til San Giovani Vincenso åben og jeg startede her vandringen med et besøg. Vejret var bare ulideligt varmt og da jeg så den vandresti jeg skulle betræde, stigningen og kvaliteten og bare ved at se op til klosteret fra byen, måtte jeg forøge beholdning af vand til 2 L i den lokale multibutik/cafe/restaurant. Det er godt nok meget ekstra at slæbe på. Til klosteret er der i fugleflugt en afstand på 1,5 km. I virkeligheden er der 2,6 km med en stigning på lidt over 600 højdemeter, 25 % stigning. Alene af det bliver man træt, inden første skridt tages op ad den. Det viser sig, at den gamle pilgrimssti er udlagt med en god fast stenbelægning, forsynet med mindst 20 hårnålesving, 3 vandposte og 10 vejkors. Den er en variant af Via Francigena. På vandringen op mødte jeg flere med dagrygsæk både på vej op og på vej ned. Særligt fik jeg en lang vandring og snak sammen med en italiensk mand, som var på dagsvandring til klosteret. Vi fik en lang snak om alt og intet på engelsk. Det hjalp på vores trælse vandring op, op, op. Da vi endelig møjsommeligt havde slidt os fuldstændig op, viste sig at indgangen til klosterområdet var ca. 200 m og et utal trappetrin længere oppe. Vel ankommet til klosterindgangen ca. 2 timer senere, kunne jeg tage rygsækken af, der nu var 1,5 kg lettere efter det vand jeg havde drukket undervejs og sætte mig ind på cafeen og spise en kage for at få noget sødt og en sodavand. En særlig opdatering om besøget på Saca di San Michele kommer efter denne. Efter besøget vandrede jeg de godt 6 km til det overnatningssted jeg har booket. Vandringen den første kilometer var på en utrolig dårlig sti med en ondskabsfuld blanding af løs jord og løse sten med ubehagelige stejle nedstigninger på næsten 200 højdemeter. Resten var på asfalteret lokalvej, der ikke var meget trafikeret. Det lagde yderligere en anstrengelse oven på dagens udfordring.

Jeg tror ikke jeg har overnattet på et mere smukt, roligt og fredfyldt sted på mine pilgrimsvandringer. Certosa 1515 – er et gammelt franciskanerkloster fra 1515, der frem til slutningen af 90’erne var kloster. En nonprofit fond/organisation overtog klosteret og har renoveret og gjort klosteret til et sted for retræte, stilhed, fordybelse, enkelthed, ægthed og gæstfrihed. Der er fredfyldt, skønt og autentisk ved, at de gamle beskedne munkeceller nu har et lækkert badeværelse og værelsesdelen har tilknyttet en restaurant, der serverer meget veltilberedte retter med lokale råvarer på højt niveau. Klosterkirken er fortsat i brug for gudstjenester. Det ydre er totalt renoveret, men det oser af klosterliv med gård og haver, velpasset med smukke blomster og planter i de grønne omgivelser. Det er bestemt et sted at holde pause fra det sædvanlige stressede liv.

For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg beskedne € 66.