Start by | Mont Saint-Michel – Mont Saint-Michel |
Dato | 17. juli 2024 |
Vejr | +18 C – +30 C sol/sol |
Højdemeter op | n/n |
Højdemeter ned | n/n |
Sværhedsgrad | n/n |
Afstand tilbagelagt i dag | 0 km |
Afstand tilbagelagt i alt | 12 km |
Efter at have gået og skubbet mig igennem de mange turister lykkedes det at komme op ad de mange trappetrin til indgangen til klosterområdet. Jeg have online købt adgang kl. 13:00. Og sådan blev det, så jeg måtte pænt vente da jeg var 10 min. før adgangstidspunktet. Fransk skik – punktlighed. Køen for de turister der ikke havde forud købt adgang var uoverkommelig lang. Igennem sikkerhedskontrollen, som i lufthavnen, kunne jeg så begynde min rundtur sammen med de øvrige flere hundrede besøgende. Det blev et næste 2 timer langt besøg. Kloster og kirke og de øvrige mange rum og kapeller i flere etager blev besøgt. Sankt Michael finder man som en beskeden religiøs figur i kirken. Derimod er ærkeenglen guldbelagt statue på spidsen af kirkens høje slanke tårn, mere end 150 m over havet. Klosteret blev påbegyndt opført omkring år 700 og er selvfølgelig gennem tiderne om- og tilbygget og befæstet. Når man tænker på at der i miles omkrans ikke findes andet end marsk og agerland, har det været noget af en byggeopgave at få leveret granitsten, tømmer, kalk og andre byggematerialer for, fra starten og over de næste århundreder, at få opført dette mytiske og glorværdige religiøse bygningsværk og holdt det vedlige. Klosteret er oprindelig et benediktinerkloster og i dag er det underlagt klosterbroderskaber i Jerusalem. Kloster og kirke er opført i gotiskstil. Kloster og kirke har ca. 3 mio. besøgende om året. Sluttelig besøgte jeg kirken indviet til Skt. Peter der ligger ud til gyden og dens lille kirkegårde inden jeg vente retur gennem mylderet af turister for at tjekke ind på mit overnatningssted.