| Start by | Pontorson – Mont Saint-Michel |
| Dato | 17. juli 2024 |
| Vejr | +18 C – +30 C sol/sol |
| Højdemeter op | overvejende flad |
| Højdemeter ned | overvejende flad |
| Sværhedsgrad | Let |
| Afstand tilbagelagt i dag | 12 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 12 km |
Ovenlysvinduet i mit værelse var vådt af regn da jeg vågnede i morges. Da jeg vandrede ud kl. 8.30 efter morgenmad var det lunt og let overskyet. Pilgrimsruten går igennem byen og runder kirken og kirkepladsen. Gaderne op til kirkepladsen og pladen var der stillet boder op til den lokale markedsdag. Alt fra strømper til store krabber var i udbud til det tidlige købelysten publikum. I går da gik forbi kirken var det efter lukketid, men her til morgen var den åben og derfor kunne besøges. En meget mørk kirke, der ikke gjorde det store væsen ud af sig. Jeg tænkte 2 lys som ritual ved starten på denne pilgrimsvandring. Det krævede ikke den store navigation at finde ned til floden – Le Couesnon – og den skal bare følges hele vejen ud til Mont Saint-Michel I vadehavet. Stien er en kombination af cykel-og gangsti vekslende mellem fast grus og asfalt og går gennem marskområdet, der er overvejende fladt og uden træer. På en lille bakke står en gammel renoveret vindmølle. Efter omkring halvvejen ser man Mont Saint-Michel tårne sig op i horisonten. Jo nærmere man vandre imod, jo mere imponeret bliver man af dens størrelse og højde. Pilgrimme fra Irland og England sejlede i middelalderen til Normandiet og vandrede langs kysten og brugte Mont Saint-Michel som vejviser på vej til enten Santiago i Spanien eller Rom. Begge på omkring 2.000 km og så i ufredstider. Som pilgrim er det jo noget mere sikkert at vandre i dag, men trods det, lader den franske stat åbenbart ikke bare at lade stå til, da jeg mødte både gendarmeri og militær ikke kun på stien, men også senere i gyderne og ved indgangen til klosteret. Jo længere jeg kom frem på vandringen, jo flere mennesker var på vej ud til seværdigheder, som dagsturister. Både gående, cyklende eller transporteret i shottle-busserne, der køre i en evig strøm mellem fastlandet over broen til øen. Det virkede som en hel folkevandring af voksne med barnevogne og børn i alle aldre eller med hunde i alle størrelser. Og så i den varme. Og helt kaos blev, da man skulle igennem ringmurens lille hul af en indgang og ind over vindebroen og op gennem den stejle gyde med restauranter, cafeer, souvenirbutikker, udsigt pladser, der leder op til klostret og klosterkirken øverst på øen. Det var et kaotisk menneskehav, der gik i hver sin retning eller stod stille for at købe is, slik eller noget at spise til familien. Det i nok nu sidder og venter på er vel “kan han ikke skrive noget om det kloster og den kirke, der er så vigtig at rejse til”?
Jo, men det bliver i et særligt opslag.
Jeg overnatter Hotel Les Terrasses Poulard er ligger ved den første gyde inde på øen og lige neden for klosterområdet. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg € 285.
