tart by | Taulov til Kolding |
Dato | 29. juni 2024 |
Vejr | +15 C – +24 C overskyet/sol |
Højdemeter op | 80 m |
Højdemeter ned | 111 m |
Sværhedsgrad | Let |
Afstand tilbagelagt i dag | 17 km |
Afstand tilbagelagt i alt | 94 km |
Da jeg gik til morgenmad på hotellet blev mødt af medlemmer af en østrigsk pensionistforening på udflugt i Danmark, der nærmest ribbenene morgenmadsbuffeten, hurtigere en serveringspersonalet kunne følge med. Der er mange sjove oplevelser på en pilgrimsvandring. Vejret tegnede godt til en god vandringsdag. De første 1,5 km var på hovedlandevejen med beskeden morgentrafik. De næste omkring 8 km vandredes på sognevej til Nr. Bjert, hvor den nykalkede hvide kirke strålede i solskinnet. Herfra begyndte der, at være velhaver villaer og byhuse – med udsigt over fjorden. At de så havde jernbanen i baghaven, tror jeg ikke gør så meget. Fremme ved Kolding Banegård er der udsigt til Koldinghus og Slotssøen, der begge stod klart mod den næsten skyfrie blå himmel. Da jeg gik en tur gennem byens centrum, nåede jeg også frem til Koldings Kirke, der denne lørdag var hus for kirkebryllup. Efter brudepar og bryllupsgæster havde taget afsked med præsten og forlod kirkepladsen, kunne besøge kirken. Ved kordegnens utrættelig hjælp og efter nogen søgen i kirkekontoret fandt han et stempel til mit pilgrimspas. Da han så stemplet fra Middelfarts kirke var han skuffet over det han havde kunnet finde. Men, når ja, der stod SANKT NICOLAI KIRKE, KOLDING. Det er ikke ualmindeligt, at kirker i havnebyer er indviet til Sankt Nikolaus, der er skytshelgen for søfarende og børn. Det var jo ikke en lang dagsvandring, men for samtidig at få en halv hviledag, overnatter jeg I Kolding i øvrigt ud til Slotssøen og med Koldinghus som kulisse.
Jeg har valgt at booke værelser midt i Kolding på et lidt utraditionelt hotel – Kolding Hotel Apartments – der er en samling nyere bygninger beliggende i en mindre park direkte til Slotsøen. Der overnattes i lejligheder. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg 879 DKK