DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – 2024 – FYN – VEST 28. JUNI

Start byRøjle til Taulov
Dato28. juni 2024
Vejr+18 C – +24 C overskyet/blæst
Højdemeter op81 m
Højdemeter ned87 m
SværhedsgradLet
Afstand tilbagelagt i dag19 km
Afstand tilbagelagt i alt77 km

Dejligt med sædvanligt dansk sommervejr med udholdelig temperatur og lidt vind i håret.

Hvad dagen ikke var i går, er den til gengæld i dag, behagelig vandring med vekslende synindtryk og noget at se på og opleve.
Frem til Middelfart var det vandring på lidt landevej og derefter frem til den nye motorvejsbro over Lillebælt på en bred cykelsti, hvor de morgenduelige motionerede.
Efter broen vandres ind af Strandvejen med villaer vendt mod Lillebælt, der på ingen måde står i skyggen af dem, som ligger på vandsiden af Strandvejen nord for Hellerup. Det gør bilerne i øvrigt heller ikke.
Udsigten over bæltet er formidabel med syn til de to broer.
Længere inde mod Middelfart ses forskellen endnu tydeligere mellem opstairs og downstairs ved at husene på landsiden er tæt ud til gaden og beskedne med udsigt til upstairs kæmpevillaer og parklignende haver direkte ned til vandet.
Og endnu tættere på byen er så den nye lystbådehavn med de moderne hvide lystbåde, den ene større end den anden og ejeren kan fra sin lejlighed på 3. sal i nybyggeriet holde øje med den.
Herefter er kontrasten – den gamle bydel med den nyrenoverede middelalder kirke indviet til Sct. Nikolai fra oprindelig 1200 tallet liggende overfor Middelfarts ældste hus fra 1500 tallet.
På kordegnekontoret fik kordegnen sit livs oplevelse ved, at jeg bad om at få mit pilgrimspas stemplet, hvilket han gjorde beredvilligt og ydmygt.
Efter dette lille intermezzo vandrede jeg gennem den lille bygade, hvor den er ved at blive gravet op til det moderne fibernet.
Videre langs stranden til Lillebælt vandrede jeg frem til den gamle Lillebæltsbro og vandrede de 1300 m – den er lang og 44 m over Lillebælt.
Den kostede 30 mio. kr. og det tog 5 år i slutning af 1930erne at opføre den.
Nu er det slut med Fyn og på Jyllandssiden vandres langs den gamle færgevej og videre ind i det meget store erhvervsområde ved Fredericia og Taulov.
Den ene store erhvervsbygning afløser den anden, hvor området er under stadig udbygning.
Jeg fravalgte at vandre de 3 km ud igennem Skærbæk, mod at vandre igennem Taulovs meget store villaområde med villaer fra 60’erne og 70’erne.
Som rigtig luxuspilgrim har jeg ligesom middelalderens velhavende pilgrimme ydmygt valgt at overnatte på et behageligt herberg – Kryb i Ly Kro og Hotel.

For overnatning inkl. morgenbuffet på Kryb i Ly Kro og Hotel betalte jeg 1.097 DKK