Start by | Fjeldsted Skov til Røjle |
Dato | 27. juni 2024 |
Vejr | +25 C – +32 C sol/sol/regn |
Højdemeter op | 59 m |
Højdemeter ned | 43 m |
Sværhedsgrad | Moderat |
Afstand tilbagelagt i dag | 23 km |
Afstand tilbagelagt i alt | 58 km |
I går var det varmt, men i dag er det endnu varmere. Nærmest uudholdeligt. Pilgrimsruten var så uinteressant, at den kan kaldes trist og det gjorde nærmest dagen kedelig grænsende til det sløvende. Også på grund af varmen. Det resultere også i at jeg fik vandret 2 km forkert. Måtte ud at vandre på hovedlandevejen til Middelfart. Og det bare utilgiveligt i den varme. Det positive var dog, at jeg kom forbi en landevejscafe og kunne få både noget at spise og noget at drikke. For der skulle megen væske til i den varme. Imidlertid blev til 22 km på sort, varm og sine steder blød asfalt. Ingen nævneværdige byer og ingen kulturminder. Intet. det største og opsigtsvækkende var udsigten over Båring Bugt og Lillebælt. Det var det hele. Det blev en lang dags vandring på grund af varmen med flere korte pauser for at få drukket tilstrækkeligt og sidde eller stå under skyggende træer. Den sidste ene sølle kilometer var på markvej for at vandre et shortcut til overnatningsstedet Kroghøjgård i Røjle. Røjle ligger på pilgrimsruten, næsten. I må altså nøjes med denne korte og kedelige beskrivelse af dagens vandring.
Jeg overnattede på Kroghøjgård B&B i Røjle. Dejligt stort værelse og inkl. lækkert serveret morgenmad på værelset betalte jeg 815 DKK