I dag var en succesfuld dag, jeg kunne med båd lægge til øen – St. Michael’s Mount. Det er jo ren oprejsning fra der mislykkede forsøg ved Skellig Michael i sydvest Irland I mandags. Forsøget var så også sammen med 4.000 andre gæster, der dagligt mellem april og oktober besøger øen og det gjorde så besøget knap så spændende. For at komme til St. Michael’s Mount fra Penzance, vandres der enten på en cykelsti eller ved lavvande langs havet på den tørre del af stranden på St. Michaels Way små 6 km til Marazion by, hvor der er causeway (dæmningsvej) over til øen, når der er ebbe. Ved højvande med små turbåde til 10 personer sejle i pendulfart mellem ø og fastland med besøgende. I dag er den eneste dag i maj, hvor der er højvande kl. 12 som var det tidspunkt jeg fik tildelt ved køb af adgang til øen. Øen er i en aftale fra 1954 overdraget til National Trust (pendant til Real Danica) der ejer historiske bygninger og jorder i Storbritannien, fra den daværende ejer mod, at slægten i 999 år måtte bo på slottet/borgen/fæstningen og udnytte indtægter fra turistbutikker og caféer. Udover disse, er der selvfølgelig det gamle slot/ borgfæstning og diverse boliger samt erhvervsbygninger på øen, hvor de første bygninger (kloster) blev opført omkring 1080. Det jeg selvsagt er mest interesseret i, er kirken, der er en integreret del af slotsbygningerne. Oprindelig har der været et kloster på øen frem til Henry VIII – som jeg tidligere har omtalt, fra omkring 1536 til 1548 rev klosterne ned, og lod klostervæsenet opløse, da han brød med den Romersk Katolske Kirke og dannede den Anglikanske Kirke. Men kirken består intakt og er indviet til Ærkeenglen Michael Og Alle Engle. Kirken er ikke særligt rummelig, men der forrettes stadig gudstjenester i den. I 1992 blev der i kirken opsat en bronze figur af Ærkeenglen Michael, hvor denne med spyd i den ene hånd holder djævelen væk fra at tage de døde i Helvede og med den anden byder de udvalgte døde til Himmelen. Det er en meget traditionel religiøs figurgørelse af Ærkeenglen Michael. Ærkeenglen er Himmelens beskytter og samtidig “overhoved” for Guds hær. Efter besøget i kirken gik jeg en rundtur i slottet sammen med alle de øvrige besøgende for at se de udstillede effekter, billeder, møbler m.v. Inden afrejse fra øen fik jeg ikke mindre end 3 stempler i mit pilgrimspas af en elskværdig medarbejder i øens administrationskontor. Med turbåden retur til fastlandet kunne nu ses, at de gik mod ebbe og stranden nu var blevet meget bredere end tidligere. I Marazion by er ikke særlig stor og synes nærmest at være færgested for bådrejse til St Michels’s Mount. Der er nogle cafeer og restaurationer, som ligger op til den lokale kirke, så inden jeg begav mig retur mod Penzance besøgte den lokale kirke. Det blev i det rolig og dejlig vandring tilbage til Penzance i skønt eftermiddagsvejr med sol fra en næsten skyfri himmel en vandretur på stranden iført kortærmet T-shirt .