DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – FYN SYD 17. APRIL

Start byGråsten til Wassersleben
Dato17. april 2024
Vejr+4 C – +18 C sol/overskyet
Højdemeter op180 m
Højdemeter ned183 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag22 km
Afstand tilbagelagt i alt115 km

En hel dag uden regn – igen – lidt koldt fra morgenen, men skønt op ad dagen. Bøgen er sprunget ud det er anemonerne også. Gråsten by er større end jeg forstillede mig og det tog pæn tid at vandre frem til Gendamerstien og ned til fjorden. Det var dog en kort fornøjelse langs med den. Lidt før Rinkenæs var stien igen ædt af stormfloden og jeg måtte vandre op genemmen byen og ud på sognevej . Da jeg kom frem til den markante sognekirke med tværskib gik jeg op for at se om den var åben og gik ind for at bese den indvendig. Jeg måtte helt frem til Rønshoved for igen at kunne vandre på Gendarmerstien – efter nogle kilometer på landevejen. Lidt efter Rønshoved vandre der nu langs fjorden på et nyanlagt asfalteret fortov: Ud for Sønderhav er der store villaer beliggende ud til vandet. Inden der vandres over vejen og op igennem Dyrehave ved Kollund, var det tid til frokost og denne kunne passende indtages ved is-og pølehuset. Så det blev til kogte pølser med brød. Det er længe siden jeg har spist pølser, så der blev i forårs solen til et hyggeligt hvil. Véd Kollund havn og de sidste 2 km til Wassersleben vandres gennem Kollund Skov, som var dagens mest udfordrende vandring gennem den bakkede skov med de dybe kløfter, broer og mange trapper. Derefter frem på et dige til grænseovergangen ved Skomagerhusvej. Det var en spøjs oplevelse, at vandre over en umærkelig grænse, hvor kun grænsestenene og et par skure markerede overgangen mellem Danmark og Tyskland. Der var ingen kontrol den eftermiddag. Jeg har booket overnatning på Hotel Wassersleben, der ligger i den fjerne ende af byen. Wassersleben er en ferieby med en dejlig sandstrand ud til bunden af fjorden. Jeg valgte at spise aftensmad på hotellet og det fortrød jeg ikke et øjeblik. Det blev en veltilberedt fiskeret til aftensmad.

Som nævnt overnattede jeg på Hotel Wassersleben , hvor jeg fik tildelt et deligt stort rummeligt værelse med balkon og udsigt over Fjorden. For overnatning med morgenmad betalte jeg 120 €.