På slaget kl. 8 holdt taxaen med den ældre venlige chauffør, som jeg i går aftalte med, at lørdag køre mig til Monastery Panormitis, hvor der er ca. en 1/2 times kørsel dertil. Da jeg ankommer – er jeg den eneste besøgende på klosteret – og inden jeg vandre retur til Symi Havneby – besøger jeg det særlige rum, der er indrettet til de besøgende som ønsker at tænde levende lys. Lysene er tynde og lavet af voks. Jeg står en kort stund og ser på lysene inden jeg går ud af klosteret. Efter at have foldet vandrestavene ud og taget rygsækken på, begav jeg mig nu ud på de godt 19 km tilbage til Symi Havneby. Vejret var skyfri himmel med sol. Omkring +20C fra morgenstunden, men det skulle blive varmere. De første 8 km går vejen bare op og op gennem det ene hårnålesving efter det andet, uden at der er vandrette passager. Det meste af vandringen op er stigningsprocenten 10. Det er godt nok hårdt i den stadig stigende varme. Vejens underlag er ganske god og på vej op møder jeg måske under 10 biler. Da jeg når pashøjden er det i ca. 550 m højde og jeg er godt nok godt slidt af konstant vandre op. I pashøjden fandt jeg et nåletræ med stor krone, som gav god skygge og her sad jeg omkring en time for at få kræfter til de næste 11 km. De går så “bare” ned og ned, med mindre småstigninger til afveksling. Det er faktisk lige så krævende at vandre ned som op. De sidste 2 km er igennem et virvar af små gyder med masser af trin ned gennem Symi by ned til havnekajen. De sidste par km er faktisk de værste på vandringen, da det kræver ens opmærksomhed både med at vandre den valgte rute og se på belægningen og trinene i takt med de skal vandres. Uden jeg talte trinene jeg trådte på må der være mellem 300 og 500 trin af vekslende kvalitet højde og belægning. Så da jeg kom helt ned til havnekajen, var jeg “godt brugt”, træt og udaset, havde drukket 1 1/2L vand og kunne se på mit termometer på rygsækken, at det var over +30C i solen. Det kunne jeg nordbo i øvrigt også godt mærke i huden. Så det var en noget træt og slidt pilgrim, som vandrede ind på en cafe ved havnen omkring kl. 15.30 lokal tid og bestilte en stor cappuccino, en stor kold flaske vand og et stykke lagkage, for at fyldt væske og sukkerdepotet op. Kl. 17.35 lokal tid rejste jeg med katamaranen retur til Rhodos by for igen at overnatte på samme overnatningssted og i samme værelse, som i forgårs. Det har været en stor oplevelse at besøge og se Monastery Panormitis, måske en mindre spændende oplevelse at vandre retur, men som det jo så tit er med den første pilgrimsvandring i det ny år, skal man lige i gang igen. Det var nok den værste start på sæsonen at vandre de 19 km. Men nu er det gjort og pilgrimssæsonen er i gang. Overnatning igen på Saint Michel Boutique Hotel i Rhodos gamle bydel. For overnatningen betalte jeg igen 50€.