Pilgrimsruten er en af Englands ældste og mest benyttede fra omkring begyndelse af 1100 tallet og frem til ødelæggelsen af klostrene i midten af 1500 tallet.

Pilgrimsmålet i Walsingham med Our Lady of Walsingham i klosteret i byen , var det fjerde største pilgrimsmål i middelalderen, som alternativ til de tre andre, Jerusalem, Rom og Santiago de Compostela.

Pilgrimsvejen forløber nordpå fra London ved Soutwalk og forløber meget af længden langs floderne og kanalerne som går ud fra London og nordvest på.

Pilgrimsvejen er bl.a. kendetegnet ved ikke at have mange højdemeter, men trodsalt igennem et skønt Engelsk landskab. Der er mange nedrevne klostre at vandre til og mange skønne sognekirker, som overvejende er åbne og kan besøges både ud og inde. Herudover er der andre kulturminder at besøge, for slet ikke at nævne Southwalk Katedral og Saint Edmondsbury Katedral, der ligger midtvejs.

Og så er der selvfølgelig pilgrimsmålet i Walsingham, som i nyfortolkning er som kopi indrettet i den angliskanske kirke i Walsingham og for katolikker The Slipper Chapel med den religiøse figur – Our Lady of Walsingham. Walsingham besøges i disse år af et stadigt større antal pilgrimme og nu også af vandrende pilgrimme.

Pilgrimsruten er inden for de seneste år blevet genopdaget og beskrevet og infrastrukturen er ved at komme på plads, med overnatninger med afstand på en normal dagsvandring. Det er muligt at overnatte i kirker, hvis der kontaktes med nogle dages varsel. Ellers er der Inns, hoteller og B&B at overnatte hos.

Pilgrimsvejen er af god kvalitet – den er ikke afmærket – men det er muligt at upload pilgrimsruten til GuruMaps, så man kan se i realtid, hvor man er på pilgrimsvejen.

Planlægger man at tage på pilgrimsvandring fra London to Walsingham, er det anbefalingen at man tilrettelægger sin vandring, så man har sikkerhed for at overnatte efter det antal kilometer, som med sikkerhed kan vandre med et tillæg på 5 km.

Du er meget velkommen til at kontakte mig for informationer og gode råd – men du vil opleve en dejlig pilgrimsrute.

Vor Frue Basilica i Walsingham blev etableret omkring 1061, da Richeldis de Faverches ifølge teksten til Pynson-balladen (c 1485) bad om, at hun måtte påtage sig et særligt arbejde til ære for Vor Frue.

” Jomfru Maria førte Richeldis i ånden til Nazaret og viste hende huset, hvor englen havde hilst på hende. ” Se, datter’ sagde Jomfru Maria. ‘Tag målene af dette hus og opfør et andet lignende i Walsingham, dedikeret til at prise og ære mig. Alle, der kommer der, skal finde hjælp i deres nød.

Det skal være et evigt minde om den store glæde ved Bebudelsen, grunden og oprindelsen til alle mine glæder og roden til menneskehedens nådige Forløsning. Dette skete gennem Gabriels budskab om, at jeg ville være mor gennem min ydmyghed og undfange Guds søn i jomfruelighed.  (Balladen om Pynson 1485)

Lady Richeldis var en hellig kvinde med en stor kærlighed til Guds Moder. Hun bad Jomfru Maria om en måde at ære hende på, og det var fra dette ønske i hendes hjerte, at begivenhederne i Walsingham udfoldede sig. Richeldis var ikke visionær som børnene i Lourdes og Fatima. Hun var en troende kvinde, hun grundede, mediterede og bad. Som svar på hendes bøn førte Jomfru Maria hende i ånden til Nazaret, viste hende Bebudelsens hus, hvor englen hilste på Maria, og bad hende om at bygge en kopi i Walsingham som et evigt mindesmærke over bebudelsen.

Dette hellige hus blev bygget, og et religiøst samfund tog ansvaret for fundamentet. Selvom vi har meget lidt historisk materiale fra denne periode, ved vi, at de augustinske kanoner med pavelig godkendelse byggede et kloster (c 1150). Walsingham blev en af de største helligdomme i middelalderens kristenhed.

Walsingham er derfor en mariansk helligdom for inkarnationen, et pilgrimssted for alle, der ville glæde sig sammen med Maria over “bebudelsens store glæde”.

Lad os, ligesom Maria, undfange ham i vores hjerte, så vi kan føre ham frem i vores verden og glæde os sammen med hans mor. Lad os finde hjælp i vores nød her i Marias gamle helligdom, hvor vi sammen med Guds Moder glæder os over sandheden om, at “Ordet blev kød og levede iblandt os.”

EFTER REFORMATIONEN

I 1538 førte reformationen til, at Priory-ejendommen blev overdraget til kongens kommissærer, og den berømte statue af Vor Frue af Walsingham blev ført til London og brændt. Intet er tilbage i dag af den oprindelige helligdom, men dens sted er markeret på græsplænen i “The Abbey Grounds” i landsbyen.

Efter ødelæggelsen af helligdommen ophørte Walsingham med at være et pilgrimssted. Hengivenhed var nødvendigvis hemmelig indtil efter katolsk frigørelse (1829), da offentlige udtryk for tro var tilladt.

SLIPPER KAPELLET ER RESTAURERET

I 1896 købte Charlotte Pearson Boyd Slipper Chapel fra det 14. århundrede, det sidste af vejkantskapellerne på vej til Walsingham, og restaurerede det til katolsk brug.

I 1897 ved reskript af pave Leo XIII blev helligdommen for Vor Frue af Walsingham restaureret med bygningen af et helligt hus som Lady Chapel i den katolske kirke af bebudelsen, King’s Lynn.

PILGRIMSREJSER BEGYNDER IGEN I 1897

Guild of Our Lady of Ransom, bragte den første offentlige pilgrimsrejse til Walsingham den 20. august 1897. Besøg i Slipper Chapel blev hyppigere, og som årene gik, steg hengivenhed og antallet af pilgrimsrejser.

SLIPPER CHAPEL ERKLÆREDE NATIONAL SHRINE OF OUR LADY FOR KATOLIKKER I ENGLAND I 1934

Den 19. august 1934 førte kardinal Bourne og biskop Lawrence Youens biskopperne i England og Wales sammen med 10.000 pilgrimme til Slipper Chapel. På denne pilgrimsrejse blev Slipper Chapel erklæret for at være National Shrine of Our Lady for romersk-katolikker i England.

I KRIGSÅRENE

Walsingham var en begrænset zone og lukket for besøgende, men mange servicemænd og -kvinder viste interesse for helligdommen. Den 17. maj 1945 organiserede de amerikanske styrker den første messe i Priory-området siden reformationen.

DEN FØRSTE PILGRIMSREJSE TIL STUDENTERKORSET

Dette og det store korsbærende pilgrimsrejse for fred, bod og bøn i 1948 begyndte traditioner, der fortsætter i dag. Hvert år går Student Cross stadig til helligdommen i den hellige uge.

Mellem 1968 og 2015 havde maristfædrene pleje af helligdommen og var sammen med maristsøstrene og andre ansvarlige for tjenesten for pilgrimme. Med udnævnelsen af den sidste Marist Shrine Director, Rt. Rev Alan Williams SM som biskop af Brentwood, var samfundet ude af stand til at tilvejebringe en efterfølger, og kardinal Vincent Nichols og biskoppens konference i England og Wales udpegede Monsignor John Armitage som rektor for National Shrine. Maristsøstrene og forskellige sekulære præster fortsætter deres tjeneste ved helligdommen

SLIPPER’S KAPEL STATUEN TAGES TIL WEMBLEY

Under pave Johannes Paul II’s besøg i England i 1982 blev Slipper Chapel Statue taget til Wembley Stadium og blev båret rundt på stadion forud for den pavelige messe forud for direktøren for den romersk-katolske helligdom (Fr Clive Birch sm) og administratoren af den anglikanske helligdom (Rev Christopher Colven).

MERE MODERNE UDVIKLING

Den eksisterende butik, café og kontorer ved helligdommen blev udviklet i 1988. Senere udviklinger forbedrede faciliteterne yderligere.

BEBUDELSESVINDUET

I 1997 var der festligheder for at markere hundredåret for den første pilgrimsrejse efter reformationen, der fandt sted den 20. august 1897. En af de varige arv fra hundredeårsfestlighederne er Bebudelsesvinduet i Slipper Chapel, som var en gave fra Vor Frue af Ransoms Gilde, hvis forfædre havde organiseret pilgrimsrejsen i 1897. Guilds anliggender administreres nu fra nationalhelligdommens kontorer

PILGRIMSREJSER I DAG

Helligdommen tiltrækker nu omkring 150.000+ pilgrimme i pilgrimsrejsesæsonen med omkring 35 store pilgrimsrejser fra katolske, bispedømmer eller etniske grupper og katolske samfund eller foreninger samt mange sogne- og oversøiske grupper. På nuværende tidspunkt er vores største pilgrimsrejser dem fra det tamilske samfund, der kommer hver maj (ca. 6.000) og igen i juli med omkring 15.000 pilgrimme, nogle er kristne og nogle hinduistiske i troen. Syro-Malabar-samfundet bringer omkring 5.000 pilgrimme på deres nationale pilgrimsrejse i juli.

VOR FRUE AF WALSINGHAMS BASILIKA

På festen for den hellige familie, 2015, under pavelig messe i Vor Frue af Forsonings kapel ved helligdommen, læste biskop Alan Hopes et dokument fra Vatikanet, hvori det hedder, at pave Frans var glad for at tildele titlen mindre basilika til helligdommen. Der er kun tre steder med denne titel i England, de to andre er St Chad’s Cathedral i Birmingham og Downside Abbey Church.

DEN KATOLSKE SOGNEKIRKE VOR FRUE AF BEBUDELSEN

I april 2005 blev den lokale katolske Parish Church of Our Lady of the Annunciation (en midlertidig struktur fra 1950’erne) i landsbyen Walsingham revet ned, og en smuk ny kirke med dobbelt så stor kapacitet bygget på stedet. På grund af dets brug af pilgrimme bosiddende i Elmham House, den katolske helligdoms indkvartering, var helligdommen medvirkende til at rejse en stor del af de £ 1.345.000, der var nødvendige for dette projekt. Kirken blev indviet af biskop Michael Evans fra East Anglia den 24. marts 2006, og tårnskulpturen blev velsignet af hans efterfølger biskop Alan Hopes den 4. maj 2017, hvilket markerede færdiggørelsen af projektet.

Shrine Church ligger på en smuk grund tæt på centrum af middelalderlandsbyen Little Walsingham.  Helligdomskirken blev bygget i det tyvende århundrede og er, hvor Det Hellige Hus ligger – en kopi af hjemmet i Nazareth af Josef, Maria og Jesus (den hellige familie) – og hvor de 20 helligdomsvogtere har deres boder.

Det nye hellige hus og helligdommen

I 1930 insisterede den daværende biskop af Norfolk (Bertram Pollock) på, at Fr Patten, præsten i Walsingham, fjernede billedet af Vor Frue af Walsingham fra sognekirken. Ufortrødent søgte Fr Patten økonomisk hjælp fra tilhængere (hovedsageligt Sir William Milner) og var i stand til at købe en passende grund andetsteds med den hensigt at bygge et nyt helligt hus indesluttet i en meget lille kirke. Selvom det er en moderne kopi med et italiensk ydre, afspejler dets design (af arkitekterne Milner & Craze) mange af de funktioner, der ville have været kendt for middelalderlige pilgrimme. Fr Patten, selvom han var medlem af Church of England, var en del af den anglo-katolske tradition. Som sådan mente han, at der var en kontinuitet mellem den førreformatoriske kirke og Church of England på hans egen tid. Han mente, at der burde ske en tilbagevenden til en større grad af rigdom i Kirkens tilbedelse og udsmykningen af dens bygninger. Dette afspejles i de farverige malerier og statuer, brugen af røgelse og vigtigst af alt i den ære, der gives til Jomfru Maria og helgenerne. Disse traditioner videreføres her i dag.

Udvidelse

Det blev hurtigt klart, at denne bygning var alt for lille til det voksende antal pilgrimme. I 1938 blev helligdommen udvidet betydeligt til sin nuværende længde, og senere i 1964 og 1972 blev sideskibene tilføjet.

Det Hellige Hus

Inden for Det Hellige Hus er billedet af Vor Frue af Walsingham, udskåret i 1922 og kopieret fra segl af det middelalderlige Priory, som blev undertrykt i 1538. På væggene i Det Hellige Hus både indvendigt og udvendigt er der små hyldelamper, hver med et skjold, der bærer en indvielse – Vor Frue af Walsingham, Bed for . . . Disse lamper tændes under sprinkling og Shrine Prayers hver dag.

Brønden

Når man kommer ind i helligdomskirken fra springvandsgården, er det første, man ser, en mindegrav til Fr Patten ved siden af de trin, der fører ned til brønden. Da kirkens fundament blev gravet i 1930’erne, blev Fr Patten begejstret, da arbejderne opdagede en gammel brønd, der, når den var ryddet for affald, gav en tilsyneladende uendelig forsyning af rent ferskvand. Brønden blev genopbygget og indarbejdet i Shrine Church og den helbredende tjeneste Sprinkling tilføjet til helligdommens liturgi.

Efterhånden som kirken blev udvidet, voksede også antallet af små sidekapeller, som hver især er dedikeret til en helgen. De 15 kapeller er også opkaldt efter Rosenkransens mysterier. Hvis du går ind i kirken gennem vestdørene, vil du foran dig se kapellet S. Gabriel med Bebudelsens alter. Over alteret er en kopi af det berømte Della Robbia farvede terracotta panel, der viser englen Gabriel hilsen den hellige jomfru Maria med nyheden om, at Gud havde valgt hende til at være mor til sin søn.

Dekoration

Kirkens vægge er rigt dekoreret med vægmalerier, hvoraf mange blev designet og malet af Enid Chadwick, en talentfuld kunstner og tilhænger af Fr Patten, der boede i landsbyen i mange år indtil hendes død. Arbejde af den berømte kirkearkitekt Sir Ninian Comper kan også findes i kirken – tre blyindfattede ruder, Det Hellige Hus-alteret og to sæt klæder.

Denne moderne kirke minder os om ubrudt pilgrimsrejse i omkring tusind år. Walsinghams unikke ånd er der blandt pilgrimmene, da folk i alle aldre fejrer og beder sammen.

Ud over pilgrimsfærd er der daglige fejringer af eukaristien, aftenbønnen og helligdomsbønnerne – det daglige tilbud af alle bønneanmodninger modtaget via e-mail, telefon og brev.

I

Nærværende tekster er oversat fra engelsk – fra det officielle hjemmesider – men indlagt med billeder jeg har taget fra mit besøg i september 2023.