Man kan selvfølgelig diskutere om dagen kan betragtes som en dagsvandring – men det betragter jeg den som. En entusiastisk pilgrim havde inviteret over en kop kaffe til en snak om pilgrimlivet ved cafe nelles Filosoffen ved Odense Å. Sådan en invitation afslår man da ikke. Og det var rigtig hyggeligt at udveksle erfaringer om pilgrimslivet og snak i almindelighed en sådan lørdag formiddag, hvor vejret ikke rigtig vidste om det skulle regne eller være tørvejr, når man kunne sidde og se ud på Odense Å, der dovent løb forbi. Da jeg spiste morgenmad lidt før kl. 8 væltede regnen ned og jeg var i tvivl, om jeg skulle vandre ind til byen eller finde en transport. Men som jeg havde sikret mig og min rygsæk mod elementernes rasen, så holdt regnen op og det blev tørvejr på vandringen ind til centrum. Efter min medpilgrim og jeg skiltes vandrede jeg ind til St. Knuds Kirke – Odense Domkirke – hvor Knud og hans broder opbevares i relikvieskrin i domkirkens krypt. Jeg gik lidt rundt og gik ned i krypten for at ære Skt. Knud eller Knud den Hellige – dansk konge fra år 1080 – 1086. I 1086 blev han myrdet i Skt. Albani Kirke i Odense.(PS: voldsomme billeder kan forekomme). Ved et tilfælde kom kirketjeneren og jeg spurgte til, om jeg kunne få et stempel i mit pilgrimspas? Naturligvis kunne jeg det og det endte med, at jeg blev trakteret i køkkenet bag sakristiet med kaffe og chokolade og en lang snak om pilgrimsvandring. Det er jo disse hyggelige oplevelser, der bl. a. gør pilgrimsvandring skønt og vanedannende. Efter besøget i domkirken vandrede ned for enden af Albani Torv – små 2 min gang fra domkirken – ligger Sankt Albani Kirke. Kirken hvor Knud den Hellige blev myrdet. Naturligvis skulle jeg besøge den katolske kirke og vandrede lige i middagsmessen – som i øvrigt blev forrettet på polsk af en meget ung præst. Liturgien var noget anderledes end sædvanlig katolsk messe, især nadveren, hvor præstens velsignelse af vinen og brødet var med ryggen mod menigheden og nadveren blev forrettet ved, at præsten med en ske gav den nadvergæsterne en skefuld vin. Hvor nadverbrødet blev af, kunne jeg ikke finde ud af! Efter denne oplevelsesrige formiddag sluttede jeg pilgrimsvandringen og gik mod Odense Banegård for at tage toget til Ringsted. Fra Ringsted Station, hvor jeg havde parkeret min bil, kørte så hjem til Tuse.