Start By | Kastrup – Brøndby Strand |
Dato | 15. juli 2023 |
Vejr | +16 C – +25 C sol / blæst |
Højdemeter op | 70 m |
Højdemeter ned | 30 m |
Sværhedsgrad | let |
Afstand tilbagelagt i dag | 20 km |
Afstand tilbagelagt i alt | 20 km |
Pilgrimsruten begynder i Kastrup og slutter i Roskilde. Den er omkring 50 km. I dag vandrede jeg fra Kastrup Lufthavn til Brøndby Strands Kirke. Jeg sluttede i Brøndby Strand fordi, jeg skulle retur til Lufthavnen for at hente min bil. derfra var det mest bekvemt for mig. Fra Kastrup vandres til Gl. Tårnby og middelalderkirken. Der har en smuk altertavle og langs buresøjlerne til loftbuerne er fine farvede ranker i kalk. Og så er der de fine gamle byhus. Efter Tårnby vandres i den østlige udkant af Ørestad og derefter ud på Amager Fælled. Omkring 8 km var vandring over Amager Fælled mod Avedøre. I dag var der mange der benyttede sig af det gode vejr og enten cyklede eller vandrede over Fælleden. På den anden side af Fælleden vandrede jeg på motorvejsbroen – Kalvebod-broerne – over og ned til Avedøre. På den ene side af motorvejsbroen er lagt en cykel og gangsti. Efter Avedøre vandres på en bilfri bred cykel og gangsti frem til Brøndby Strand. At slutte dagens vandring her er bl.a. fordi der er en meget moderne kirke – Brøndby Strands Kirke opført til indvielse i 1984. At slutte ved en kirke er god måde at stoppe dagens pilgrimsvandring. Det er også belejligt at slutte her, da der er Brøndby Strands Station hvor S-tog linjen er til Nørreport.