I april 2019 vandrede jeg fra Arlés til Toulouse (417 km) og i juli 2020 vandrede jeg fra Toulouse til Lourdes (204 km) og nu her i 2023 fra Col de Somport til Lourdes (127) eller nu i alt 744 km.

Via Tolosana er en af de 3 pilgrimsveje, de to andre er Via Lemovicensis og Via Podensis) der i Frankrig er “fødevej” til Camino Francés ved at Via Tolosana ved Col de Somport starter på Camino Aragonés og de 2 andre ved Saint Jean de Pied de Port over Alto de Lepoeder.

Den samlede Via Tolosana er i tracéet på den gamle romerske vej og med romernes fantastiske vejbyggeri, er der ingen tvivl om, at trachéet er lagt, så det er den korteste og bedste forløb mellem de større byer, men de nutidige ændringer, herunder langs bl.a. kanaler.

Via Tolosana er en smuk vandring startende i det østlige Frankrig, drejer sig mod sydvest til Pyrenæerne, der kommer igennem et meget vekslende landskab og til tider et udfordrende terræn. Men under alle omstændigheder et smuk rute. Der er mange kulturminder bl.a. romers amfiteater (Arlés) og de stor katedraler og de mange kirker og klostre spredt ud over den samlede ture. Gode overnatningssteder med en passende afstand på de enkelte dagsetaper i de mange byer der vandres igennem.

Ved at vandre over Lourdes opleves et af de stor kristne pilgrimsmål, der faktisk overgår antal pilgrimme i Santiago, da byen besøges af 6 mio. pilgrimme (2007).

Pilgrimsvejen er afmærket og da yderligere et kort på GuruMaps, hvor der ses i realtid, hvor man er på pilgrimsvejen.

Jeg kan anbefale at vandre Via Tolosana og den er bestemt ikke overendt men mange vandrere, så er man til dejlige kulturoplevelser og til at besøge katedraler og kirker o .lign. så er det en rigt god ide at starte ud på vandringen på Via Tolosana.

Rejsen hjem var planlagt til at jeg skulle med toget til Toulouse og med fly derfra Blagnac Airport via Schiphol Amsterdam til CHP. Godt nok lidt kringlet, men igen den billigste måde at rejse retur. Ved at tage fly fra Lourdes Airport via Paris til København, havde jeg måske sparet et par timer, men skulle betale 3 gange så meget som den valgte rejse hjem. Jeg skulle med hurtigtog fra Gar de Lourdes kl. 8.39 og ankom til Toulouse Gar Matabiau. kl. 10.30. Taxa til lufthavnen hvor jeg med KLM afgår kl. 14.05 til Amsterdam ank. kl.16.00 Imidlertid blev afgangen forsinket med 1 time, hvilket var ligegyldigt, da jeg først skulle med KLM kl.19.00 til København med ank. kl. 20.20. Med en sådan rejseplan er der en del ventetid, men det må der leves med. Resten af dagens rejse var med egen bil til min hjemmeadresse i Holbæk.

Sidste etape på Via Tolosana er nu tilbagelagt.

Dejligt morgenbord blev serveret med hvid stofserviet. Det var bare at bestille og det blev serveret. det var et lækkert morgenmåltid. Dagens vandring er det halve af gårdsdagens, så der er tid til at nye morgenmåltidet. Dagens vandring er på D937 langs De La Gave de Pau, smal landevej med nogen trafik. Det er gennem et afvekslende landskab mest ned ad på dagen. Vandringen ind i Lourdes, er som til mange andre større byer ikke den mest spændende. På vej ind til byen vandres med udsigt til den imponerende katedral – Sancuaire Notre Dame de Lourdes og Basiligue de L’Immaculee Conception. Lourdes er jo et af de største kristne pilgrimsmål – Sancuaire Notre Dame de Lourdes. Sidst jeg vandrede til Lourdes var i 2020 under pandemien. Den gang var det småt med besøgende og søgende til pilgrimsmålet, men i dag er byen ikke til at kende. Den er fuld af mennesker – søgende fra hele den katolske verden. Der rejser omkring 6 mio. til pilgrimsmålet (2007) hvert år. Alle forretningerne med souvenirs med/om den stakkels unge Bernadette, der så og talte med Jomfru Maria i grotten i Lourdes, har overvældende travlt med at lange religiøst tingeltangel over disken, især vandflasker/ vanddunke – fra en lille glasflaske til kaminhylden til 10 L dunke. Vandet fra kilden i grotten tilskrives at have helbredende virkning, derfor denne søgning. I en af butikkerne finde jeg en figur af Ærkeenglen Mikael – som jeg har været på jagt efter – det er en anden historie. Jeg overnatter ikke langt fra katedralpladsen på et større hotel.

Jeg har booket overnatning på Hotel La Source ud til katedralpladsen og for overnatning betaler jeg 50 €

Det var en af disse dage man ikke har de store forventninger til. Lidt småkedeligt vejr, men OK til vandring, en lang dags vandring og et overnatningssted uden for lov og lands ret. Forventninger blev gjort til skamme. Dagens vandring er igen på mindre asfaltveje, hvor der kun er sparsom lokaltrafik. Vejen er smal og går igennem et onduleret terræn med mange små bakker op og ned og med mange sving igennem et afvekslende landskab. Midt på dagen beder jeg GoogleMaps om at finde en lidt korte vej og straks får jeg et forslag til at korte vandringen af med 2 km. Om der vandres på den ene eller sognevej kan i princippet være ligegyldig bare retningen går mod samme første by. Imidlertid blev det en lidt længere vandring end forventet, da GoogleMaps ville have mig til at vandre over privat ejendom. Da jeg kom frem syntes jeg godt nok det så noget underligt ud, da jeg skulle gennem en gårdsplads. Og rigtigt det gik ikke. Den landmand som det gik ud over var nu forstående nok, men var træt af at afvise vandrede over sine marker, hvor der var får. Som han sagde ” fortsæt bare, men hundene bider”! Så eg godt vidste lå på den anden side af overnatningsbyen Lestelle – Batharram, kom jeg forbi og besøgte en af de store seværdigheder i Frankrig – Sactuaire de Notre Dame de Betharram. Et meget stort og kendt Kloster (det viste jeg så ikke) med en klosterkirke med et overdådigt udsmykket kirkerum. Og en meget spændende historie. Herfra vandre jeg langs Le Gave de Pau et par kilometer længere frem til mit overnatningssted – Logis Hotel Le Vieux Logis. Ude på et meget stort grønt nærmest engagtigt område med foden af en meget høj bakke i baghaven ligger hotellet og den tilknyttede restaurant smukt i landskabet. Hvad jeg heller ikke viste var, at restauranten er kendt for sin høje kvalitet på Michelin niveau. Da der ikke er andre spisesteder inden for rimelig afstand, var det oplagt at spise aftensmad på dette kendte spisested. Jeg havde ikke spist frokost. Så et dejligt aftens måltid var kærkomment. Det var en velbesøgt restaurant og venligt placeret med udsigt til haven fik jeg menukort og vinkort. Af menukortet bestilte jeg en 3 rettes menu uden, at jeg havde en anelse om, hvad det var jeg bestilte at spise. Men hold da op en kulinarisk oplevelse det blev. Se billederne af retterne. Det var hele besværet med at have vandret de mange kilometer med sådan en afslutning på dagen og overnatte i et dejligt værelse med udsigt. Jeg er spændt på niveauet af morgenmaden.

Som nævnt overnattede jeg på Logis Hotel Le Vieux Logis Lestelle- Bertharram for overnatning inkl. morgenmad betalte jeg 98 € og aftensmaden taler vi ikke om, hvad jeg betalte for den.

Dagens vandring som sådan, er der ikke så meget at berette. Vandreruten er nærmest givet på forhånd – det er på 7 km på hovedlandevej N 134 og der blev også 7 km på landevej D920 – da der ikke rigtig er stier som alternativ. En enkelt fandt jeg, men den var kort og desværre også overgroet. Så det var ikke så fornøjeligt, det skal nævnes at vandre en mandag morgen ud af Oloron mod Laourdes, hvor der er ret meget morgentrafik, der imod mødte jeg faktisk ikke ret mange biler på D 920. Men det er lidt enerverende at vandre lange lige stræk på asfalt, det positive er, at der vandres igennem byer. At der så hverken er cafeer, butikker er så en anden sag. Men midtvejs i Ogeu-les-Bains var opført et helt nyt supermarked, Det var som en oase i ørkenen. Så hermed købt frokost og mere at drikke. Sidst på vandringen fra Buzy – nabobyen til Arudy, hvor jeg overnatter – havde man, som så mange andre steder, udnyttet et nedlagt jernbanespor og asfalteret tracéet, så det kunne benyttes til cykel/vandrerute. Det var de sidste 6 km. Fordelen er, at man undgår megen vandren op og ned på en bakket landevej, da jernbanen jo er niveleret ud, og både de gamle viadukter og broer kom til ny brug og udgør et næste vandret niveau at vandre på. Arudy er en typisk lille sydfranske handelsby, med smalle gader, et torv med Hotel de Ville (rådhus) en kirke, der er stor i forhold til byen, nogle ældre hoteller og restauranter, nogle småbutikker og lidt ude i industrikvarter et meget stort Carfour supermarked. Jeg overnatter på Hotel de France, her kan jeg spise både aftensmad og morgenmad og har fået et udmærket værelse.

Som nævnt har jeg booket overnatning på Hotel de France – typisk ældre byhotel – ud til tovet og betalte for værelse inkl. morgenmad 80 €

De første par kilometer var ud på N134, hvor der en søndag morgen var meget få biler. Herefter vandrede jeg ind på en lokal vej, der løber gennem en række små bebyggelse og direkte ind til Oloron Saint Marie. De lokale landmænd har travlt med at få vendt det skårlagte hø, så det bliver tørt inden det skal samles sammen. Så det var mest traktorer med høvendere der var trafikken på vejen. Og så var der masser af cykelryttere med forskellige holdmærker, der benyttede de par bakker som vejen bød på, som træning. Tour de France har rute igennem området d. 4. og 5. juli. I den første by – Escot – mødte jeg et ældre fransk ægtepar, der var på vej hjem til en by nord for Lourdes. De havde hjemmefra vandret til Barcelona på Camino Catalan og nu vandrede de altså hjem. Det er vel lidt mere end 850 km tilbagelagt. Fruen trillede en modificeret sækkevogn med en bæresele ved hoften til transport af en af deres rygsække og andet grej. Det kalder på respekt at tage vandringen 2 gange over Pyrenæerne. Da jeg lidt over middag vandrede ind I Oloron skulle man tro den var uddød. Alt synes at værre lukket bortset fra nogle få caféer. Det lykkedes at finde en cafe ved en af byens blomsterudsmykkede broer, der kunne servere en burger af andekød. Det var lidt anderledes end de velkendte burgers. I øvrigt løber flere floder gennem byen. På rækværker på broerne er der nogle utrolig smukke sammensatte beplantninger. Inden jeg vandre frem til mit overnatningssted vandre jeg op til byens katedral. Den var lukket og det er så ikke lykkedes mig at se den indvendig de nu 3 gange jeg har været i Oloron. Byen har i øvrigt at par smukke parker, men ellers er den ikke så interessant. Til aftensmad og for at få noget frokerst med til næste dags vandring bestilte jeg en pizza og spiste den på hotelværelset.

Jeg bookede værelse på hotel midt i byen – Hotel de La Paix – og for overnatning inkl. morgenmad betalte jeg 81 €

Det viste sig, at jeg faktisk havde stået næsten i baghaven til overnatningsstedet i går, uden at kunne se det, da jeg blev frustreret og irriteret over ikke at kunne finde frem til det. Øv. Nu er det anden morgen jeg ikke har fået anden morgenmad end det jeg slæbte med og kunnet købe ind på vejen. For nu er jeg også spændt på, om det “hotel” jeg har booket ind på er åbent senere. For her da jeg ankom var der sat en seddel op med mit navn og værelsesnummer ved indgangen. Den var åben og rigtig nok sad der en nøgle til det udpegede værelse til mig. Jeg må jo se om den tilhørende restaurant bliver åben for ellers må jeg angribe den rulle chokoladekiks jeg har i rygsækken og nu på grund af varmen ligner en gammeldags fedtet kiksekage. Tilbage til dagens vandring der fortsat går nedad, nu hvor jeg er ved at vandre ud af Pyrenæerne og ud i Aspedalen og ud på det falde terræn ved Accus og dermed har jeg vandret over 1.200 højdemeter ned. I går og i dag har jeg fulgt floden Gave d’ Asp. I Accus kom jeg forbi en restaurant, hvor jeg bestilte en let frokost. Området og terreænet var åbenbart godt for hangglidere, da der svævede adskillige i luften og lagde an til landing ikke langt fra restauranten. Vejret syntes også perfekt med let vind og sol, der gav ideelle forhold til sådan flyvning. Igen ud på vandring tog jeg afstikker til den officielle sti og fandt ud af det ikke var den som var mest vandret og var faktisk overgroet som dem jeg nylig vandrede på i England. Så tilbage til den ikke meget trafikerede landevej, som i øvrigt forløber parallelt med landevejen, men langs floden. Jeg skal frem til byen Sarrance, som ligger op af bjergfoden og rundt om et gammel nonnekloster med en stor smukt udsmykket klosterkirke og ud til landevejen og floden Gave d’Aspe. Sarrance er en lille flok huse og et hotel med restaurant. Og så et kloster fra år 1121 med en utrolig smuk klosterkirke. Jeg har booket overnatning på byen eneste hotel – Hotel-Bistro Les Pas Sages, der ligger i udkanten af byen. Ankomsten er lidt atypisk, da der på indgangen til hotellet er sat en seddel op med bl. a. mit navn og værelsesnummer. Indgangsdøren er åben og på 1. sal er en række værelser – her har jeg fået tildelt, det værelse, hvor der er et billede af en pilgrim på døren. Nøglen sidder i døren. Omkring kl. 19.00 er restauranten åben og jeg kan få aftensmad og ordnet indtjekningen og bestilt morgen mad.

For overnatning inkl. morgenmad på Hotel Bistro Les Pas Sages betalte jeg 70€

Det blev lidt af et cirkus her til morgen og sidst på dagen. Op kl. 5.30 for at gøre mig klar til dagens vandring. Let morgenmad indkøb i supermarked lige inde det lukkede i går aftes. Tænkte ikke over, at dagens overnatningssted hverken serverer aftensmad som morgenmad. Jeg starter med at finde en bager på hovedgaden i Pau for at få noget brød med. Og håber på vandringen at finde et sted, hvor jeg kan købe noget til aftensmand og morgenmad. Jeg skal med toget i Pau kl. 7.16 til Oloron Saint-Marie. Her skal jeg i følge planen og køreplanen tage en bus kl. 8.10 til Col du Somport. Jeg når toget der ankommer ifølge køreplanen til tiden. Busplanen er så åbenbart ændret – så ingen bus afgår?? Det er noget af en nedtur. En franskmand med rygsæk og vandrestave står lige så målløs, som mig. Han kan engelsk. Han spørger stationsforstanderen – der på fransk slå ud med begge arme og foreslå at tag toget til næste station – Bedous – i øvrigt den sidste på linjen. Og der vente 5 timer på bussen???Franskmanden får et telefonnummer til en taxachauffør, der oplyser, at han om 5 min vil køre os til næste station. Han oplyser, at vi lige kan når den bus, der afgik fra Pau i morges mod Col du Somport – i Bedous, hvis vi skynder os. Vi skynder os – det vil sige – at taxachaufføren står til konfiskation af sin taxa, hvis han var i Danmark og taget i en fartkontrol. Det var en ny Tesla. Den var oppe på over 160 t/km på landevejen, så vi holder godt fast i håndtag og stoleryg. Og slår korstestegn for at vi kommer frem frelste og i live. Det gjorde vis så. Da vi køre ind på stationspladsen i Bedous kommer bussen 2 min. senere. Vi takker taxachaufføren og betaler ham fyrsteligt og stiger på bussen. Vi er så de eneste 2 passagerer. Min franske hjælper skal af 20 km længere fremme og jeg skal fortsætte alene i bussen til Somport. Der ankommer jeg lidt i kl. 10. I øvrigt som planlagt What a morning!!! Så kan jeg begynde dagens vandring ned til Borce, hvor jeg skal overnatte på et B&B der ligge 1 km fra byen. Vandringen ned er faktisk anstrengende på de 20 km. Lidt over 1.000 m ned. Altså konstant 5 % nedad. Jeg vandre de første 8 km på landevejen. og ikke på den udlagte sti, da det ikke er tilrådeligt på grund af den megen regn, der har været tidligere på ugerne. Der er faktisk ikke meget trafik og den som er, kører pænt. De næste 18 km er på hovedlandevejen og der er faktisk ikke meget trafik heller og den er ret bred – for det meste. Midtvejs på dagen i Urdos spiser jeg frokost på byens hotel – Hotel des Voyageurs og besøger den lokale kirke – Santa Maria Madeleine. Byen Borce ligger ud til hovedlandevejen, der skal jeg finde mit overnatningssted, der hedder Gite L’Espiatet – som ligger lidt uden for byen. Jeg vandre igennem byen og ved siden af byens kirke, der er indviet til Ærkeenglen Michael og som jeg besøger, ligger en lille forretning, hvor jeg kan handle ind. Jeg bruger 1 time og 150 højdemeter på at finde den rette vej til overnatningsstedet, men opgiver. Jeg vandre på nogle overgroede, mudrede og stejle stier som ikke giver mening. GoogleMaps goddag!!@@##. Alt til ingen nytte. Jeg er ski… sur og frustreret. Netop kommer camino englen i form af en fransk lærer i en bil, som åbenbart kan se jeg ser opgivende ud. Han spørger hvor jeg skal hen – beder mig ind i sin bil og kører mig til overnatningsstedet. Det havde jeg aldrig selv fundet. Tak for hjælpen! Det er så til gengæld fantastisk smukt beliggende og et dejligt værelse m.v. Så nu er der ro på igen og hvilen kan falde over een.