Start By | Canterbury til Canterbury |
Dato | 10. november 2022 |
Vejr | +12C – 14C sol overskyet |
Højdemeter op | n/n m |
Højdemeter ned | n/n m |
Sværhedsgrad | n/n |
Afstand tilbagelagt i dag | 0 km |
Afstand tilbagelagt i alt | 177 km |
Hviledagen blev brugt på et gensyn med Canterbury, hvor jeg for 7 år siden vandrede ud, med Rom som mål på Via Francigena. Her på hjemmesiden kan læse mere om Via Francigena. Nu står jeg igen i byen og den ligner stort set sig selv. Canterbury er en by på størrelse med Roskilde, men den føles større og mere travl. Begge byer er i øvrigt jo katedralbyer. Hvilken af de to katedraler, der gør størst indtryk er nok op til den besøgeren selv at bedømme. For de begge har haft stor betydning for både byerne og rigerne de er rejst i. Jeg skulle i løbet af dagen igen besøge katedralen og her genopfriskede erindringen fra besøget i 2015. Så en lille rundtur i billeder. Jeg skulle også købe frimærker – og når posthuset er nedlagt, hvor køber man så dem – jo i boghandlerne og i supermarkeder. Postkasserne er dig fortsat røde cylindre. Traditionen med at sende postkort til min datter skal holdes i hævet. Jeg har længe haft et had/kærligheds forhold til mig rygsæk, fordi jeg er rigtig glad for den, men den har nu siddet på ryggen af mig på omkring 9.000 km., så den er blevet mør i toppen af sol og regn og blevet lidt hullet hist og her og det ærgre mig. Men i dag fandt jeg dens afløser, blot er den lysegrå og ikke blå. Den har er produkt navn: ozone og den gamle: h2 (helium). Navnene skal nok illustrere, at de begge er lette. Den nye vejer lige 1 kg og er som den gamle på 40 L. Den nye har jeg måtte give halvdelen af, hvad den gamle i sin tid kostede mig. Som jeg ser det, er kvaliteterne af dem begge nærmest ens. Dagen var egentlig ikke en hviledag, men mere et dagsophold, fordi flyprisen af en eller anden mærkelig årsag var dobbelt så dyr torsdag, som i morgen fredag. Så det var billigere at tage en ekstra overnatning. Og så var der den fordel, at jeg kunne brug en dag på at opleve Canterbury, som er en dejlig engelsk by med en autentisk gågade.