Vejret er så flot med sol og næsten ingen vind. Startede tidlig ud fra overnatningsstedet et par km før Vordingborg, så jeg skal vandre gennem byens gågade til Vor Frue Kirke. Kirken bliver åben ved, at man sender en SMS med beskeden OPEN, så bliver døren automatisk åbnet (mellem kl. 8.15 til 17.00). I våbenhuset var kirkens stempel fastgjort i en kæde, så der kan blive stemplet i pilgrispasset. Begge dele til venlig ide for andre kirker. Kirken er ret stor og altertavle og inventar er i barok stil fra midten af 1600 tallet. Fra kirken vandrede jeg ned til broen over til Madsnedø. Skøn udsigt over det næsten blikstille hav og udmundingen ud i Storstrøm. Fra Madsnedø går den gamle Storstrøms bro over til Orehoved. Broen er i miserabel stand. Det må da håbes, at den kan holde indtil den nye bro er færdig i 2025. Det tog mig 3 kvarter at vandre over broen. Det er i øvrigt den længste bro jeg har vandret over. Lidt over 3 km. Det er flere dage siden jeg har vandret på andet end asfalt, men i dag mellem Orehoved og Vålse Vig blev jeg ledt ind på en bred grusvej og senere skovvej. Dejlig til afveksling. Herfra vandrede jeg oven på diget langs Vålse Vig og det bagved liggende store afvandede areal på over 1600 hektar, der blev afvandet i midten af 1800 tallet. Vålse er dagens slutmål, hvor jeg overnatter på en gammel Kgl. privilegeret Kro – Keisergården. Vålse er en lille landsby med egen kirke. Kirken er kalket rød. Den var åben og jeg fik den beset indvendig. Lige efter jeg ankom i den gamle kro fik jeg serveret en dejlig sandwichbolle med rullepølse, sky og frisk løg, som jeg kunne nyde som en sen frokost. Da Vålse ikke har nogen forretninger, er det muligt at få serveret aftensmad. Jeg valgte at få serveret en dejlig nyfanget og dejligt tilberedt rødspætte.