Det var en vandring igennem danmarkshistoriens værste periode, hvor Danmark var ved at blive udslettet ved et nederlag i 1645 til svenskerne. Svenskerne gik over isen på Storebælt og var på vej mod København. Svend Gønge – Gøngehævdingen – den senere leder af Snaphanerne sikre at der blev givet besked til kongen. Svend Gønge og Snaphanerne tog senere kampen op i Skåne som frihedskæmpere/partisanere afhængig af, om man ser det fra dansk ellers svensk synspunkt. Hvad har det så med Lundby Kirke at gøre? Jo, Svend Gynge er begravet i Lundby Kirke. Lundby kirke har en pudsig historie. Kirken var fra 1982 og 29 år frem kalket rød. Tidligere i år blev den kalket hvid. Efter protester blev den så for 2 måneder senere igen kalket – igen rød. Graveren låste kirken op for mig og fortalte om kirkens historie og farven. Den nærmeste Kirke jeg så vandrede til var i Sværdborg, hvor kirkens graver stod og ventede på lig for så at låse Sværdborg Kirke op. Han var blevet kontaktet af son kollega i Kundby om at der kom en pilgrim. Hvor er det betænksomt og venligt gjort. Tak for det. Og hvilken historie kirken i Sværdborg har i krigen i 1640’erne, hvor den daværende præst reddede sognets beboere fra svenskernes hærgende. Kirken er med 2 korgange og med meget velbevarede kalkmalerier i hvælvingerne. Den største og mest dystre er af Apocalypsen – dommedag Se den lille video af kalkmalerierne. Efter disse spændende oplevelser vandrede jeg ind i Vordingborg og nutiden. Jimmy Lyngvig udstiller p.t. i det meget moderne Museum Sydøstdanmark på Vordingborg Slotsruin udstillingen af Magtens Dronninger (fotobilleder af portrætter af de magtfulde dronninger) og blod og diamanter og de russisk fyrsters ufattelige smykker med ædelstene. Det kan anbefales at se udstillingerne. Her sluttede så dagen med først et besøg i Gåsetårnet og sidst i den meget flotte barok kirke i Vordingborg – Vordingborg Frue Kirke. Igen i dag var det vandring på asfalt, nemlig på sogneveje, cykel- og gangstier. Lidt kedeligt, men når så vejret er fantastisk og de spændende fortællinger om egnen og kirkerne, så var dagens vandring værd at erindre.