DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – 2022 – DAG 3

Start ByHillerød – Allerød
Dato10. juli 2022
Vejr+15 C – +23 C sol
Højdemeter op39 m
Højdemeter ned18 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag14 km
Afstand tilbagelagt i alt56 km

Dejligt vandrevejr hele vejen og det skulle vise sig at de 14 km blev en rigtig smuk og dejlig oplevelse. Egentligt havde jeg planlagt at vandre til Farum, men der blev overraskelser, som gjorde jeg kortede dagen af og aldring gik vandret til Farum. Der er ved at blive bygget nyt supersygehus uden for Hillerød, hvorfor pilgrimsruten er omlagt ved byggepladsen. Videre ud af Hillerød vandrede jeg mod Børstingerød og lidt før på Brødeskovvej lagde jeg mærke til en stor hvid bygning, hvor der voksede mange blomstrende stokroser. Jeg tænkte, at det nok var en kursusejendom. Bygningen kunne højest være 20 – 30 år gammel. Ved indkørslen var en stor natursten med indskriften – Skt. Josef Karmel – hmm – jeg blev nysgerrig og gik ind ad indkørslen og til stor overraskelse, var her et synligt kirketårn og så gik det op for mig, at det var et kloster. Jeg skyndte mig at slå navnet op på Google og loggede ind på Skt. Josef Karmel og fik lige læst, at det var et Karmelitter nonnekloster. Jeg fik øje på en nonne, der var ved at feje uden for og henvendte mig til hende. Pludselig var vi i en dejlig samtale og jeg blev meget venligt bedt om at gå ind i forsamlingslokalet og vente på, at hun kom tilbage til mig. Da nonnen kom tilbage medbragte hun en bakke med kaffe, hjemmebagt bolle og småkager og frugt. Som hun sagde ” en pilgrim må ikke gå herfra uden et måltid”. Vi fik en lang dejlig samtale med udveksling af vores baggrunde for at vi sad her sammen. Vi gik ind i klosterkirken og tilbragte lidt tid sammen og jeg fik en velsignelse med på vejen ud og et ønske om at oplyse om, at pilgrimme altid var meget velkomne. Igen på pilgrimsvejen på ved mod Allerød, fik jeg besked fra min søn og svigerdatter, om vi ikke skulle spise frokost sammen og aftalte, at de ville hente mig ved Holte Station. Det takkede jeg ja til. Så nu kunne jeg indse, at Farum blev det ikke til, at jeg der skulle slutte i dag. Da jeg kom til Lillerød Kirke kunne jeg se, at der var lys I kirken og tænkte, at der nok var søndagsmesse, selv om det var middag. Til min overraskelse vandrede jeg ind i kirken til et kirkebryllup. Og velopdragen, som jeg er, valgte jeg at overvære bryllupsceremonien til ende. Da sognepræsten havde taget afsked med bryllupsfølget, rettede hans opmærksomhed mod mig. Vi fik en god snak om pilgrimsvandring og sluttelig fik jeg et stempel i mit pilgrimspas – i øvrigt det første på vandringen.