Vandring starter i noget overskyet vejr med småfugt igennem morgenstunden og færre skyer henover dagen. Jeg startede ved Glumsø Kirke og vandrede ned gennem byen til grusstien langs Glumsø Sø og frem til Ulstrup og derefter Skelby. Det meste af vandringen var ud gennem marker og grønne områder. I Skelby vandrede jeg op til Kirken og fik gartneren til at lukke kirken op. Skelby kirke er fra omkring 1200 tallet og er særlig ved at være bred og med et højt kirkerum, som understøttes af søjler midt inde i kirkerummet. Her i Skelby skal vandres over Susåen og på den anden side af åen ligger Gunderskev Kirke. Årsagen til at kirkerne ligger mindre en 500 m fra hinanden er, at de ligger på hver sin side af Suså. Åen kunne man ikke i middelalderen kommer over lige her. Herfra vandres på asfaltveje de næste godt 10 km, hvor vejene er med meget lidt trafik. Derimod var der meget trafik på Susåen, hvor mange kanoer blev drevet frem af familiefædre armmuskler. Jeg tog en afstikker ned til Holløse Mølle, hvad jeg absolut ikke vil anbefale, at I gør. Gammel nedslidt bygning var resultatet. Herfra til Ladby, hvor største seværdighed er en gammel kirkeruin fra 1200 tallet. Næste interessante kulturbygning er Herlufholm Gods og Kostskole, der her i ferietiden var uden liv. Herlufholm Kirke var derfor lukket. Her mødte jeg en 87 årig dame, der var på vej til kirkegården, hvor hendes elskede afdøde mand lå begravet. En 20 min. lang interessant snak med hende om hendes spændende liv i Rom. Det er de her møder, der er så dejlige at opleve. Snakkens indhold skal jeg sparre Jer for. Herefter videre ind mod Næstved og til Sct. Peders Kirke. Der vandres igennem en skovtykning langs Suså. Her var også stor aktivitet på åen. Den store kirke er lukket på mandage, så i dag må I nøjes med billeder udefra. Den nuværende kirke er fra 1300 tallet. Her sluttede dagens vandring med et cafebesøg på gågaden for en kop cappuccino og kage.

Fra morgenstunden var det allerede varmt og det blev blot varmere op ad dagen, men ikke uudholdeligt. Mellem Ringsted og Høm vandrede jeg på grussti langs Ringsted Å og få hundrede meter fra åen til venstre er opført en stor moderne hvid kirke – Klostermarkskirken. Kirken er indviet i 1992. Den var naturligvis lukket. Nu blev det derefter et par kilometers vandring langs hovedlandevejen på cykel/gangsti frem til Høm kirke. Endnu en gammel middelalder sognekirke, der også var lukket. Nu ind på en snoet asfalteret sognevej og gennem Ringsted Ådal omkring 4 km., hvor der i flækken Vrangstrup, ligger en lille perle af en kirke fra den tidlige middelalder, som er Danmarks mindste aktive sognekirke. Den er usædvanlig ved kun at kunne rumme 50 kirkegængere og kirkerummets loft og vægge er dækket af kalkmalerierne fra1400 tallet. Kirken har usædvanligt et påbygget klokketårn i træ. Kirken er åben hverdag fra Kl. 8 til kl. 16 og er et besøg værd. Se min videoer kirkens indre. Resten af dagens vandring forblev på sognevejene og bragte mig til Tyvelse, hvor pastoratets 5. kirke er beliggende. Herfra var det en uinteressante vandring frem til Glumsø. Ved kirken i Glumsø var gartnere i gang med kirkegårdens pleje. Så jeg fik en af gartnerne til at låse kirken op, så jeg kunne se den indvendig. Mellem Glumsø og Næstved er der 7 min. med tog. Så afsted for at besøge Sct. Peders Kirke i Næstved i dens åbningstid. På trods af den lidet inspirerende vandring mellem dagens kirker, fik jeg trodsalt en opløftende pilgrimsdag ud af det.

10 dages pilgrimsvandring gennem det sjællandske landskab og danmarkshistorien. 180 km på pilgrimsruten med sol uden nævneværdig dårligt vandrevejr. I dag var jeg fremme ved Jystrup Kirke før søndagsmessen og derned var det muligt at få et besøg inde i kirken. Næste besøg var Valsølille Kirke. Lukket ved besøget. Lidt længere fremme blev min nysgerrighed vakt da der på et vejskilt viser til Knud Lavards Kapel. Det blev til nogle kilometers vandring på den lokale asfaltvej mod Haraldsted, hvor der ud til vejen blandt et par hus er rejst et højt trækrucifiks med en 3 kantet overdækning. Det er rejst til minde om mordet på Knud Lavard i år 1131. Længere fremme vistes vej til kapellet som i dag kun består af fundamentet. Kapellet var i middelalderen et stort pilgrimsmål efter at Knud blev helgenkåret i 1170. På vej til kirken i Haraldsted bliver ses udsigt over Haraldsted Sø. Haraldsted Kirke, der en stor sognekirke, bygget større end normalt i middelalderen fordi den blev valfartskirke. Desværre var kirken heller ikke åben. Nu forlod jeg asfaltvejen og vandrede ind på en bred grussti, der førte langs og over Haraldsted Sø på en bro mellem den vestlige og østlige del af søen. Herefter gik det videre langs Ringsted Å på en bred grussti. På et tidspunkt skulle jeg igennem et sort hul af en viadukt under landevejen. Vi der har vandret meget hader de viadukter fordi der enten står ankelhøjt ildelugtende vand eller også stinker de efter vandet. Denne var dig tør. Man vandre lige som ind af “bagdøren” til Ringsted, men direkte op til Sankt Bendts Kirke. Kirken har størrelse af en katedral. Kirken er gravkirke for mange af de danske konger og dronninger og adelige. Bl.a. er Valdemar den Store, Erik Menved, Knud d. 6 og deres dronninger begravet her. Det er Knud Lavard i øvrigt også. Kirken er fra 1170. Vejret var perfekt til vandring tilpas sol og let brise.

Det er en udpræget naturvandring igennem noget at det smukkeste Sjællandske landskab. Man kan godt forstå, at der har været bosættelser i området i flere tusinde år. Jeg vandrede fra stationen i Lejre til Gl. Lejre hvor jeg sluttede i går. Næste stop blev Sagnlandet, hvor der er opført vikingehuse og hvor der er aktiviteter fra vikingetiden. Ude på pilgrimsruten blev jeg mødt af mand først i fyrrerne med stor rygsæk. Vi fik en lang snak over flere kilometer. Han var adjunkt på Landbohøjskolen og var på vandring til Middelhavet – I læste rigtigt. Han havde et mål med sin vandring – Han skulle besøge en kær vens grav i Freiburg. På grund af Corona kunne han ikke deltage i begravelsen og nu havde han valgt at besøget skulle være til fods. Så det var hans pilgrimsfærd. Jeg ønskede ham alt godt på vandringen da vi tog afsked med hinanden, da han vandrede betydeligt hurtige end jeg. Vandringen har været på mark og skovveje, stier og frit over marker, der netop er blevet slået for hø. Fantastisk lugt og duft i solskinnet med en let brise. Søerne passerer som perler på en snor og skovene er sammenkædet. Her ved Skjoldnæsholm slutter dagens vandring med, at jeg tager bus til Roskilde og tog til Holbæk. Mens jeg ventet på bussen bruger jeg tiden på at skrive dagens epistel. En skøn vandring i en dejlig natur – bedre dansk kan det ikke blive.

Dagen startede ud af “memory lane”. Jeg er født og døbt i Roskilde og boede der indtil jeg blev 10 år. Jeg boede på Jernbanegade og havde Vor Frue Kirke som nabo, hvor jeg i øvrigt blev døbt. Allehelgensgades Skole gik jeg i fra 1. til 3. kl. Fremme ved Roskilde Domkirke vandrede jeg ned mod Roskilde Havn og tog en afstikker op til Sanktjørgensbjerg Kirke og så ned igen på pilgrimsruten, derfra frem til Sankt Hans Hospital langs vandkanten af Roskilde Fjord. Pilgrimsruten og Skjoldungestien følges stort set ad videre gennem dagens vandring. Herfra vandres ind i Nationalpark Skjoldungernes Land ved Boserup Skov. På skovveje og markveje og stier frem til og langs Boserup Sø og videre gennem et skønt naturområde til og langs Kornerup Sø og Å. Sidst nås frem til Gl. Lejre igennem bølget landskab, hvor der er en stor skibssætning og gravhøje. Her sluttede jeg dagens vandring og vandrede op til Lejres Stationsby. Vejret var perfekt vandrevejr. Tilpas temperatur og let brise, så der lidt op på formiddagen kunne vandres I T-shirt med korte ærmer. Kombinationen af perfekt vejr og skønt landskab med stor afveksling med udyrket og dyrket land, søer, skove og åløb og fortidsminder, gav en af de dejlige vandredage. Vor Frue Kirke var ikke åben ej heller var Sanktjørgensbjerg Kirke.

Jeg har gennem tiderne vandret langs mange landeveje, men vandringen i dag mellem Høje Tåstrup og Roskilde slår alle rekorder i kedelige omgivelser. Kedelige og triste omgivelser, dårlig belægning på fortove og cykelstier, uklippede hække, højt ukrudt ud til fortov og i rendestenen mellem fortov og/eller vejbane og mellem vejbaner. Tristesse gennem Hedehusene med tomme butikker og et hav af spisesteder og frisører. Midt i alt tristessen var der dog et lyspunkt – Hedehusene Kirke indviet til Ansgar. Kirken er oprindelig fra 1921, men blev gennemgribende renoveret i 2004, hvor kirkerummet fik et helt nyt udseende. Det er et af de mest moderne kirkerum jeg har set. Jeg fik åbnet kirken af kirketjeneren og fik stempel I mit pilgrimspas. På kirkegården står en af Danmarks tidligste runesten – Kalkerup-stenen. Igen vandring – nu ind mod Roskilde gennem industri og handelskvarteret ud til Københavnsvej og frem til gågaden mod Roskilde Centrum ved Stændertorvet. Roskilde er en god handelsby og tiltrækker turister ved dens beliggenhed og med dens seværdigheder. Højdepunktet er naturligvis Roskilde Domkirke hvor landets regenter efter traditionen er stedt til hvile. Roskilde Domkirke er en af landets ypperste kirker og kan måle sig i arkitektur, indretning, kirkeligt inventar, med mange af de store katedraler i udlandet. Der var mange besøgende i dag. Dog havde personalet tid til at sætte et stempel I mit pilgrimspas. Området og domkirkepladsen er det gamle Roskilde – og hedder Sanktjørgensbjerg. Trist vandring, men spændende kirker på dagens pilgrimsvandring.

Vandrede ud fra Ballerup Kirke i dag igen i flot solskin. Vandrede ud af gågaden og derefter var det noget af en opgave at dreje til højre og venstre af veje og stier. Det blev klaret ved afmærkning og app med ruten. Ved Hedegårdsparken er der i 1981 opført en smuk kirke i gule sten. Kirken var åben og jeg gik lige ind i det firkantede kirkerum. Lyst kirkerum med en smuk billedudsmykning i de højloftede vinduer. Jeg hørte, at der var personer i kontoret bag kirkerummet og mødte kirketjeneren og af ham fik jeg stempel i mit pilgrimspas. Efter en vestlig snak vandrede jeg videre. På den brede gangsti ned gennem boligbebyggelserne var midt i gangstien bygget en akvædukt, som man gik langs. For enden af bebyggelse vandres ud i naturområdet der ligger mellem Motorring 4 og Rute 17. Der vandres på en kombination af brede grusveje, skovveje, små lokale asfaltvej og asfalt cykel/gangstier igennem Risby Naturområde og forbi Albertslund Golfklub. Man mærke storbyens nærhed ved at der vandres tæt på motorvejs systemet i Københavns nærhed. Efter at have vandret under motorvejen kommer man ind i et af Tåstrups store erhvervsområder og her IKEA Varehuset i Tåstrup. Der vandres ind I Tåstrup by nær Tåstrup Kirke. Jeg vandrede op til kirken og i en bygning, hvor der på en åben dør stod “Kirkekontor”, gik jeg forsigtigt ind og mødte og hilste på kirketjeneren. Han var imødekommende om mit ønske om at få et stempel i mit pilgrimspas og sørgede for låse kirken op, så jeg kunne se kirken indefra. Som nævnt var det solskin og meget varmt i dag. På mit termometer på min rygsæk viste det +35C. Det medbragte vand blev drukket og jeg måtte tanke op på Høje-Tåstrup Station, hvor jeg i øvrigt sluttede.

Det var igen idag godt nok varmt. I solen vel optil +30C og kun let brise. Det var naturvandring hele dagen først mod syd langs den vestre del af Farum Sø på skovstier og senere vandres i udkanten af Værløse stadig sydpå frem til Søndersø. Der vandres vest om søen og derefter gennem Jonstrup Vang og Hareskoven og til sidst ind i Ballerup til Ballerup Kirke. På vandringen dagen igennem mødte jeg lokale motionister og nogle få cyklister. Der var tid til indre dialog i dag i et smukt landskab og først ved dagens endemål Ballerup Kirke kom pilgrimsformålet til syne. Desværre var kirken ikke åben. Den er i øvrigt indviet til Skt. Jacob. Ikke langt fra kirken er for nogle år tilbage blevet etableret et herberg i stil med dem vi finder i Spanien på de mange caminoer, hvor en pilgrim for rimelige penge, kan få overnatning i en køjeseng og adgang til bad/toilet og køkkenfaciliteter. For at drive herberget er oprettet en forening, som samtidig har foreningslokaler i Pilgrimshuset og har arrangementer om pilgrimslivet.

Utrolig godt vejr, næsten for meget sol og varme. Dejligt, at der var skygge på skovvejen. Fra Allerød Station vandrede jeg ud af byen og gennem naturområdet omkring Allerød Sø, der nu er et lavvandet naturområde. som går over i Kattehale Mose. På vejen videre sydpå overså jeg en vejmarkering og jeg måtte at have vandret 2 km forkert. På rette vej igen mod Stavnsholt og videre mod Farum. Nå man vandre ind fra nord, kommer man igennem det ny Farum på et stisystem. Byen er delt af Hillerød Motorvej, hvor den vestlige del mod Farum Sø, er det gamle Farum. Man ser byens enorme udvikling på østsiden gennem tiden og det blev også et blik på Farum Arena, inden der vandres over gangbroen til vestsiden. Jeg havde til hensigt at vandre frem til Farum Kirke som ligger på bakketoppen i den gamle Farum Landsby. Derfor valgte jeg at vandre langs Farum Sø i skovkanten. Jeg var fremme ved middagstid og spiste den hjemmelavede sandwich på bænken ved kirken med udsigt over søen. Kirken var åben og det gav jo mulighed for et besøg i kirkerummet. Farum Landsby er en hyggelig afsondret del af den moderne del. Det ser man når man vandre derfra på Farum Hovedgade til Farum Station hvor jeg sluttede dagen.

Dejligt vandrevejr hele vejen og det skulle vise sig at de 14 km blev en rigtig smuk og dejlig oplevelse. Egentligt havde jeg planlagt at vandre til Farum, men der blev overraskelser, som gjorde jeg kortede dagen af og aldring gik vandret til Farum. Der er ved at blive bygget nyt supersygehus uden for Hillerød, hvorfor pilgrimsruten er omlagt ved byggepladsen. Videre ud af Hillerød vandrede jeg mod Børstingerød og lidt før på Brødeskovvej lagde jeg mærke til en stor hvid bygning, hvor der voksede mange blomstrende stokroser. Jeg tænkte, at det nok var en kursusejendom. Bygningen kunne højest være 20 – 30 år gammel. Ved indkørslen var en stor natursten med indskriften – Skt. Josef Karmel – hmm – jeg blev nysgerrig og gik ind ad indkørslen og til stor overraskelse, var her et synligt kirketårn og så gik det op for mig, at det var et kloster. Jeg skyndte mig at slå navnet op på Google og loggede ind på Skt. Josef Karmel og fik lige læst, at det var et Karmelitter nonnekloster. Jeg fik øje på en nonne, der var ved at feje uden for og henvendte mig til hende. Pludselig var vi i en dejlig samtale og jeg blev meget venligt bedt om at gå ind i forsamlingslokalet og vente på, at hun kom tilbage til mig. Da nonnen kom tilbage medbragte hun en bakke med kaffe, hjemmebagt bolle og småkager og frugt. Som hun sagde ” en pilgrim må ikke gå herfra uden et måltid”. Vi fik en lang dejlig samtale med udveksling af vores baggrunde for at vi sad her sammen. Vi gik ind i klosterkirken og tilbragte lidt tid sammen og jeg fik en velsignelse med på vejen ud og et ønske om at oplyse om, at pilgrimme altid var meget velkomne. Igen på pilgrimsvejen på ved mod Allerød, fik jeg besked fra min søn og svigerdatter, om vi ikke skulle spise frokost sammen og aftalte, at de ville hente mig ved Holte Station. Det takkede jeg ja til. Så nu kunne jeg indse, at Farum blev det ikke til, at jeg der skulle slutte i dag. Da jeg kom til Lillerød Kirke kunne jeg se, at der var lys I kirken og tænkte, at der nok var søndagsmesse, selv om det var middag. Til min overraskelse vandrede jeg ind i kirken til et kirkebryllup. Og velopdragen, som jeg er, valgte jeg at overvære bryllupsceremonien til ende. Da sognepræsten havde taget afsked med bryllupsfølget, rettede hans opmærksomhed mod mig. Vi fik en god snak om pilgrimsvandring og sluttelig fik jeg et stempel i mit pilgrimspas – i øvrigt det første på vandringen.