OLD WAY II – DAG 2

Start ByLewes – Glynde
Dato13. maj 2022
Vejr+10 C – +20C sol/let vind
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradmedium
Afstand tilbagelagt i dag9 km
Afstand tilbagelagt i alt45 km

Jeg fik dog spist morgenmand inden jeg vandrede ud omkring kl. 7.30. I går aftes fik jeg et maveonde, men mente mig i stand til at vandre ud. Det var en dejlig morgen med solskin og let brise. Jeg brugte appen med ruten af Old Way til at vandre ud af Lewes og ruten startede med at vandre op mod Lewes Golf Club. Vejen havde en stigning på 17 %. det var godt nok hårdt. Ved p-pladsen til golfklubben, viste appen at jeg skulle vandre tværs over golfbanen og over et pigtrådshegn og ud i terrænet. Herefter blev jeg nødt til at vandre efter appens spor, da der reelt ikke var nogen sti eller slidt spor. Jeg vandre op og ned af bakkerne og igennem låger i dyrehegn. Da jeg kom til Mount Caburn (kote 146), hvor jeg nærmest havde kravlet op til toppen ( der er et gammelt broncealder borg på toppen), måtte jeg erkende, at det tidligere maveonde havde taget kræfterne ud af mig. Jeg vandrede derfor ned til den nærmeste by – Glynde – som viste sig at udgøre mindre end 10 huse, et postkontor og en station. Efter at have fundet appen Trainline frem og der fandt jeg ud af, at jeg kunne tage toget til Brighton. Hvilket jeg gjorde. Der er en times togrejse.

Her valgte jeg at tage bussen fra Brighton til Gatwick Airport og tage fly med Norwigean til København. Der gik under 6 timer fra Glynde til jeg gik ud af Københavns Lufthavn.

Vandringen forventes optaget igen i løbet af sommeren 2022.