Start By	Bramber – Lewes
Dato	12. maj 2022
Vejr	+10 C – +20C sol/blæst
Højdemeter op	527 m
Højdemeter ned	504 m
Sværhedsgrad	hård
Afstand tilbagelagt i dag	30 km
Afstand tilbagelagt i alt	36 km

Fra haeven to hell, er vist den bedste beskrivelse af dagens vandring. Jeg havde en god nats søvn og efter et traditionelt engelsk morgenbord var forventningen til dagens vandring store. Jeg viste godt det var mange km at lægge ud med – ca. 28 km. Det var fantastisk vejr med sol og op til +20C, men på toppen af South Downs, var der en strid vind fra syd, som var småkold. Dagens vandring var overvejende på South Downs Way, der er på toppen af de bølgende bakker. Men har det i sig, at du skal vandre vanvittigt meget op og ned i takt med at bakkerne enten stiger i højden eller falder eller du skal vandre ned til en landsby og derfra op igen eller når man skal over en af de store landeveje der løber på tværs. Jeg har ikke tal på hvor mange gange det blev til. Og det er faktisk udmattende. Men der er fantastisk at vandre på ryggen af South Downs, hvor der er udsigt mod syd over Engelske Kanal og mod nord ud over det flade grønne Sussex landskab. Et af de mere markante steder på Old Way er Devil’s Dyke, en bakketop med en fantastisk udsigt 360 grader rundt. Dyke er bl. a. betegnelsen for en stejl skrænt. Dagens højeste punkt er 228 m. Men der er mange højdepunkter. På vandring besøgte jeg to landsbykirker fra 1100 – 1200 tallet, som var åbne. Først en kirke fra 1100 tallet i Parish of Edburton indviet til Saint Andrew, hvor der ved indgangsdøren er en døbefont, som er pyntet med en “hat” og opbevarer en gammel bibel.

Længere fremme på vandringen besøgte jeg kirken en lille landsby – Pyecombe. Kirken er indviet til Helliggørelsen. (Helliggørelsen er Jesus forklarelse, hvor han på Mount Tabor, hvor han i lysende skikkelse taler med Moses og Elias.) I kirken var der i køkkenet stillet, småkager og andet godt og saftevand frem til de besøgende. det var dejligt at kunne drikke et glas saftevand og nyde et par småkager. Så det blev til en donation. Så var det igen en vandre tur op på ryggen af South Downs for at vandre videre frem mod Lewes. Mange steder på South Downs er der ikke nogen egentlig vandresti, men man vandre blot på “ryggen” af bakken, hvor græsset er mest slidt.

Vandringen ned til Lewes var en lang vandring ned at en støvet grusvej, som pludselig sluttede inde i selve byen, nærmest på hovedgaden. Jeg var først i Lewes centrum, hvor jeg have booket overnatning på et bedaget hotel omkring kl. 19.00 og havde booket et værelse. Byens eneste, der har kendt bedre tider. White Hart Hotel. Men der er en god seng og der er rent. Resten af hotellet er som at komme ind i en tidslomme fra 50’erne. Det blev til 30 km og var totalt smadret og kunne mærke jeg har fået meget sol.

For overnatning i et stort værelse måtte jeg inkl. morgenmand betalet jeg £80 – der nok var lige i overkanten, når kvalitet tages i betragtning.