BIRGITTALEDEN SYD – HENREJSEDAG

Start ByHolbæk til Lund
Dato13. april 2022
Vejr+10C – +14C overskyet
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Jeg valgte at tage toget til Lund fra Holbæk. At købe billetter både til tog med DSB og Svenske Jernbaner sker jo bare over de respektive Apps. Det tager ingen tid at klare det.
At køre med toget til Lund er også ganske nemt. Regionaltog fra Holbæk til København og derfra med Øresundstoget til Lund. Det kører direkte dertil.
Hele rejsen tog under 2 timer.
Jeg ankom midt på eftermiddagen i Lund og efter at have tjekket ind på mit overnatningssted i centrum af Lund, gik jeg en tur rundt i byen, herunder i Lunds Domkirke og Domkyrka Forum for at få et stempel i mit medbragte pilgrimspas. Og det fik jeg så i Domkirken.
Lund er en gammel universitetsby og den vrimler med internationale unge mennesker/studerende. Den gamle Domkirke, der oprindelig er fra 1145 får i denne tid sine tårne renoveret fra tage af bly til med rustfri stål. Selv der hersker ny tanker.
Som I kan læse er jeg i Lund og begynder min lille pilgrimsvandring i morgen tidlig. Fra Domkirken til Trelleborg på Birgitta Pilgrimsleden Syd.
Domkirken har huset mange vigtige begivenheder i Nordens historie bl.a. kroning af en dansk konge. 
Domkirken er dunkel og minimalistisk udstykket uden altertavle, men med et mosaik billede i hvælvinger over alteret.
I 1425 blev opsat et astronomisk ur, som for datiden må have været et innovativt stykke arbejde og for nutidens beskuer lidt af et mysterium at forstå.
Der var få besøgende i domkirken den eftermiddag.
Vejret har artet sig pænt med +14C overskyet og let vind.
Overnatningen er booket på et pænt og net hotel tæt ved Domkirken.
For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg 1.105 SKE.