The Southwest Downs er disse bølgende bakker der løber øst - vest i 200 til 300 m højde igennem Sussex og Dorset.
I dag skulle jeg have vandret på Old Way langs River Arun.
Af flere årsager både på grund af egne, en stor flok fårs og vejrets skyld - blev det aldrig den forventede vandring og oplevelse.
Så nu er den rå oplevelse sådan, der omfatter fårelorte, plankning over en høj havelåge, vandring på landevej og forkert valgt hotel.
Værre kan det ikke blive på en vandredag.
Nu til dagens indhold:
Efter en traditionel engeksk breakfast og gode ønsker fra min værtinde om en god vandringsdag, vandrede jeg hurtig ud af Arundel og mødte dagens hundeluftere på en sti nær en bygning med tårne, hvor der var en stor fold af over 500 nyklippede får foran mig. 
Lige her skete der en navigationsfejl. Jeg fik vandret ind i folden og blev jeg så optaget af ikke at træde i for mange fårelorte, at jeg helt glemte at sikre mig, at jeg vandrede på Old Way via min App.
Den asfalterede vej gennem folden gik ret nord og i den retning jeg mente jeg skulle og troede - ved tårnbygningen skulle jeg faktisk være vandret til højre ned af et bakkedrag og langs River Arun.
Imidlertid havnede i en højest surrealistisk situation, at jeg var lukket inde på en stor Estate (Arundel Park)
For enden af vandrevejen, hvor jeg kunne kikke ud på landevejen, kunne jeg ikke komme ud på den. Porten var lukket og låst i den 3 m høje port og mur der var omkring denne flere kvardratkilometer store parkområde.
Jeg måtte vandre over 1 km retur, hvor jeg havde set, at der også var en port og en høj havelåge ved en port bygning.
Portbygningen var ubeboet og havelåge og port solidt aflåst.
Efter at have overvejet situationen vurderede jeg, at det var muligt at planke havelågen og få den gamle krop, rygsæk, vandrestav, vandrehat og sjælen over. Og det lykkedes.
Over 2 km unødig vandring blev det så. 
Men fortrædelighederne var ikke ovre med det -  men kun lige begyndt.
Hvis I ikke lige ved det, så er mindst det halve England ude at køre bil i weekenden. Sådan oplevede jeg det i det mindste.
Jeg måtte ud at vandre på B2139. Smal landevej med biler mindst hvert 5 sekund i begge retninger med en fart på 80 til 100 km/t.
Gud være lovet fandt jeg en sti gemt inde bag noget bevoksning, der gav et par km ro og tog det værste af det godt 8 km lange helvede.
Da jeg kom til Ambeley - 5 huse og en bro over River Arun forstod jeg først mit held.
Ved en snak med en lokal fortalte han, at jeg aldrig uden at være en god svømmer, var kommet af den rette vej ned til her, jeg nu var og skulle være.
Nok 5 km på den befærdede vej til Storrington var udfordrende.
Mit overnatningssted lå nu helt forkert i forhold til min placering på vejnettet. Når jeg ikke kunne følge Old Way på grund af oversvømmelserne fra de foregående dages mega nedbør, var jeg nu 3 km syd for overnatningsstedet, som jeg ville have mødt, når jeg var kommet fra nord. Og i morgen kan jeg så også vandre dem igen, fordi jeg skal tilbage igennem Storrington.
Jeg fik vandret nordpå til det bookede hotel af en sti og sidst 1 km på en lokal vej med meget lidt trafik.
Hotellet jeg overnatter på er et fint, men bedaget hotel i engelsk landstil, med pub og rustik restaurant. Uden for meget varme på værelset, kæmpe dobbelt seng og badeværelse på størrelse med et normalt soveværelse.
Hotellet havde i øvrigt en udmærket restaurant, hvor jeg fik et godt aftensmåltid.
Prisen på overnatning på - The Roundabout Hotel - inklusiv sen morgenmad på en søndag morgen, som var på £ 152 .