FRANCISKUSLEDEN – SAMMNFATNING

Min start af vandring på Franciskusleden blev fra Månsarp Kyka i pis øs regnvejr. Jeg skulle have startet 10 km længere sydpå ved Ekeryd Missionshus, men regnvejret gjorde jeg kortede 1. vandringsdag af. At det så også småregnede 2. vandrangsdag var ikke den mest ønskede begyndelse på en ellers god vandring mod Vadstena.
Franciskusleden ender hvor Klosterleden begynder, nemlig ved Alvastra Klosterruin ved Omberg/Ödeshög.
Omkring 100 km er Franciskusleden og lægges så 2 dages vandring på Klosterleden til, vandres ind i Vadstena.
Det meste af vandringen kan gøres på stier enten kombineret gå/cykelsti langs befærdet landevej, dog oftere på den gode svenske røde grusveje eller på naturstier gennem det flotte Østgøtlandske landskab med Vättern eller udsigt søen til venstre de fleste dage.
Nu da jeg vandrede i sidste halvdel af september mødte jeg ikke en eneste anden pilgrim på pilgrimsvejen.
De 4 dage på Franciskusleden er en dejlig vandring i afvekslende natur og terræn, gennem agerland og skov, på og langs lokale veje, der går gennem små bebyggelser og hver dag er den en eller et par kirker, der kan besøges.
I regionen er der mange kirker og de er alle velholdte og de fleste var åbne selv her sidst i den traditionelle vandreperiode.
Ved besøg i 4 af de besøgte kirker, havde jeg samtale med præsten i kirken, hvilket var et hyggeligt islæt og behageligt møde og pause.
Overnatningsstederne ligger med passende og fornuftig afstand, dog er der en enkelt lang vandringsdag mellem den lille hyggelige turistby og havneby Gränna og Omberg, hvor jeg vandrede 33 km den dag, ellers er der omkring 25 km vandring pr. dag.
Jeg foretrækker på grund af min alder overnatninger i eget rum og med eget bad, så de bliver fortrinsvis hoteller og B&B. Og dem er der mange af og i god kvalitet.
Morgenmad, frokost og aftensmad var det nemt at kunne indtage. Morgenmad er inkluderet i overnatningen de fleste steder og frokost kunne nemt enten indtages på tankstationer, cafeer eller medbragt indkøbt på tankstation eller supermarked. Aftensmad enten på hotellet eller medbragt fra supermarked. 
Som nævnt startede vejret ikke fra sin bedste side, men trods det var det udmærket vandringsvejr. Trods overskyet himmel, var det muligt nogle af dagene at vandre i langærmet tshirt med en tynd uldtrøje over med temperatur fra +6C til+14C. 
Sammenfattet var det en rigtig god og hyggelig vandring i et skønt og smukt landskab og venligt terræn og mødet med de lokale beboerne var positivt og berigende og efterlod en god oplevelse.
Så jeg vil gerne anbefale at vandre Franciskusleden og Klosterleden til Vadstena Klosterkirke og besøge Hellige Birgittas relikvier i kirken.
Pax et bonum.

Skriv et svar