FRANCISKUSLEDEN – DAG 3

Start ByVätterleden til Gränna
Dato18. september 2021
Vejr+8C – +14C sol / overskyet
Højdemeter op103 m
Højdemeter ned176 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag21 km
Afstand tilbagelagt i alt76 km
Det viste sig, at der til motellet var en udmærket restaurant, som jeg ikke havde set da jeg ankom i går, og her fik jeg et rigtig godt morgenmåltid. Fantastisk dejlig vandring gennem et smukt og udfordrende landskab.
Vejret var slået om og var nu solskin fra morgenen og resten af dagen. Mildt var det, så en T-shirt og let trøje var nok endda til at blive svedig.+8C til +14C. 
Første stop var 4 km fremme ved den lille lokale kirke i flækken Ølmstad. Den var den jeg ikke fik vandret til i går. Desværre var kirken aflåst. En smuk kirke med en meget velholdt og meget stor kirkegård.
Men tænker man over det, så tror jeg årsagen er den smukke beliggenhed og sirlig pasning af kirkegården.
Videre nu igen over en ås. Så denne gang på en god svensk rød grusvej vandrede jeg op gennem skov og små hyggelige bebyggelser. På et tidspunkt ind på en sti gennem urørt skov for på den anden side vandrede ned mod Vättern og langs motorvejen.
Her kom jeg til en markering, hvor jeg skulle ind på en tilgroet sti, gik i den retning jeg kom fra. Men det var rigtigt og så gik det på en overgroet sti et par km frem gennem et tilgroet område med krat og lav bevoksning til en underføring under motorvejen. Underføringer er ofte fyldt med dybt ulækket vand. Men hurra, denne var tør.
Nu vandres der ind i et naturreservat, hvor der vandres ned af en sti, der fyldt af sten og rendende vand som fører ned til en lang og meget lige skovvej frem til omkring 5 km før havnebyen Gränna.
På ruten kommer jeg forbi en bebyggelse, hvor der i middelalderen var en vandmølle og ruinerne er der fortsat.
Herefter vandre jeg ind i Gränna der er en idyllisk turist by klemt inde mellem åsen og Vættern og er havneby med færge til Vissingsø, der ligger noget ude i søen.
Efter de 21 km nåede jeg frem til Gränna Kyrka, men igen en aflåst kirke. Byen er opført efter en brand i begyndelse af det 19. århundrede. En stor kirke.
Hovedgadens idylliske træhuse rummer boliger og butikker og fortov og gade er stadig belagt med brosten. 
Jeg overnatter på et hyggeligt hotel med en god restaurant midt i byen.
For overnatning betalte jeg 1.195 SEK