FRANCISKUSLEDEN – SAMMNFATNING

Min start af vandring på Franciskusleden blev fra Månsarp Kyka i pis øs regnvejr. Jeg skulle have startet 10 km længere sydpå ved Ekeryd Missionshus, men regnvejret gjorde jeg kortede 1. vandringsdag af. At det så også småregnede 2. vandrangsdag var ikke den mest ønskede begyndelse på en ellers god vandring mod Vadstena.
Franciskusleden ender hvor Klosterleden begynder, nemlig ved Alvastra Klosterruin ved Omberg/Ödeshög.
Omkring 100 km er Franciskusleden og lægges så 2 dages vandring på Klosterleden til, vandres ind i Vadstena.
Det meste af vandringen kan gøres på stier enten kombineret gå/cykelsti langs befærdet landevej, dog oftere på den gode svenske røde grusveje eller på naturstier gennem det flotte Østgøtlandske landskab med Vättern eller udsigt søen til venstre de fleste dage.
Nu da jeg vandrede i sidste halvdel af september mødte jeg ikke en eneste anden pilgrim på pilgrimsvejen.
De 4 dage på Franciskusleden er en dejlig vandring i afvekslende natur og terræn, gennem agerland og skov, på og langs lokale veje, der går gennem små bebyggelser og hver dag er den en eller et par kirker, der kan besøges.
I regionen er der mange kirker og de er alle velholdte og de fleste var åbne selv her sidst i den traditionelle vandreperiode.
Ved besøg i 4 af de besøgte kirker, havde jeg samtale med præsten i kirken, hvilket var et hyggeligt islæt og behageligt møde og pause.
Overnatningsstederne ligger med passende og fornuftig afstand, dog er der en enkelt lang vandringsdag mellem den lille hyggelige turistby og havneby Gränna og Omberg, hvor jeg vandrede 33 km den dag, ellers er der omkring 25 km vandring pr. dag.
Jeg foretrækker på grund af min alder overnatninger i eget rum og med eget bad, så de bliver fortrinsvis hoteller og B&B. Og dem er der mange af og i god kvalitet.
Morgenmad, frokost og aftensmad var det nemt at kunne indtage. Morgenmad er inkluderet i overnatningen de fleste steder og frokost kunne nemt enten indtages på tankstationer, cafeer eller medbragt indkøbt på tankstation eller supermarked. Aftensmad enten på hotellet eller medbragt fra supermarked. 
Som nævnt startede vejret ikke fra sin bedste side, men trods det var det udmærket vandringsvejr. Trods overskyet himmel, var det muligt nogle af dagene at vandre i langærmet tshirt med en tynd uldtrøje over med temperatur fra +6C til+14C. 
Sammenfattet var det en rigtig god og hyggelig vandring i et skønt og smukt landskab og venligt terræn og mødet med de lokale beboerne var positivt og berigende og efterlod en god oplevelse.
Så jeg vil gerne anbefale at vandre Franciskusleden og Klosterleden til Vadstena Klosterkirke og besøge Hellige Birgittas relikvier i kirken.
Pax et bonum.

FRANCISKUSLEDEN – HJEMREJSE

Start ByVadstena til Jönköping til Holbæk
Dato21. september 2021
Vejr+6C – +12C overskyet / regn
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt155 km
Min bil var parkeret ved hotellet i Jønkøping.
Det blev noget af en lang transport retur. Der er lidt over 150 km.
For at komme retur skulle jeg bruge tag 1 busrejse, 4 togrejser og 1 taxatur. Jeg rejste med 3 forskellige trafikselskaber og det kan kun gå galt. Og det gjorde det så også. Rejsen tog omkring 4 timer, hvor den meste tid var at vente på næste tog på en station. 
Jönköping ligger syd for Vadstena. der er ikke station i Vadstena. Derfor måtte jeg med buskl. 14.30 de 20 km nordpå til Motala. 
I Motala er stationsby med tog både nordpå og sydpå. Jeg kunne ikke købe billet på stationen, men blev henvist til SJ App (de svenske statsbaners app). Det lykkedes at få en mail med billet fra Motala til Jönköping for 431 SEK.
Da der kom et tog som afgik på det i appen angivne tidspunkt kl. 16.05 til Mjølby. 
Så jeg hoppede på toget.
Det viste sig, at jeg slet ikke havde billet til dette tog, men skulle have taget et tog nordpå til Linköping, ca. 50 km længere nordpå end Motala. Togrevisoren var imødekommende og lod mig rejse med.
I Mjølby, hvor nu var kommet ca. 30 km sydpå. Her skulle jeg så med tog til Tranås ca. 40 km sydpå. Det tog havde jeg så heller ikke billet til sagde togrevisoren.
I Tranås skulle jeg skifte til et tog til Nässjø, som bragte mig yderligere 50 km sydøst på. det havde jeg heller ikke billet til sagde den venlige kvindelig billetør og trak på skulderen.
I Nässjø skulle jeg igen skifte tog og det var så fjerntoget mod Göteborg, som ville stoppe i Jönköping, som bragte mig de sidste 50 km.
Da billettøren kikkede på min billet sagde han OK. Og det viste sig nu, at jeg var kommet på toget, som jeg faktisk skulle have været med fra Linköping. Jeg ankom kl. lidt over 18 til stationen. Herfra kørte jeg i taxa til hotellet hvor min bil var parkeret. Det tog næsten 3 1/2 time at rejse de omkring 150 km.
Endelig vel ankommet til min bil, havde jeg 4 1/2 time i bil til Holbæk. Jeg var hjemme lidt før midnat.

FRANCISKUSLEDEN – DAG 6

Start ByBorghamn til Vadstena
Dato21. september 2021
Vejr+6C – +12C overskyet / regn
Højdemeter op59 m
Højdemeter ned53 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag24 km
Afstand tilbagelagt i alt155 km
Fra Borghamn til Vadstena er omkring 22 km på de gode røde svenske grusveje. Kl. 7.00 vandrede jeg i relativt smukt vejr, men med regnvejr som trussel herom i vejrappen. Den sidste vandre time småregnede det. 
Sidste år vandrede jeg den samme strækning langs Vættern og op til Ørberga Kyrka. Kirken var igen lukket som sidst.
Videre i rask vandring ud til landevejen mellem Ödeshög og Vadstena, hvor man vandre langs landevejen 1 km frem til en kombineret cykel/gangsti de sidste kilometer ind i Vadstena og frem til Klosterkirken, der ligger ned til Vättern for hilse på Birgittas relikvier i kirken. Her kunne jeg se på min GPS, at det blev til 155 km vandring denne gang. 
Vadstena Pilgrimscentrum havde fået ændret åbningstiderne til kun at være åbent onsdag til fredag, hvor der tidlige også var åbent tirsdag. Så jeg gik ud fra der var åbent. 
Man er jo en sølle pilgrim, hvis man ikke kan få udstedt et Birgittacertifikat og det lykkedes, endda så godt, at jeg blev bedt om at evaluere Franciskusledens afmærkning, betydning af åbne/lukkede kirker, overnatningsmuligheder m.v. Så det blev en lang samtale med pilgrimspræsten i Pilgrimscentrum, der venligst udskrev et certifikat. Så tak for det.

FRANCISKUSLEDEN – DAG 5

Start ByOmberg til Borghamn
Dato20. september 2021
Vejr+7C – +13C sol / overskyet / regn
Højdemeter op174 m
Højdemeter ned189 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag22 km
Afstand tilbagelagt i alt131 km
I dag kunne jeg ved morgenmaden sidde og se flere golfspillere i pensionsalderen starte ud på de første 18 huller, mens jeg i dejlige omgivelser kunne indtage et lækket morgenmåltid.
Lige før Omberg vandre man forbi Alvastra Klosterruin.
Officielt slutter Franciskusleden der. Fra Alvastra begynder Klosterleden, som fortsætter til Vadstena Klosterkirke.
Så når jeg vandre op på Omberg bliver det på Klosterleden. det vil sige, at jeg vandre 2 dage på Klosterleden, hvor den sidste er til Vadstena Klosterkirke.
Det var lidt koldt her til morgen, hvor jeg vandrede først til Hestholmen og videre mod Omberg.
Jeg skal vandre over Omberg for at komme til dagens slutmål Borghamn.
Omberg er en 24 kvardrat kilometer stor ås på op til i kote 265 m. Den er et naturreservat og ganske populært at vandre i.
Stien op på Omberg begynder med en skrap vandring op til udsigtspunktet. Så der vandres mere end 100 m op.
På Omberg er der mange steder ikke GPS signal på mobiltelefonen på 3 Mobil.
Uden udstyret med analog kort, måtte jeg desværre opleve at vandre fejl, da GPS på telefonen simpelthen ikke fungerede.
Men toppen kunne jeg finde og det lykkedes også at vandre nordpå til Borghamn. Der er faktisk flere nord/sydgående stier og skovveje, så det er bare at vælge hvilken man vil vandre. Omberg er et stort skovområde og Naturreservat. Man møder mange andre vandre.
Jeg vandre således mod nord med Vättern til venstre, når der udsyn over den. Jeg skal til Borghamn, der ligger ud til Vättern og er en gammel militærhavn. Her skal jeg
overnatter på Borghamn Strand - et kursuscenter, der ligger i de gamle bygninger fra vel fra 1900'tallet, som marinen brugte som kaserne 
Vandringen i dag blev på 22 km på lokale veje og på Omberg stier og grusveje. 
Det var godt vandrevejr frem til 3 km før Borghamn , hvor det begyndte med finregn.
Om mandagen har kursuscentret lukket i restauranten, hvorfor jeg lige måtte vandre op til byen Borghamn til en lille lokal købmand, hvor jeg kunne handle ind til aftensmad. Morgenmad bliver stillet frem til mig i fælleskøkkenet. Her kan jeg også lave aftensmad.
Jeg tror, jeg er den eneste gæst i nat. 

FRANCISKUSLEDEN – DAG 4

Start ByGränna til Omberg
Dato19. september 2021
Vejr+6C – +11C sol / overskyet
Højdemeter op86 m
Højdemeter ned74 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag33 km
Afstand tilbagelagt i alt109 km
Jeg startede ud omkring morgengry kl. 6.30, fordi jeg skulle vandre 33 km længere nordpå i dag.
Jeg vandrede det meste dagen på den lokale landevej mellem Gränna og Ödeshøg, der smyger sig på sletten mellem landåsen og Vättern.
Ved Brahe efter 10 km - kan man kikke op på Brahehus Borgruin, der ligger oppe på åsen.
Jeg havde ikke rigtig mod på at vandre på stien på åsen, så det blev altså landevejen. Da det var søndag morgen, var der ikke meget trafik på den.
Men godt nok næppe så charmerende, som på stien for vandringen er langs agerland, imidlertid med udsigt over Vättern og Vissingsø. Vissingsø er på 25 kvardrat kilometer, ligger 25 min. med færge ude fra Gränna, er 14 km lang og 3 km bred og så fulgte den med det meste af dagen.
I går var kirkerne lukkede. Men Ödeshøgs lokale middelalder kirke var overraskende åben.
Ovenikøbet kom præsten til et møde i kirken, men han bad mig om at gå over til menighedshuset, hvor jeg af en dansktalende præst blev budt på traditionel svensk ficka - kaffe og kage/småkage og vi fik en hyggelig samtale om pilgrimsvandring inden jeg sidst på eftermiddagen vandrede videre.
Mit overnatningslogis er et golfresort - Omberg Golf Resort - det er første gang jeg - på en pilgrimsvandring - overnatter på et golfresort.
Der var ikke nogen egnede overnatningsmuligheder for mig mellem Gränna og Ödeshøg så blev det altså Omberg Golf Resort. 
Det har så også den fordel, at jeg i morgen kan gå direkte ned på pilgrimsruten ved 19 hul - klubhuset - og forsætte derfra over Omberg.
Her til aften sidder jeg i det hyggelige klubhus med restaurant og venter på min bestilte aftensmad.
I morgen bliver det en kort vandredag, men til gengæld skal Omberg bestiges.
For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg 1.495 SEK.

FRANCISKUSLEDEN – DAG 3

Start ByVätterleden til Gränna
Dato18. september 2021
Vejr+8C – +14C sol / overskyet
Højdemeter op103 m
Højdemeter ned176 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag21 km
Afstand tilbagelagt i alt76 km
Det viste sig, at der til motellet var en udmærket restaurant, som jeg ikke havde set da jeg ankom i går, og her fik jeg et rigtig godt morgenmåltid. Fantastisk dejlig vandring gennem et smukt og udfordrende landskab.
Vejret var slået om og var nu solskin fra morgenen og resten af dagen. Mildt var det, så en T-shirt og let trøje var nok endda til at blive svedig.+8C til +14C. 
Første stop var 4 km fremme ved den lille lokale kirke i flækken Ølmstad. Den var den jeg ikke fik vandret til i går. Desværre var kirken aflåst. En smuk kirke med en meget velholdt og meget stor kirkegård.
Men tænker man over det, så tror jeg årsagen er den smukke beliggenhed og sirlig pasning af kirkegården.
Videre nu igen over en ås. Så denne gang på en god svensk rød grusvej vandrede jeg op gennem skov og små hyggelige bebyggelser. På et tidspunkt ind på en sti gennem urørt skov for på den anden side vandrede ned mod Vättern og langs motorvejen.
Her kom jeg til en markering, hvor jeg skulle ind på en tilgroet sti, gik i den retning jeg kom fra. Men det var rigtigt og så gik det på en overgroet sti et par km frem gennem et tilgroet område med krat og lav bevoksning til en underføring under motorvejen. Underføringer er ofte fyldt med dybt ulækket vand. Men hurra, denne var tør.
Nu vandres der ind i et naturreservat, hvor der vandres ned af en sti, der fyldt af sten og rendende vand som fører ned til en lang og meget lige skovvej frem til omkring 5 km før havnebyen Gränna.
På ruten kommer jeg forbi en bebyggelse, hvor der i middelalderen var en vandmølle og ruinerne er der fortsat.
Herefter vandre jeg ind i Gränna der er en idyllisk turist by klemt inde mellem åsen og Vættern og er havneby med færge til Vissingsø, der ligger noget ude i søen.
Efter de 21 km nåede jeg frem til Gränna Kyrka, men igen en aflåst kirke. Byen er opført efter en brand i begyndelse af det 19. århundrede. En stor kirke.
Hovedgadens idylliske træhuse rummer boliger og butikker og fortov og gade er stadig belagt med brosten. 
Jeg overnatter på et hyggeligt hotel med en god restaurant midt i byen.
For overnatning betalte jeg 1.195 SEK

FRANCISKUSLEDEN – DAG 2

Start ByJönköping til Vätterleden
Dato17. september 2021
Vejr+11C regn /overskyet / regn
Højdemeter op225 m
Højdemeter ned140 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag29 km
Afstand tilbagelagt i alt55 km
På den videre vandring starter jeg ud fra hotellet i Jönköping jeg overnattede på. Hotellets morgenbuffet var med et stort udvalg og efter at have få et godt måltid startede jeg den lidt bøvlet vandring ud gennem et stort retail område, hvor ruten slyngede sig på befæstede gangstier mod Huskvarna og ned til en lang vandring på grus/græsstier langs strandkanten af Vættern frem til et par små havne. 
Her vandrede jeg på en bro over motorvejen E4 der gå nod/syd mod Stockholm. 
Herefter gik det ellers bakke op og bakke ned på cykel/gangsti omkring 8 km til Kaxholmen ved Landsjön. Her vandres videre  hvor jeg besøgte den nyere kirke Landsjøn Kyrkan og havde en samtale med den lokale kvindelig præst. Hun var glad for, at der kom en pilgrim forbi og brugte den opstillede grønne kasse "Pilgrims shop". Super ide. Stempel, pilgrimspas og bøger mv.
Videre langs søen frem til landsbyen Skærstad, hvor jeg vandrede op til den lokale kirke. Den ligger godt 1 km til venstre for pilgrimsruten. Kirken var under renovering. Dejligt at de lokale kirker holdes vedlige. Her var det også muligt at få stemåel i pilgrimspasset.
Retur ned til landsbyen. Og nu skulle jeg over åsen, der skiller indlandet ud til Vættern.
Det var godt nok en varm omgang at vandre op på åsen for deroppe at vandre op og ned gennem skov, agerland og små bebyggelser og så ned mod Vættern igen. Det blev godt nok til nogle højdemeter sidst på dagen og desværre i regn.
Jeg måtte undlade at besøge Ølmstad Kyrka, da den i forhold til mit overnatningssted ville lægge 6 km til dagens i øvrigt lange vandring på 29 km. 
Vejret var godt overskyet og finregn først og sidst på dagen. +11C.
Overnattede på Vetterleden Motel der ligger ud til E4 og har ligget der fra 60'erne. Det er ude i no where, så det  til 2 ristede pølser med brød fra tankstationens kiosk som aftensmad. 
For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg 700 SEK.

FRANCISKUSLEDEN – DAG 1

Start ByJönköping til Månsarp til Jönköping
Dato16. september 2021
Vejr+11C regn / regn / regn
Højdemeter op175 m
Højdemeter ned322 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag26 km
Afstand tilbagelagt i alt26 km
Her til morgen i pøs øs regnvejr tog jeg taxa godt 20 km mod syd til en lille by Månsarp og startede min pilgrimsvandring på Franciskusleden mod Vadstena.
Franciskusleden starter faktisk ved Byarum Kyrka godt 20 km længere sydpå end Månsarp Kyrka og dermed ca. 140  km til Vadstena Klosterkirke langs Vættern.
Vandringen i dag blev på asfaltvej på grund af den megen regn. Det at vandre ud på stier langs nogle moser i ukendt terræn i det vejr tiltalte mig ikke. Så fra Månsarp Kyrka, der var åben fra morgenstunden og fik det første stempel i mit pirlgrimspas og vandrede derfra jeg langs landevejen til byen Taget og derefter på den lokale landevej, der var sparsom trafikeret.
Men trods alt en udfordrende vandring men med udmærket afmærkning.
Næste kirke var Sanderyds Kyrka - nær ved Jönköping Airport - var desværre lukket.
Videre godt 10 km til Græshag, som er en lille forstad til Jönköping og der aflagde jeg besøg i Græshag Kyrka.
Et besøg på vel 1 1/2 time med en spændende samtale med pilgrimsdiakon Mattias, der fortalte om pilgrimslivet og pilgrimsruter i Sverige og hvor jeg om mine pilgrims- vandringer. Her fik jeg også et stempel.
Græhags Kyrka er en moderne kirke fra begyndelse af 60'erne. Enkel i sit udtryk i kirkerummet og indrettet til brug for menigheden på mange måder.
Den Svenska Kyrkan er lidt anderledes end den danske, hvor den svenske har en lidt bredere omsorg for menigheden
Jeg overnatter lidt uden for byen i ved et Megacenter område og skulle derfor vandre gennem den gamle del af Jönköping end den Danske Folkekirke.
Efter besøget vandrede jeg videre ind i centrum og til byens store kirke - Sofia Kyrka - som jeg besøgte 
Opført fra 1885 til 1888 og renoveret i 2005.
Kirkerummet er som i en basilika stort og højt med korgange. Smukke blyindfattede ruder med farvede motiver.
Efter besøget vandrede jeg de ca. 4 km herfra til mit hotel lidt uden for byen.

FRANCISKUSLEDEN – HENREJSEDAG

Start ByHolbæk til Jönköping
Dato15. september 2021
Vejr+20C sol / overskyet
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Fra Holbæk til Jönköping er 399 km, heraf de 395 km på motorvej, længst på E4 mod Stickholm via Hälsingborg og Øresundbroen.
Det er lidt over 4 timer i bil.
Der er megen lastvognstrafik på motorvejen, da den er transportkorridor nord (Stockholm) syd (Gôteborg/Malmö).
Da jeg kører lidt over middag er trafikken moderat og i og med at vejret er godt, glider trafikken uden problemer.
Derfor er bil det hurtigste transportmiddel for at komme til Jönköping, hvor jeg vil overnatte to nætter.
Jönköping er geografisk beliggende i Småland og Jönköping Län.
Franciskusleden tager sin geografiske begyndelse i Ekeryd ved Missionshuset og slutter ved Aklvastra Klosterruin ved Omberg, hvor der er omkring 100 kilometers vandring.
Inden jeg tjekkede ind kørte jeg ud til Ekeryd og af vejen til Månsarp og Sandseryd og Gräshag for at orientere mig om den kommende vandringsvej.
Jeg overnatter på First Hotel Jönköping, der ligger lidt uden for centrum i et Megacenter område. Jeg betalte for to overnatninger 1.700 SEK.

RÅD VED PILGRIMSVANDRING I ISRAEL

Hvordan kommer jeg til Israel?
Du kan flyve fra Kastrup til Tel Aviv Ben Gurion Airport.
Hver torsdag og søndag flyver Norwegian fra København kl. 13.45/06.55 med ankomst Tel Aviv kl. 19.05/12.15 lokal tid. Flyvetid ca. 4.30 timer.

Hvordan kommer jeg retur fra Israel?
Da Norwegian flyver hver torsdag/søndag, kan du komme retur med fly omkring kl. 20.05/13.15. Husk at møde op mindst 3 timer før, da du skal igennem 2 securitychecks. Første omkring din bagage, den anden et interview om dine udrejseforhold, inden du kan få udrejsevisum og får adgang til udrejseområdet.

Hvordan kommer jeg ind i Israel?
Du skal have en gyldigt dansk pas med min. 6 måneders udløb. Er du født dansk/skandinav og dansk/skandinavisk statsborger - skal du ikke søge om visum før udrejsen. Accepteres du ved indrejsen, får du udstedt et 3 måneders turistvisum. Forvent lang ventetid for udstedelse af visum og forvent et længere "forhør" om årsagen til din indrejse og din baggrund.

Hvordan kommer jeg ind på Vestbredden (Bethlehem)?

Med Israelsk visum kan du rejse ind og ud via Checkpoint 300 ved overgangen mellem Jerusalem og Bethlehem. Det er ikke den mest behagelige oplevelse. Din bagage bliver scannet og du visiteret og udspurgt om din udrejse og ved din indrejse. Beregn tid i den forbindelse. Personalet er militærpersonel, de er bestemte og nidkærer, men høflige overfor udlændinge.

Hvordan finder jeg overnatningssteder?
Booking.com, Hotels.com, TripAdvisor etc.

Skal der bookes overnatninger på forhånd?
Det tilrådes at du har booket første overnatning af hensyn til udstedelse af visum. Det tilrådes afhængig af årstiden (ferietid), at booke 1 til 2 dage i forvejen.

Hvordan finder jeg transport i Israel?
Der er et fantastisk bussystem, Egged (grønne busser) se hjemmesiden på engelsk (egged.co.il), shottle taxis og alm. taxis. I Jerusalem er der letbane fra Hovedbusstationen til den gamle bydel.

Hvordan finder jeg rundt i Israel?
Trafikskiltningen er på hebraisk, arabisk og normalt på latin.
Kommerciel skiltning er på hebraisk og til tider arabisk eller omvendt. Du må ofte gætte dig frem.

Hvordan er befolkningen i Israel/Vestbredden?
Uanset om det er kristne (der er kun ca. 200.000), jøder eller arabere, er lokalbefolkningen i større byer, mindre byer og på landet utrolig søde og hjælpsomme. Udvis respekt for den lokale religion. Du accepteres som kristen, hvis du accepterer dem som jøder og muslimer. Lad være med at diskutere politik, bosættelser eller andre følsomme emner uanset religion.

Hvilken guidebog skal jeg vælge?
Det kommer an på, hvor du vil vandre! Der er mindst 3 guide bøger "The Jesus Trail", "The Christian Travelers's Guide to The Holy Land", "Walk the Land" og sikkert flere.

Pilgrimspas?
Der er nu mulighed for pilgrimspas. Det kan købes for 10 NIS hos Fauzi Azar Inn i Nazareth.
De store betydende kirker har stempel. Spørg endelig. De bliver så glade for at få lov til at bruge det. Giv en donation.

Stempler i pilgrimspas?
De store betydende kirker har stempel. Spørg endelig. De bliver så glade for at få lov til at bruge det. Giv en donation.

Hvordan er vejret i Israel?
Mar-Maj: behagelig temp, beskeden regn, grønt landskab
Jun-Sept: varmt/rigtig varmt, ingen regn, ferieperiode
Okt-Nov: behagelig temp, beskeden regn, brunt
Dec-Feb: koldt - grønt

Hvilken beklædning anbefales?
Uanset temperatur, så søg for at du har beklædning med lange ærmer og du har lange bukser. Husk hovedbeklædning. God vandresko/støvler. Husk regntøj evt. huer og vanter.

Hvordan er vandrevejene/stierne?
Der er meget vandring direkte på grus og sten underlag uden egentlige udlagte vandrestier, der er mark- og skovveje af vekslende kvalitet og der er vandring på asfaltveje. Der er ind imellem et meget bakket terræn med store sten. Når det er tørt er alt støvet. Når det er vådt, klæber jorden til dit fodtøj og det er meget besværligt at komme frem.

Hvordan er højdeniveauet?
Der er mange højdemeter i vandringen i Gallilee. Højdeforskel på op til 800 m. Nazareth er i kote +300 til +500 m og Gallilee Sea er i kote - 210 m. Mount Tabor er i kote +600.

Hvordan er prisniveauet i Israel?
Prisniveauet for overnatning er på niveau med storbyer i
EU. Prisniveau for mad og drikke er på niveau med DK.


Hvad er sabbat og hvilke udfordringer?
Sabbat er den jødiske weekend - fra fredag ved solnedgang til lørdag til solnedgang. Forretninger kan være lukkede, Transport kan står stille og restauranter kan være velbesøgte.

Hvordan er sikkerheden i Israel?
Den er høj. I storbyerne politi på gaderne, militær i Gallilee især på vestsiden af søen, Jerusalem er der politi- og militærposter i den gamle bydel og især ved Grædemuren.
Ved indgange til trafikcentre, indkøbscentre og større betydende bygninger, er der sikkerhedskontrol med skannere som i lufthavne og vagtpersonale.

Hvad med mad og drikke?
Fantastik varieret og spændende mad. I de mindre byer tilrådes indkøb, hvis der ikke er morgenmad/aftensmad på overnatningsstedet. Der er typisk små købmænd/ supermarkeder i de små byer. Og frugt er der bare alle steder. Køb flaske vand. Koster det samme som i DK. Dyrt i kiosker. Billigere i supermarkeder.

Fauna i Israel?
Israel er ikke for de sarte. Der er slanger (store), skorpioner, edderkopper. De er giftige. Det tilrådes ikke at lægge sig på jorden eller lægge rygsækken på jorden, uden at have sikret sig mod ubudne gæster. Vandre ikke i korte bukser. Har ikke set væggelus. Vær glad for alle kattene - de tager slangerne.

Flora i Israel?
Der er meget vegetation, den er høj og den stikker - især i den tørre tid. Pas på ikke at få rifter på arme og ben. Lange ærmer og lange bukser tilrådes uanset temperatur.

Hvilket sprog skal jeg benytte?
Kan du hebræisk eller arabisk er det en fordel, men engelsk tales næsten af alle eller i det mindste forstår de fleste engelsk.

Er der nogen særlige forhold jeg skal iagttage?
I kirker, moskeer og synagoger skal du have tildækkede arme og ben (lange ærmer og lange bukser). Moskeer ingen fodtøj. I synagoger og ved Grædemuren tildækket hoved (kalot/cap)
Vær ikke provokerende overfor politi/militær - følg anvisningerne og diskuter ikke henvisninger. Følg skikke og opfør dig ordentligt også overfor lokalbefolkningen. Spørg altid om prisen før du bestiller mad eller køber mad og drikke, hvis der ikke er prisskilt. Det gælder også andre indkøb. Ofte er prisen til forhandling.

Hvad må jeg have med i min rygsæk?
Ingen våben. Ingen stoffer. Har du medicin tag billeder af de originale pakninger og tag dem med evt. også recepter. Ellers ingen særlige forholdsregler. Husk flyreglerne for spidse genstande og væsker.

Hvad med taletidskort og datakort i Israel?
Det er ekseptionelt dyrt med tale og dataforbrug i Israel med dit normale abonnement. Like Home kan benyttes i Israel. Ellers køb taletidskort og datakort i Tel Aviv evt. i Nazareth hos en lokal teleudbyder. Kan fås for omkring 500 DKK/250 NCI for 2-3 ugers forbrug. Personalet er behjælpelig med udskiftning af SIM kort og afprøvning.
Med 3 like Home kan du nu bruge dit abonnement i Israel.

Kan jeg besøge moskeer og synagoger?
Ja. Men du skal følge sædvanlig skik for religionen. Moskeer: kun mænd og uden sko og husk lange bukser og dækkede arme. Lad være med at fotografere uden tilladelse. Er i øvrigt meget imødekomne, når der ikke er bøn.
Dog kan moskeen på Tempelbjerget ikke besøges af ikke muslimer.

Synagoger: Husk kalot/cap. Kun mænd. Kvinder uden hovedbeklædning. Husk dækkede arme og ben. Foto kun efter tilladelse. Være stille og tal dæmpet.

Tidszoner?
Israel er + 1 time - men har også sommertid lidt forskudt i forhold til EU - så ved forskydningen + 2 timer.

Udenrigsministeriets Danskerliste?
Tilmeld dig Danskerlisten med oplysninger om hvor du forventes at være og hvornår.

Rejseforsikring og sygesikring?
EU sygesikringen gælder IKKE. Køb rejseforsikring eller brug din Verdens Rejseforsikring i din indboforsikring.

Valuta og betalingskort?
NIC = shekels = kurs ca. 2,00 DKK. Brug evt. US$. De er rigtig anvendelige. € accepteres i Jerusalem. Internationale betalinskort Visa/Mastercard accepteres på hoteller og større butikker i de større byer. Ellers kontanter. Køb valuta hjemmefra.

Pas og dokumentationer?
Gyldigt pas - du får ikke stempel ved indrejse til Israel men et løst kort med navn og billede, der er visum. Pas på det. Skal forevises ofte - hoteller, ved større indkøb, over for politi/militær, når de beder om det. Tag foto af pas og visum og skriv det ud på papir så du har en kopi. Gem det ikke i mobiltelefonen. Tag foto af dine kreditkort (aldrig foto af bagsiden med samme mobiltelefon), kørekort (skriv en papirkopi ud og gem ikke i mobiltelefonen) og af dine forsikrings dokumenter og anden dokumentation.

Fotos og billeder?
Lad være med at tage billeder af personer uden du har spurgt om lov. Tag aldrig billeder af vagtpersonale, politi og militær.
Tag ikke billeder af militærinstallationer. Tag ikke billeder i kirker med blitz, Tag ikke billeder under messer eller bøn. Tag kun billeder i moskeer og synagoger, når du har fået tilladelse. Tag ikke billeder i smug.
Der er ikke restriktioner på at tage billeder med ud af Israel eller fra Vestbredden, så længe du overholder ovennævnte.

Trafik?
Trafikken i Israel er tæt og der køres hurtigt. Pas på ved overgang af større veje. Se dig godt for. Brug fodgængerovergange - de respekteres. Det anbefales ikke at cykle.

Israelske ambassade i Hellerup?
Har du brug for supplerende informationer kan du kontakte ambassaden - de taler engelsk og dansk - og er uhyre hjælpsomme med informationer.

Hvordan er afmærkningen af vandreveje?
Der er produceret en særlig side herom.

Løse hunde, katter og kvæg?
Der er faktisk ingen løse hunde. Jeg så i hvert fald ingen.
Der imod er der mange katte, de bruges til at holde slanger og kryb væk.
Der er løsgående kvæg flere steder, men de er menneskesky.

Flere praktiske råd?
Du er altid velkommen til at kontakte mig for flere råd eller oplysninger. Min mailadresse er admin@abea.dk