Det var et fantastisk ophold på Klefstad Gård. Inden jeg vandrede ud fik jeg et godt morgenmåltid. Jeg var åbenbart den eneste gæst denne nat.
Jeg vandrede først ud næsten kl. 9.00 - jeg vil have en kort dag foran mig. Det blev dog til 24 km.
Det var en lidt kedelig vandrevej, mest på asfalt og langs lidt mere befærdet vej gennem et ikke særlig interessant landskab og ingen seværdigheder.
Jeg vandrede ind gennem villakvarterer, der ligger på begge sider af Kinda kanal, der er en 80 km lang kanal - i lighed med Götakanalen - til Horn og Hycklinge mod syd.
De sidste 5 km var på cykelsti/gangsti ind mod Linköpings centrum, hvor jeg har booket hotel for overnatning.
Linköping har over 100.000 indbyggere og er nok mest kendt for, at SAAB - der byggede fly og biler - har hjemsted der.
Man kan sige meget om vejret, men der meget stabilt med sol fra morgen til aften. +18C om natten og nu her +25C fra skyfri himmel, mens jeg på en af Stortorgets udendørs restauranter sidder og venter på den bestilte aftensmad.
Det er helt sydlandsk stemning. Der er utrolig mange mennesker ude at hygge sig.
Inden var jeg på besøg i Linköpings Domkyrkan, der er opført fra det 1200 århundrede. Den er udtryksfuld i sin enkelhed og med morderne kirkekunst, herunder bl. a. meden moderne altertavle.
På vej tilbage til hotellet gik jeg en tur rundt i byen.
Jeg overnattede på Scandic Frimurarehotellet der er indrettet i den gamle Frimurerbygning. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg SEK 775.