Søndag i svensk sommer og sol. Heldigvis tilsat frisk brise.
Jeg startede vandringen fra kanalens havn og vandrede på trækstien langs Gøtakanalen godt 3 kilometer.
Derefter ud i den Östergötlandske natur på overvejende de gode svenske grusveje (uden huller) gennem små flækker og langs gårde og et gods' hovedbygning.
På vandringen besøgte jeg først Vestra Husby Kyrka, der ligger nogle få hundrede meter inde på en sidevej. Kirkerne er i sommerperioden åbne mellem kl. 10 0g 18.
I kirkerne på Birgittaleden kan man selv sætte kirkens stempel i sit pilgrimspas.
Jeg tændte nogle lyse og holdt en lille pause i kirken inden jeg vandrede videre.
Nogle kilometer længere fremme på vandringen kom jeg forbi Gårdebys Kyrka og holdt også et hvil, hvor jeg spiste noget af den medbragte morgenmad, som jeg havde købt dagen før. Jeg vandrede ud før jeg kunne få morgenmad og var forberedt på det.
Besøgende i kirkerne var både behagelige og spændende at se hvordan sognekirkerne er udsmykket og kirkegårdene er holdt og udlagt.
Jeg så faktisk ikke mange mennesker denne søndag højest en håndfuld familiefædre, der pudslede om de meget velholdte svenskrøde og lysegule træhuse med sirligt passede haver og grønne arealer.
Det var nu også mest vandring på små lokale veje, der løb gennem landskabet, gennem skove og marker.
Alt dette på de 35 lange kilometer fra, Söderköping til Linghem - Klefstad Gård - hvor jeg havde booket overnatning. Ingen nærmere overnatningsmulighed. Og alt det i op til +30C.
Jeg Løb tør for vand og måtte tappe hanevand ved en kirkerne. Jeg tror jeg drak 3 l vand på dagen.
det viser sig at ejendommen, jeg skal overnatte på har været i den samme slægts eje i 500 år (I læste rigtigt) i øvrigt et utroligt hyggeligt sted med en sød ældre morder og hendes yngre datter, som værter.
Jeg blev tilbud dejlig aftensmad og mit natlogis var et helt hus for mig selv den nat.
Det var et fantastisk ophold på Klefstad Gård. Der var så mørk en nat, at alle Mælkevejens stjerner kunne ses. Det sker sjældent.
Det var et dejligt stille og roligt sted lang ude på landet og for overnatning inkl. morgenmad betalte jeg SEK 765.