Så blev der i dag mindre end 100 km til Santiago. 23 km blev det til i dag - igen bakke op og ned - jeg synes mest op.
Nu er der kommet flere pilgrimme til. Det sædvanlige "slæng" og vel en halv snes flere. Nogen med store rygsække andre med mindre.
Det er lige som caminoen er ved at vågne lidt op af dvalen. 
Men der er tomt her i Portomarin, hvor jeg overnatter. Normalt er det et af de store stoppesteder for pilgrimme. Byen lever af dem.
Portomarin er en kunstig by. I 50'erne under diktator Franco, blev den gamle by flyttet fra dalen op på bakkesiden, fordi der skulle etableres en stor kunstig sø ved at stemme floden Mino op, da der skulle opføres et elektricitetsværk baseret på vandet fra søen.
Derfor er der en lang bro fra den ene side af dalen til den anden. Det eneste bygningsværk der er genopført er kirken, hvor man nummererede hver enkelt sten og genopførte den præcis som den var i dalen.
Franco og den Katolske Kirke havde jo nære bånd.
Vandringen hertil har været på en stor blanding af autentiske camino stier, ny belagte sti strækninger, små asfaltveje og gade/gyder igennem de små bosættelser med gårde. 
Vi er i Galicien, som er Spaniens grønne lunge med saftigt græs og hø til kvæg, får og andre husdyr. 40% af alt kvæg i Spanien bor her. Og dem møder man så på caminoen. Det et faktisk hyggeligt at se en ko i øjenhøjde.
Vejret har været fortræffeligt og lige nu er det +30C og sol. I morgen tidlig og formiddag bliver det stærkt overskyet med småregn.
I Galicien er vejret altid omskifteligt og upålideligt.
Jeg mødte en spansk familie, far, moder og voksen datter, der vandre etaper på caminoen og er nu på den sidste til Santiago. Datteren og jeg fik en lang snak om hvordan de havde oplevet pandemien og jeg fortalte om min oplevelse. der var verden til forskel.
Jeg overnatter på Casa San Nicolas og betalte for overnatningen €47. Jeg havde købt ind til egen morgenmad og spiste den på værelset inden jeg vandrede ud.

Hvis man i Galicien kan finde 100 m flad eller plan vej er man heldig. Måske i en by. Uden for er det bare bakke på bakke. Jeg ved ikke hvor mange bakker jeg har vandret op og ned - store som små - nogen mere krævende end andre og nogen på bedre underlag end andre.
Men lige meget så er det et flot landskab, små mærkelige samling af huse går man igennem, forbi små gårde, langs rislende vandløb og over broer og ad krogede og smalle veje.
Jeg valgte den lidt længere dagsvandring, hvor der vandres over Samos. I Samos ligger er meget stort og kendt kloster, der har haft og stadig har stor betydning for de kristne samfund.
Sammen med et andet meget betydende kloster i Cluny i Frankrig, har ledelserne i de to klostre bl.a. været bærende i bestræbelserne på at få korstogene igangsat omkring år 1000 og senere i 1400tallet at bekrige maurerne og sikre den Iberiske Halvø kristendommen. 
Jeg vandrede til Samos for at se klosteret og få et stempel i mit pilgrimspas. Vandringen til Samos går igennem en skov og caminoen lige der er smuk og en stille oplevelse, hvor kun fugle og køer høres. 
26 km fra Triacastela til Sarria. Sarria er en større handelsby, der ligger lidt op på siden af en høj bakke.
Her overnatter jeg så i nat på et hotel direkte ud til Caminoen tæt på kirken i Sarria.
Vejret har været fantastisk flot med sol fra morgenstunden og klar blå himmel. Småkoldt til at starte med, men nu sidder jeg ude i t-shirt med korte ærmer i +20C og spiser aftensmad i restauranten til hotellet, jeg har booket værelse på.
Fra i morgen har jeg under 100 km til Santiago.
Jeg overnatter på Hotel Novoa, hvor jeg betaler for overnatning €52. Morgenmad tilkøber jeg morgenen.

21 km i regnvejr. Yderligere 100 højdemeter op og derefter 750 højdemeter ned. Triacastela er en mindre by jeg nu har nået. Det er en by der lever af pilgrimme. Der er bare mindre end 10 af dem der overnatter her i nat. Og derfor er det en død by.
Jeg startede ud ved 8 tiden og det bare regnede og blæste. 
MIn picknick bag med morgenmad spiste jeg på værelset inden jeg vandrede ud og lukkede døren til mit værelse. Yderlige 100 m op på caminoen op i kote 1.376 m og frem til Poerto San Roque, som er et omblæst punkt i kote 1.270 m. 
Herfra er det mest ned resten af dagen. Det meste af dagens vandring var på stier og mindre lokale veje.
Jeg blev igen våd fra top til tå og fra yderst til inderst. Det var en kold omgang på grund, af højden og blæsten.
Vandringen var i alt på 21 km og Jo længere ned, jo bedre vejr og hen på eftermiddagen og aften langt bedre med tørvejr og sol.
Her på hotellet hvor jeg overnatter i Triacastela, er der i modsætning til i går, dejlig varme på radiatorerne, så alt det våde tøj er blevet vasket og noget mere som havde ligget over fra i går. Og vandreskoen bliver også tørret.
7 af os pilgrimme fandt sammen på en restaurant nær den lokale kirke og vi hyggede os et par timer. Så lidt af den vanlig camino stemning opstod trodsalt i dag. 
Aftensmaden spiste jeg på den åbne restaurant nær kirken, derimod var kirken hermetisk lukket.
Vi skal alle frem til Sarria i morgen.
Sarria er en noget større by, som ligger omkring 110 km fra Santiago.
For at en pilgrim kan få udstedt et Compostela i Katedralen i Santiago skal pilgrimmen kunne dokumentere at have vandret mindst de sidste 100 km og dokumentere det ved at have mindst 2 stempler pr dag i pilgrimspasset.
Jeg overnatter på Pension-Albergue Lemos og betalte for overnatning og morgenmad €45.

Det er slet ikke til at forstå, hvordan tiden i dag her føjet afsted for mig.
Jeg har godt nok knoklet 29 km fra Villafranca del Bierzo til O Cebreiro. Knoklet 800 højdemeter op. Mærkelig føler jeg mig ikke træt. Det var ligesom jeg fik mig sat op til at vandre en af de mest udfordrende etaper på Camino Francés. Og det lykkedes i et smukt og dejligt vandrevejr. Fantastisk udsigt til bjerge og de mange høje bakker.
De første 20 km er forholdsvis flade og på asfalt. Resten var på stier med mange sten og voldsomme stigninger. 
O Cebreiro er den ældste by på Camino Frances og har den ældste og en lille, men særlig kirke.
Her til aften var jeg til messe efter jeg havde fået et dejligt aftensmåltid bl.a. med en lokal suppe, som forret.
Messen blev forretter af 2 munke. Vi var vel omkring 20 kirkegængere heraf 5 pilgrimme. Messen havde en lidt anden og kortere liturgi end sædvanligt. Efter nadveren som alle deltog i, blev vi pilgrimme bedt om at komme op til alteret og fik en særlig Pilgrimsvelsignelse og blev bedt om på tur - og for mig på dansk - at læse et lille tekststykke fra biblen ved alteret.
Det er sådan oplevelse, som gør pilgrimsvandring til noget særligt. Og særligt, at det sker i denne kirke som har en helt særlig legende. 
På mine tidligere vandringer hertil, har kirken været lukket. Så det var en dejlig oplevelse at være i den og så til messe.
Jeg er nu i Galicien og her er smitten lavere end i DK og regionen er på UMs gule liste.
Det har været utrolig godt vejr. Sol hele dagen og mellem +12C til +21C lidt køligere her oppe i ca. 1.300 m højde.
Jeg overnatter på et hostal, som har nogle få værelser og en restaurant. Et meget hyggeligt sted. Og en sød værtinde, som længes efter at der kommer pilgrimme. 
Jeg vil sige det sådan: Den bedste dag på caminoen indtil nu.
Jeg overnatter på Venta Celta og inkl. morgenmad (picknick bag) betalte jeg €46.

Hvordan holder jeg - pilgrim - hviledag på en søndag i en mindre by, der gemmer sig mellem bjergene med en flod, der deler byen?
For det første står jeg op lidt senere end på vandredagen. Jeg spiser morgenmad inden jeg så prøver at finde ud af hvilken kirke der har messe en søndag formiddag Det lykkes så ikke, selv om jeg går rundt til byens 4 kirker.
Så går jeg tilbage til hotelværelset efter at have nydt en kaffelatte på en af byens caféer.
Der sætter jeg mig så og ser en engelsk krimiserie på Ipaden.
Det bliver eftermiddag og nok en tur ud i byen for at få lidt luft.
Og her til aften omkring kl. 20, hvor der serveres aftensmad vil jeg gå ned og spise på en af byens mange restauranter. 
Der er faktisk mange af byens borgere, der har fået den samme ide. så der er rift om bordene og serveringen.
Det lyder måske ikke så spændende, sådan er en hviledag, det er faktisk meningen, der ikke rigtig skal ske noget, bare kunne slappe af.
I morgen er det netop Camino Francés mest krævende vandringsdage. 
Så lidt billeder fra Villafranca del Bierzo, her hvor det blev aften.

Fra Ponferrada til Villafranca del Bierzo er små 25 km. De fleste af dem er på asfaltvej. Der vandres igennem en 3-4 byer på  dagen. Det er interessant at se, at byerne er vokset langs pilgrimsruten og blevet meget lange og ofte kun oprindelig med en række bygninger på hver side af vejen og så en kirke midtvejs.
Bierzo er en lidt større by, der putter sig som i en gryde.
Byen er noget helt særligt. Den har en meget gammel kirke, der har den særlige status, at udslidte, syge og gamle pilgrimme som ikke ville kunne slæbe sig op over O Cebreiro - det kommende pas jeg også skal over - og videre til Santiago, kunne få en absolut syndsforladelse i kirken, så de når de døde uden for kirken, kunne komme i Paradis i stedet for Helvede.
I middelalderen regnede man med, at kun omkring halvdelen af pilgrimme kom hjem. En af mange årsager var, at kongen der regerede i området her, gerne ville have tilflyttere til de små samfund, hvorfor han betalte pilgrimme for at bosætte sig. Især mange franske pilgrimme slog sig ned i Bierzo og der af - byen med franske - Villafranca.
Vejret er upålideligt, i dag har det været støvregn det meste af dagen og man bliver klamvåd over det hele og når det så samtidig er +18C så sveder man samtidig under regn jakken.
Her vil jeg hygge mig på en regnvåd lørdag aften med lokal aftensmad med et glas hvidvin.
Da jeg holder hviledag i morgen har jeg booket to nætters overnatning på Pasada Plaza Mayor og inkl. morgenmad betalte jeg €118

Vejret skifter i bjergene. Det væltede ned med vand da jeg gik i seng. Da jeg stod op var det solskin, men godt nok koldt.
Det skal også huskes, at det er oppe i kote ca. 1.500 m jeg overnatter. 
Det var et godt overnatningssted jeg havde valgt at være gæst på. Venlige og opmærksomme værter.
Der var et par kilometer op til Cruz de Ferro ved Poerto de Foncebadón i 1.504 m højde.
Her har pilgrimme gennem århundrede slæbt en sten fra sin hjemegn og kastet denne fysiske og psykiske byrde af sig og vandret ned til Ponferrada i ly af Tempelridderborgen der.
Den tradition har jeg i dag fulgt.
Det er en dag, hvor det bare går ned på den anden side af bjergpasset, ned i dalen med med floden Sil og Ponferrada.
Det er autentiske stier der vandres på og det er ret barskt at vandre næste 1.000 m ned over dagen.
Caminoen har her et af de sværeste forløb, fordi det er vandring på nærmest et stenbrud med sten fra på størrelse med fodbolde til små nødder og det er med stejle nedstigningen over adskillige kilometer. Det er super massage for fødderne, men hårdt for en gammel mands knæ og lår og som samtidig  skal være forsigtig med ikke at falde, så det tager sin tid.
Men naturen er fantastisk med udsigt til de høje bjerge med sne på toppen og i dalen med Ponferrada.
Der er nu flere medpilgrimme i alle aldre og fra flere nationer. Jeg vil tro jeg har set en 25 stykker og får snakket lidt med et par stykker,
Vejret var sol og med +2C fra morgenstunden.
På vej ned blev det varmere og sidst på eftermiddagen var det +21C. Så vejret var perfekt.
Ponferrada, har fået navn og en bro over Rio Sil, der blev opført i jern.
Ponferrada er også byen med en meget stor restaureret Tempelridderborg. Tempelridderne var pilgrimmenes beskyttere i middelalderen og placeringen af borgen er strategisk her i dalen ved floden og mellem de to bjergkæder.
For ja, jeg skal op over endnu et bjergpas om nogen dage.
I Ponferrada overnatter på AC Hotel Ponferrada og betaler inkl. morgenmad for overnatningen €57.

Hotellet ville normalt først servere morgenmad kl. 8.00 men receptionisten havde fået det arrangeret så jeg en halvtime tidligere fik serveret morgenmad. Det var god service. 
Netop som jeg ville vandre ud begyndte det at regne og det regne resten af dagens vandring. Da jeg vandrede ud fra hotellet mødte jeg ved katedralen omkring 10 medpilgrimme og vi vandrede stort set alle mere eller mindre i flok ud af byen og forbandede vejret. 
Vi blev mere og mere gennemblødt. Jeg blev så gennemblødt, som jeg aldrig har været før. Jeg har prøvet meget vejr, men det i dag slår alle rekorder. Selv underbukserne blev våde. Det er bare for meget.
Temperaturen har flakset mellem fra +6C til +15C. 
Det siges, at pilgrimsvandring skal være en prøvelse. At vandre 700 m op på gennemblødte stier i regn og blæst er vel en prøvelse i sig selv.
Første åbne bar(café) var næsten 20 km fremme. Her fik jeg en kop te og en croissant og en sludder med en italiensk pilgrim. 
Der er sandelig sket meget med caminoen, den er blevet "friseret" og fået ændret underlag og ny bedre skiltning, så at have en guidebog med er en unødig vægt i rygsækken.
Foncebadón er en samling huset der tidliger nærmest ar ruiner, nu er der sket meget, husene er renoverede om flere ombygget til overnatningssteder. Vejen ind i flækken er nu blevet udlagt med fint glattet beton, hvor den før fra grusvej.
Jeg overnatter i El Trasgu de Foncebadón, der har nogle nyindrettede værelser og en shop og restaurant.
Dejlig varme er der på værelset og så kan alt mit tøj nå at tørre til i morgen.
Restauranten er åben så jeg bestiller både sen frokost og senere aftensmad.
Så dagens vandring sluttede faktisk udmærket og med tørt tøj og rimelig tørre vandresko til næste dag.

Det var en kold og lang nat. Kun tandbørstning til morgen og så ud på Caminoen mod Astorga. Først blev det en slags morgenmad 6,5 km længere fremmed i Hospital de Órbigo. Byen med en af, de længste gamle romerske broer.
I en af byens eneste åbne cafeer bestilte jeg en kop te og jeg fik tilbudt en af de spanske sandkage stykker. 
Det første stykke var langs hovedlandevejen med en sti over lange stræk med højt vådt græs. 
Efter Órbigo ud på grusvej op i bakkerne gennem et par små landsbyer. Tænk sig, at de gamle stier nu er udvidet til en 10 m bred plan vandrevej. Charmen fra sidst jeg vandrede her er helt væk. Det er blevet kultiveret og vandløb man tidligere skulle springe over er blevet rørlagt. Ingen må få våde sko mere.
Her oppe på et kort fladt terræn møder man en oase og afslapningssted.
I 2012 da jeg vandrede forbi var stedet også.
Det er den samme mand der har det endnu.
Sidst var det +30C og det var, skønt at kunne få noget at drikke.
Dog var den lille oase af et pausested stadig på  caminoen. Fik en lang snak med fyren, som i 12 år har stillet drikke, frugt og snaks til rådighed for trængende pilgrimme mod donation. 
Stedet ligger på det høje platau omkring 5 km fra Astorga, noget før man vandre ned fra bakkedraget.
Våde sko får man nu alligevel for vejret har været ret lunefuldt. Sol, småregn, stærk blæst, mere regn. Så regnjakken har været af og på et utal gange i dag.
Jeg mødte igen den tyske unge mand og fik en sludder med ham på tysk til begges fornøjelse. 
Ellers har jeg talt 2 håndfulde andre medpilgrimme.
De Kantabriske Bjerge kan nu ses tydeligt med sne på de højeste tinder.
I morgen begynder tilløbet til opstigningen. Jeg skal vandre over dem ved Cruz de Ferro.
Jeg overnatter i Astorga, kendt for sin chokolade, bispepaladset af Gaudí (ham med den ufærdige katedral i Barcelona) og byens katedral, som har nogle mystiske åbningstider, så pilgrimme aldrig kan få den set inde fra.
PS: Den grønne tingest er en gangbro over jernbanespor. Det må være en ingeniør med en krøllet hjerne som har projekteret vidunderet.
Fra Hotel Guadi som jeg overnatter på har jeg udsigt til bispepaladset. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg €61.

Hvordan kan man vandre 5 km fejl (eller for meget) når man har gule pile at holde sig til?
Fra Leon til San Martin del Camino er officielt 24 km.
Jo, som de tidligere pilgrimsvandringer vandrede jeg logisk af den alternative rute fordi den går ud over landskabet og ikke langs med hovedlandevejen.
Imidlertid ligger San Martin del Camino ud til landevejen. Da jeg indså dette var jeg bare kommet fordi afstandspunktet, hvor jeg kunne få korrigeret retningen uden at skulle lægge kilometer til. Så det blev en vandretur bagud over marker på markveje tilbage til byen. Ærgerligt.
I går var der +23C på værelset, i dag er der det halve og jeg må i soveposen i nat med lagendyne over. Det var en kold fornøjelse at være i bad.
Jeg overnatter på et albergue i eget værelse med bad - Albergue Pereginos Santa Ana, hvor jeg får aftensmad. Værtsparet er et sødt ægtepar der kan engelsk. 
På dagen mødte jeg en ung tysk mand, der var startet i Saint Jean de Pied de Port (fransk/spanske grænse i Pyrenæerne). Og her på alberguet er en håndfuld spanske pilgrimme også på pilgrimsvandring til Santiago.
Så der er pilgrimme på vandring mod Santiago nu. 
Vejret har været noget ustadigt - småregn, sol blæst og startede med +3C til morgen og sluttede med +14C.
Sammenfattet har det været en lidt udfordrende dag på flere måder.
Nu håber jeg at natten ikke bliver for kold.