I år, hvor jeg blev 75 år, var mit mål at få tildelt endnu et Compostela, men et udstedt på min fødselsdag. Det fik jeg så også og i år også efter en måneds vandring.
Jeg havde jo læst, at man nu skulle have en QR kode for at kunne få adgang til Pilgrimskontoret og kunne få tildelt Compostela og afstandsbevis. Det gav mig godt nok kvaler at få QR koden til at virke, men man er vel ikke tabt bag en vogn, så jeg fik vagten overtalt til at give mig en papirformular jeg kunne udfylde og med den komme ind i køen af spændt ventende pilgrimme med deres pilgrimspas knuget i den ene hånd og mobilen i den anden med en QR kode.
Det skal så siges, at der ikke var mange ansøgere i køen denne morgen kl. 10. Der var vel en snes stykker. Dagen forinden var der anmeldt 177 pilgrimme på kontoret.
Som nummer 2 i køen kunne jeg gå ind på kontoret, hvor en meget venlig ung dame udstedte mit Compostela og afstandsbevis. Afstandsbeviset var hun godt nok længe om at få udstedt, da hun havde svært ved at udregne antallet af kilometer på Camino de Madrid. Åbenbart ikke den mest vandredede camino.
Det næste jeg skulle var at besøge Cafe Casino og der sidde for at drikke en kop god te og spise en af deres lækre croissanter inden jeg gik tilbage til katedralen for at deltage i pilgrimsmessen kl. 12.
Her fik jeg lejlighed til at gå ind af den åbne Puerta Santa. Indgangen blev åbnet den 31. december 2020, da 2021 er Jubelår - året hvor Skt. Jakobs fødselsdag den 25. juli falder på en søndag. Det gør den så i 2021. 
Lidt tilfældigt valgte Pave Frans, at der skulle være et Helligt År i 2016 og der fik jeg muligheden at gå igennem den Hellige Dør i Peterskirken i Rom og nu i år muligheden for at få endnu en fuldstændig syndsforladelse 5 år efter i Santiago de Compostela.
Inden messen gik jeg nu en sidste gang rundt i katedralen for at se hvad der var sket i forbindelse med restaureringen af det indre. En af de ting jeg så lagde mærke til var, at orglet også var blevet ”pudset” af og at hovedindgangen fra katedralpladsen fortsat var lukket, mens der endnu pågår restaurering af den del af kirkerummet, da der er sat en støvvæg op. Den er der så sat en glasplade i, så den knælende figur på pillen kan ses.
Antallet af kirkegængere var til at overse og det var antallet af pilgrimme også. Jeg tror faktisk ikke, at der var kirkegængere, som ikke kunne sidde ned på de i øvrigt flotte nye bænke og stole.
Pilgrimsmessen var som sædvanlig indledende med oplæsning af, hvor mange pilgrimme der var kommet til Santiago og hvor de havde påbegyndt deres pilgrimsvandring. Den oplæsning var ganske kort.
Efter nadveren – gjorde 8 kirketjenere sig klar til, at det store røgelseskar – Botafumeiro – kunne blive sat i sving gennem kirkerummet. 
Under ceremonien sang en munk med en fantastisk stemme ledsaget af det store orgel.
Jeg har været heldig at se røgelseskarret i sving flere gange og jeg er lige imponeret over at se det i bevægelse hver gang. Jeg kan godt forstå at pilgrimme igennem århundrede har været lige så imponeret, som jeg over at se det blive svunget helt op til loftet i katedralen og se røgfanen efter den, når den med en vældig fart flyver forbi alteret og op i den anden ende af kirkerummet – og tilbage igen.