CAMINO FRANCÉS – DAG 14

Start ByO Pedrouzo til Santiago de Compostela
Dato25. maj 2021
Vejr+8C – +18C sol / sol
Højdemeter op251 m
Højdemeter ned284 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag27 km
Afstand tilbagelagt i alt334 km
For Jer som har lyst til at vandre fra Santiago - eller til Lufthavnen i Santiago - til byen, så er der Skyway på ca. 15 km. Den er markeret  med en  grøn stribe og gule pile frem til/fra den officielle camino. 
Jeg vandre i dag til Santiago fra O Pedrouzo og vandret til Santiago lufthavns information for at sikrer mig, at jeg ikke skal have en Cowid19 test for at tjekke ind til at flyve med Iberia fra Madrid til CHP selv om jeg har vaccinationspas.
Jeg har forsøgt at finde ud af om jeg skal testes, når jeg flyver fra Madrid på lørdag til CHP med Iberia selvom jeg har vaccinationspas.
DK accepterer at jeg ikke er testet når jeg forlader Københavns Lufthavn. Jeg skal heller ikke i karantæne. Dog opfordres man til at blive testet hurtigst muligt efter hjemkomst.
På dagens vandring vandrer man faktisk omkring Santiago Lufthavn.
Så jeg vandrede de 2 km hen til lufthavns terminalen for at se om jeg kunne få et svar på om jeg skal testes.
I informationen var en ældre herre meget hjælpsom med at få kontaktet Iberia og få svar.
Det blev bekræftet, at jeg IKKE skal testes.
Så kunne jeg så vandre de 2 km tilbage til caminoen og videre ind mod Santiago.
På flere stræk mødte jeg overhovedet ikke en medpilgrim og da jeg vandrede ind i Santiago var det småt med andre pilgrimme.
Santiago er normalt et cirkus uden lige med turister fra over alt i verden, souvenirbutikker med alt muligt skrammel hængt på facaden uden for butikken på gaden og side med side med nabobutikken. Restaurationer og caféer fulde af gæster og på katedralpladsen er der et mylder af turister, pilgrimme, gøglere og sælgere.
SANTIAGO ER MENNESKETOM.
Jeg har ikke nogen gang tidligere set så få mennesker på Katedralpladsen. Selv i regnvejr. Den er nærmest tom.
I morgen når jeg skal til messe i katedralen bliver det spændende at se, om der er fyldt til sidste ståplads eller alle kan sidde ned??
Men mere om det i morgen.

Skriv et svar