CAMINO FRANCÉS – DAG 12

Start ByMelide til Arzua
Dato23. maj 2021
Vejr+5C – +15C tåge / sol
Højdemeter op237 m
Højdemeter ned294 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag15 km
Afstand tilbagelagt i alt286 km
Det går noget langsomt med at vandret til Santiago de Compostela. Jeg ved det godt. Så i dag overnatter i Arzua, en by som pilgrimme helst undgår at overnatte i, men alligevel gør det. Arzua er nemlig ca. 40 km fra Santiago. Altså for de fleste for langt til en dags vandring  og for andre OK ved at stå op før det er lyst og bruge 9 - 10 timer på caminoen og komme halvslidt til katedralen sent på dagen. Det har jeg prøvet.
Men ikke denne gang, fordi jeg faktisk så vil komme en dag tidlige  - end planlagt hjemmefra - til Santiago. 
At Arzua ikke er elsket af pilgrimme er nok på grund af af, den er mere end 2 km lang fra, den ene ende til den anden, er kedelig og fuld af albergues, hostals, pensioner, hoteller og restaurationer, caféer og barer.
Caminoen i dag har et forløb over en række bakker og gennem flere plantager med eukalyptus og på skov og brede stier og langs lokale små veje.
Vejret var tåget og godt koldt til morgen +5C, men med sol. Hen på dagen blev det rigtig flot vejr.
På dagen mødte jeg en ung tysk pige der var startet med at vandre fra Bilbao og en franskmand, der var startet lidt syd for Paris, hvor han bor.
På de her korte dage kommer jeg frem til overnatningsstederne før den normale tid for tjek ind. Også i dag kom jeg tidligt og det resulterede i lidt forvirring med at få tjekket ind, men efter lidt venten på at værelset var blevet rengjort fik jeg nøgler.
Restauranten var åben og der var stort ryk ind til middagsmad. Jeg fik spist et god måltid.
Jeg overnatter på Hostal Restaurante Teodora. Jeg betalte for overnatning €60.