Palas de Rei er et flot navn til en by. Den lever langt fra op til det. Den er faktisk for at sige det pænt. Dødssyg. Og så er den også død, fordi der måske højest er 30-50 pilgrimme. Hvor der tidlige var mange hundrede hver dag.
Vandringen fra Portomarin hertil på 25 km, starter med at der vandres op og det fortsætter stort set hele formiddag eller vel 10 km. Der er ikke meget af interesse at se på vandringen. Så det en noget kedelig vandringsdag.
Der vandres overvejende på grussti langs asfalt veje og faktisk kun en enkelt gang er der en vel 300 m autentisk camino sti - som i øvrigt er rædselsfuld at vandre ned ad - se billedet.
At vejret så også har været kedeligt med småregn og overskyet himmel, gør det jo ikke bedre. Og småkoldt kun +15C indrammer dagen. 
Så der er ikke yderligere at berette, det skulle så lige være en lille episode inden jeg vandrede ind i byen.
Om jeg blev taget ved næsen eller blev den bamhjertelig Samiritaner/den gode pilgrim kan I jo vurdere.
Ved et hus lagde jeg mærke til, at der stod en yngre mand og samlede et par hundehvalpe op for at flytte dem hen til åbenbart deres hundemor. Der var så to hvalpe mere. Han var tjekke og fortalte en længere historie om at hans gård i Tjekkiet på grund Cowid19 blev overtaget af banken og kæresten gik fra ham, så han og moderhunden gik på pilgrimsvandring til Santiago. I mellemtiden fik hunden 4 hvalpe. Og nu overnattende han hos en anden tjekke og havde hverken penge til at rejse tilbage eller til at fordre hvalpe og moderhund.
Så jeg gav ham 10€ og krævede at, de blev brugt på mad, til hundene. Han takkede naturligvis overvældende 
Døm selv.
Jeg overnattede på et nyere hotel i begyndelsen af byen - Hotel Mica - og betalte €50.