At jeg drog på pilgrimsvandring og pilgrimsfærd i Sverige, lå ikke sådan lige for som det første, men Cowid19 gjorde en forskel. Selvom Sverige har en anden tilgang til at begrænse Cowid 9, var Östergötland muligt at rejse til i begyndelsen af oktober, hvor alle andre lande og regioner var bandlyst at rejse til. Jeg havde tidligere på sommeren læst og undersøgt muligheden for pilgrimsvanding til og omring Vadstena Kloster, der er hjem for  Birgittaordenen og nonnerne. I de sidste år har ordenen gjort meget for at tiltrække pilgrimme til Vadstena Kloster og  er meget aktiv i den anledning og har tilvejebragt pilgrimsvandringer i Birgittas fodspor. Birgittaleden fra Söderköping over Linköping og Motala til Vadstena, Klosterleden fra Alvastra Klosterruin til Vadstena, Pilgrimsrunda - pilgrimsfærd til 12 kirker omkring Tåkern og dagsvandringer mellem kirker og klostre. Jeg valgte oktober ud fra nød - der var dels den nævnte åbning for at besøge Sverige og så havde jeg også tid og især lyst til at komme ud at vandre yderligere i år. Transporten kunne gøres coronavenlig i egen bil og det gav endvidere fleksibilitet i at kunne komme rundt i regionen og dermed se noget mere end blot ved at vandre. Udfordringen er at finde egnede overnatningsmuligheder på denne tid af året.  Jeg foretrækker at overnatte i eget værelse med bad. Jeg fik planlagt vandringen ved at kunne køre fra overnatningsstedet til der hvor jeg ville begynde min vandring og så udarbejde en rute, hvor jeg også vente tilbage og slutte samme sted uden at have vandret frem og tilbage af samme rute. Det lykke dels og blev faktisk rigtig godt med udgangspunkt i Klosterleden. Varieret vandring langs Vättern, gennem skov, over mark, gennem små byer og bebyggelse, rundt om gårde og også havde nogle højdemeter indlagt. Vandringen skulle starte ved et kloster eller kirke og slutte der. Det lykkedes selvom de vandrede kilometer blev væsentligt længere end ved at starte syd fra og vandre direkte mod nord. Men oplevelsen var desto større. 4 dage mod sædvanligt 2 evt. 3 dages vandring. På den tid af året kan man ikke forvente at vejret er det bedste vandrevejr. Men en enkelt dag med halvdags regn og en enkelt dag med forårs temperatur og sol  blev det til. De øvrige ganske udmærkede.
En enkelt dag blev det også til "Pilgrimsvila", der er deltagelse i klosterets religiøse hverdag. Den var dog lidt amputeret på grund af coronasituationen, da nonnerne havde selvisoleret sig i deres klosterbygning. Det var lidt trist ikke at kunne møde dem. Yderligere lagde jeg 2 dage med pilgrimsfærd ind i rejsen. Pilgrimsrunda - der er en 95 km lang pilgrimsvandring/færd mellem 12 kirker, der ligger i kreds omkring indsøen - Tåkern - som ligger øst for Vättern på Ombergsletten. Til orientering kan Pilgrimsrunda faktisk vandres, men at cykle den er nok bedst. Udover besøg i 12 kirker, byder oplevelsen yderligere på mange andre spændende kulturminder i egnen man kommer igennem. Yderligere tog jeg en pilgrimsfærd til Linköping og Söderköping - som er en del af Birgittaleden, der har et forløb fra Söderköping til Vadstena over Motala og er på omkring 140 km med passende overnatnings muligheder. Jeg kørte faktisk Birgittaleden og den giver bestemt inspiration til at blive vandret. Det bliver en vandring uden mange højdemeter, mest på asfaltvej, ikke særlig god afmærkning og lidt lange dagsvandringer mellem overnatningsmulighederne, men gennem et spændende landskab med højt til himmelen og langt mellem byerne og opfordring til at have vand og mad med på dagsvandringerne. Det er bestemt ikke sidste gang jeg tager til den nordlige del af kontinentet for at pilgrimsvandre, der er jo indtil flere muligheder. Så dette til venlig inspiration.