Efter en god nats søvn i Mariagården, der er en del af Vadstena Kloster, går jeg til morgensamling og messe i Klosterkirken kl. 8.00. Da Mariaordenen er katolsk, er det en katolsk messe med nadver, der holdes om morgenen. Desværre er nonnerne ikke tilstede på grund af coronasituationen, men holder deres egen messe i klosterets kapel. Messen overværes vel af mindre end 25 kirkegængere denne morgen. Jeg deltager i nadveren. Efter messen bydes på morgenmad i Pilgrimscentrum. Morgenmaden består af god gammeldags grød, groft brød med ost/marmelade the/kaffe. Efter morgenmaden er der bibelsammenkomst. Dagens leder af bibelsamlingen læser nogle vers op fra biblen og der så op til deltagerne at fortolke skriftstederne en efter en uden at den enkeltes fortolkning efterfølgende diskuteres. Det er ret interessant at deltage i og giver noget at reflektere over. Kl. 12.00 er en kort messe i klosterkirken. Den indledes med en kyrie af kirkens store orgel. Det er en fantastisk lyd kirkerummet fyldes med, så det giver gåsehud at høre. Messen har udspring i Taizé Fællesskabets liturgi, hvor sang indgår som en del af messen. Messen er ikke særlig lang og liturgien er tekst læsning med salmesang ind i mellem. Efter messen er der udgangsspil fra orglet og denne gang har jeg mulighed for at gå ned til det store alter i kirken og derfra høre orglet spille. Det er en imponerende lyd og en fantastisk smuk oplevelse at høre orglet på distance. Efter messen er der middagsmad. Der indledes med en bordbøn og meget lakonisk serveres der pizza. Frem til messen kl. 15.00 i klosterkirken er der egen tid, som jeg benytter til et hyggeligt samvær med pilgrimscentrums personale og en tilkommen kvindelig pilgrim, der har vandret fra Jønkøping til Vadstena godt 100 km. det er et hyggeligt samvær. Messen kl. 15.00 er en kort katolsk messe og der deltager vel igen omkring 25 kirkegængere. Efter messen er min pilgrimshvile slut, men kan blive i Pilgrimscentrum til det lukkes kl. 16.00. Imidlertid er jeg bevet forsynet med oplysninger om, at der er en yderligere mulighed for pilgrimsvandring/færd i Vadstenas lokalområde - Pilgrimsrunda - der omfatter et besøg til 12 kirker, der ligger omkring Tåkern - indlandsøen øst for Vättern. Så jeg vælger at afslutte dagen med at køre Pilgrimsrunda. På vejen tilbage til Vadstena køber jeg aftensmad, som jeg spise på værelset jeg har booket.
Jeg har igen booket overnatning denne gang for 2 nætter på - Hotel Slottsgården - det samme hotel, som for et par dage siden. For overnatningerne betaler jeg SEK 2.190 inkl. morgenmad.