Jeg ryddede og vaske op efter mogenmåltidet og gjorde mig så klar til at vandre ud, da det så begyndte at regne. Nu havde det været tørt siden jeg startede på vandringen, så det var vel ikke så overraskende, at jeg skulle ud i regn på et tidspunkt - og det var så idag.
Jeg skulle vandre mod syd og igennem Ivrea til dagens slutmål, der er Viverone.
Med al regntøjet på og regncover over rygsækken stavre jeg ud , og troede jeg havde godt styr på hvilken vej jeg skulle. Imidlertid tog jeg fejl af retningen og fik vandre mod nord. Tilbage mod Borgofranco d'Ivrea.
Fordi det var regnvejr havde jeg ikke fornem
melse af solretningen og jeg kunne heller ikke genkende at jeg vandre bagud, men det beror på at der er en alternativ rute og det var åbenbart den jeg vandrede. Jeg mødte flere lokale på stierne, men der var åbenbart ingen, som ville spørge til om jeg ikke skulle mod Rom.
Så det blev til 4 km omvej, de 2 på faktisk en smuk sti med udsigt til en sø og en borg på toppen af en høj bakke og 2 km på landevejen retur til Montalto Dora og så videre mod syd.
Efter 2-3 timer holdt det helt op med at regne og blev mere og mere varmt uden solen brød igennem skydækket.
Eftermiddagens vandring var overvejende igen på asfalt veje og på grusvej/markveje. I disse Coronatider må man søge mod åbne spisesteder på vandringen og nede af en grusvej et par hundrede meter var der en cafe - skiltet oppe ved lande vejen.
Da jeg kom til indgangsdøren fik jeg blot besked om, at der netop var lukket. Spurgte og jeg kunne få noget at drikke evt. spise, men et klart NEJ.
Kort efter fik jeg Lago di Viverone i sigte og lidt senere gik landevejen ned til søbredden. Her var det sædvanlige campingområde med spisesteder De var mere eller mindre åbne. der var næsten ingen gæster eller turister denne eftermiddag.
Jeg havde booket overnatning i Viverone på et hotel ned mod søen.
Viverone er traditionel ferieby ved en større sø med en lystbådehavn og en promenade med hoteller og restauranter.
Hotellet jeg har booket overnatning på er et tidstypisk 60'er familieejet hotel.
Efter at have tjekket ind vil jeg i bad. Værelset har et fuldstændig moderniseret badeværelse.
Åbenbart er det gået galt for arkitekten, da glasdøren til brusebadet kun kan lukke op så der er en 35 cm åbning at klemme sig ind under bruseren. Så jeg er glad for, at jeg over årene har tabt mig , ellers var jeg ikke kommet i bad her.
Jeg har booket overnatning på et af hotellerne ud til promenaden ved søbredden - Hotel Royal - der er et større familieejet hotel. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg € 56.
Det var ikke noget prægtigt morgenbord en kop kedelig te og en croissant og et par godt ristede dagsgamle franskbrøds stykker med marmelade.
Vandrevejret var fint hele dagen, selvom det sidst på eftermiddagen godt nok var varmt.
Nu begynder naturen at løbe tør for bjerge og det går nu mere over i bakker, som bliver lave re og lavere.
Jeg er nu på vej ud i Po Sletten.
Dog skal jeg lige rundt på et par stenede sti stykker op og ned men ikke noget som giver problemer eller sved på panden.
Vandringen er på et miks af stier, markveje og asfalt veje og igennem en række små byer der ligger på bakkesiden.
Der er mange kirker langs Via Francigena og mange af dem er på denne vandring ikke åbne. De få der er, går jeg gerne ind i og tager en et lille hvil og sidder og kikker mig omkring i kirkerummet og ser på de religiøse udsmykninger der er. det giver en dejlig ro og kølighed på en varm dag.
Jeg er i dag vandret ind i regionen Pimonte og det betyder vinmarker og få højdemeter på vandringsdagen.
Det betyder også, at der nu er ny skiltning på Via Francigena. De gule skilte med navn og tid til næste by og navn på vandrestien udskiftes nu med brune skilte med et vandrende par og piktogram af en pilgrim og navnet Via Francigena. Aflange skilte i vandringsretningen og firkantede skilte på stien.
Vandringen i dag er på 17 km, nok lige lidt nok, men overnatningsbyen er valgt ud fra, at der er begrænsede overnatningssteder åbne.
Montalto Dora er faktisk en forstad til den noget større stationsby Ivera, som jeg skal vandre igen nem i morgen.
Mit overnatningssted er et B&B, der ligger centralt i byen i en lille gyde. Jeg har af udlejer fået en kode til porten ind til ejendommens gård og der er så en nøgle i døren til værelset. I prisen for overnatningen er både aftensmad og morgen mad og da jeg kommer står der også nogle muffins til en kop te.
Det er en ferielejlighed i stueetagen med en stor kombineret stue/spisestue/soveværelse. og et stort spisekøkken.
En pizza i køleskabet lige til at varme i ovnen var min aftensmad.
Aftenvejret var skønt, så jeg tog en vandring rundt i byen og her fandt jeg hurtig ud af, at den er planlagt med lige gader der skærer hinanden.
Pæne gamle huse blandet med nyere i skøn forening. Ind imellem var der butikker i stueetagen sammen med kontorer.
Overnatningsstedet er et B&B - la taverna di Tony - i Montalto Dora. Jeg betale € 45 for overnatningen inkl. aftensmad og morgenmad.
Igen en dag med ikke så mange kilometer og en rimelig flad vandring.
Startede ud efter en udmærket morgenmad og vandrede ned gennem byen og ud langs med floden Dora Balthea, der følges hele dagen til Pont Saint-Martin, der er dagens slutmål.
Det blev faktisk en rigtig interessant dag. Midt vejs på dagens vandring skulle igen over floden på det smalleste sted i Aosta dalen og der hvor den igen udvider sig mod syd ligger Fort di Bard på en høj midt i dalen. Fæstningen er blevet renoveret for nogle år siden og er i dag en stor turistattraktion.
Som alt her i Italien er der restriktioner og der må kun komme et vist antal gæster ind. Men der er heller ikke mange turister, så jeg benyttede mig af at have god tid og tog et besøg op til fæstningen med elevator over de 4 afsnit for at komme op til hovedbygningen.
Hvilken udsigt mod nord og syd.
Vel nede igen vandrede jeg videre mod syd og igen langs floden, hvor man vandre på en gammel romersk vej ind i byen Donnas. Inden man vandre ind i byen vandre man gennem den gamle romerske byport.
Man kan se på vejen, hvor tidligere tiders kærrer har dannet spor og man kan samtidig se den originale romerske milesten - 37. mil.
Dagens slutmål er byen Pont Saint-Martin, der gennemskæres at en biflod til Dora Balthea - floden Lys.
Byen er interessant fordi den store romerske bro fra 1. århundrede har en spændende historie og er et flot eksempel på romernes bygningskunst.
Den kaldes Djævelens Bro, fordi Biskop af Tours - Saint Martin - indgik en pagt med Satan om, djævlen ville bygge en ny bro på en nat mod til gengæld herfor at få den første sjæl, der krydsede broen ved daggry. Det siges at djævlen siden ikke er set og forsvundet ned i vandt af floden Lys fordi den første sjæl der kom over broen var en hund.
Vandringen i dag var overvejende på asfalt vej og nogle få stykker på markveje. Godt skiltet og uden problemer at finde vandreruten.
efter at have tjekket ind på mit overnatningssted og fået vasket tøj, gik jeg en tru rundt i byen.
Jeg spiste aftensmad på hotellets restaurant og fik en udmærket menu.
Hotellet er beliggende på byens torv med udsigt til den romerske bro.
Hotellet - Ponte Romana - er et udmærket provinshotel med et pænt værelse.
Inkl. morgenmad betalte jeg € 43 for overnatningen.
Hvid dug og tøjserviet, tjener med visir serverede morgen bufetten ved ens bord. Stort udvalg af morgenmads produkter. Dejligt.
Dagens vandring er kort i km kun 14 km, så jeg havde god tid til morgenmad og tog en afstikker til kirken for at se om den var åben. Det var den.
I guidebogen var det noteret, at der var megen vandring på stier på bjergskråningen med afstikker gennem små bebyggelser. Og det var også korrekt. Det der IKKE stod var, at det var noget af de værste stier jeg har vandret på.
I Schweiz har jeg oplevet noget lignende, men her var der tale om en noget længere stivand ring og flere op og ned vandringer og meget stenede stier.
Det er muligt at vandre nede i dalen langs hovedlandevejen, men det kan ikke anbefales på grund af trafikken.
Det er også muligt at tage toget mellem Saint Vincent og Verrès og det kan nog anbefales for ikke så øvede pilgrimsvandrere.
Jeg er gået over til at vandre med to vandre stave og det var jeg i dag meget glad for når jeg skulle vandre ned.
Det var direkte en ubehagelig vandring på
denne dags vandring.
Som nævnt var det en kort dag.
Så jeg havde ikke noget hastværk med at komme til dagens slutmål - Verrès og vejret var rigtig godt vandringsvejr.
Midt på dagen kom jeg forbi en kirke og gik naturligvis med rygsæk og 2 vandre stave direkte ind i kirken der var stuvende fuld og hvor der var en messe i gang.
Det viste sig, at den gamle præst gik på pension og den nye prædikede for første gang.
De sidste få kilometer ind til Verrès var på en asfaltvej.
Der var også tid til at nyde en cappuccino på vejen ind i byen.
Jeg har booket et hotel ved en rundkørsel og ud til Via Francigena. Det var oplyst, at der kunne tjekkes ind fra kl. 15.00, men der var lukket og låst, så jeg måtte ringe til kontaktpersonen, som ville komme inden for et kvarter.
Fik samtidig at vide, at jeg var eneste gæst på hotellet idag og at jeg fik en kode, så jeg kunne gå og kommer som jeg ville ved at benytte koden.
Fik samtidig at vide, at morgenmaden var arrangeret og stod på køl i køleskabet i morgen madssalen og at jeg selv kunne betjene mig i mor gentidlig.
Aftensmad gik jeg på jagt efter i byen og det endte igen med, at det blev pizza take away og nydt på værelset.
Jeg havde booket overnatning på - Relais St. Gilles - hvilket er et et hotel fra vel omkring 70èrne i pæn og ordentlig stand beliggende tæt på bykernen. Inkl. morgenmad betalte jeg € 72.
Hotellets morgenbuffet var erstattet med at morgenudbuddet var placeret på bordet foran en og så kunne man blot tage det som man havde lyst til.
Efter et godt morgenmåltid var det ud på dagens vandring i et rigtig godt vandrevejr.
VF appen beskriver dagens vandring som vanskelig og udfordrende. Det kan jeg kun bekræfte er korrekt.
Fra Fénis skulle jeg først over floden via broen og næst over hovedlandevejen SS26 for at vandre omkring 150 m op på bjergskråningen for at finde VF stien og begynder dagens vandring mod syd.
Dagens vandring startede ud på en lokal afsfaltvej og gok gennem små samlinger af huse og gårde for på et tidspunkt at gå over i markvej for at være en sti gennem en lille samling huse. Herefter gik det stejt op på en stenet sti. hvor der blev vandret over et kratområde med en fantastisk udsigt over det smalleste sted i Aosta dalen.
Over et længere stykke vandrede man meget op og ned på en meget smal stenet sti på skråningen, hvor det ofte ikke ville være muligt at vandre uden om en anden vandrere.
Det krævede koncentration både når der skulle vandres op eller ned, især når der er store sten på stien og når der var stigninger på 15-20% både op og ned.
Her holder 4 km i timen ikke, så det blev til 19 km fra Fénis til den facionable større turistby Saint Vincent, der er beliggende på det smalleste sted i Aosta Dalen, hvor bjergene ligger tæt over for hinanden.
Saint Vincent er en kendt italiensk turistby mest for dets kasino og varme kilder og er derfor en by med mange hoteller på byen hovedgade. Der er alle topdesigner butikker og kendte restauranter.
Men i dag da jeg vandre ind i byen er den skyggen af sig selv, da der ikke er nogen turister, da både kasinoet og de termiske bade er lukkede på grund af Corona.
Vejret er skønt, så det er en ren sletren op ad hovedgaden, hvor der ikke er mange kunder og det er trist at se.
Jeg vandrede op til det hotel jeg havde booket og blev noget overrasket over beliggenheden med ud- sigt over dalen, men også at det var et af byens mest facionable hoteller **** for enden AF gågaden.
Efter et bad og vask af dagen brugte tøj, gik jeg tilbage ned af gågaden for at se om jeg skulle spise på en restaurant eller køb mad, som jeg kunne spise på værelset. Det blev det sidste.
Inkl. morgenmad måtte jeg betale €48 for en overnatning, hvilket jeg vil tro er vel omkring 1/3- del af normal pris.
Min overnatning var booket på Hotel Miramonti - som nævnt et **** hotel på byens gågade og med udsigt over dalen. dejligt stort veludstyret værelse i et meget velholdt hotel.
Prisen var ekseptionel lav - givet på grund af Coronasituationen - inkl. morgenmad € 48.
Hotelles værtspar var et ældre ægtepar, der sikkert har haft hotellet i rigtig mange år.
Det var et pænt morgenbord, der lagde et godt grundlag for dagens vandring.
Søndag i Italien er mest en dag hvor der sker absolut ingen ting og i disse Coronatider sker der absolut intet. Intet er åbent.
Når noget går galt, er det ofte på grund af svigt, uforsigtighed, glemsel, ligegyldighed el. lign.
Jeg fik overset et stiskilt og det resulterede i at jeg nok er vandret 2 til 4 km længere end nødvendigt og fik lagt en del højdemeter oveni de mange dagens vandring var på.
Vejret var igen varmt omkring de +30C men med en til tide kraftig brise, som kølede af, når der blev vandret på siden af den høje bakke med udsigt ned til Aosta dalen.
Det var lidt svært at finde åbne cafeer i dag søndag.
I Aosta jeg vandrede ned til og igennem var der på byens torv en åben cafe, hvor jeg en tiltrængt pause med cappuccino og en croissant. Lidt sen middag da mit vand lige var ved at slippe op, var der en cafe der var åben. Heldigt.
Der fik jeg både noget at drikke og noget at spise og en velfortjent pause i middag varmen og efter at have vandre utrolig længe op, op og op.
Som nævnt var der en del ekstra højdemeter, jeg har svært ved at kunne vurdere hvor mange, men vel omkring 400 -500 m.
Vandringen var mest på stier på første del af dagen og ned til Aosta, derefter på en landing af lokale veje igennem forstæderne til Aosta og på grusveje og stier.
Jeg overnatter i Fénis, der ligger omkring Castello de Fénis, der ligger på den modsatte side af Fiume Dora Baltera (flod), der løber mod syd i forhold til Via Francigena.
Jeg ankommer til mit overnatningssted sidst på eftermiddagen og tjekker ind.
Mit overnatningssted har et af de længste navne jeg har set: Hotel Comtes De Challant Albergo Etico Valle d'Aosta.
Nydeligt hotel med sød og venlig betjening.
Hotellet har lukket sin restaurant og serverer kun morgenmad.
Det lykkes dog at få lokket næste dags vandfor syning ud af tjeneren i baren og få hende til at få lavet en sandwich til mig, inden jeg går op værelset for at tage et bad og vaske tøj oven på dagens noget kaotiske vandring. Efter at have hvilet et par timer og spurgt tjeneren hvor der var en god restaurant anviste hun mig Trattoria Le Bourg, der er en lille hyggelig gourmetrestaruant
Der fik jeg serveret til forret en grønært budding med en trøffel sauce. Og penne med revet trøffel til hovedret. Det kan anbefales.
Hotellet er bygget i stil med Alpehoteller og har nyindrettede værelser med udsigt over Aosta dalen og over floden.
Jeg betalte for overnatning med morgenmad €69.
Jeg har vist mange gange skrevet, at det var en hård dag. I dag var ingen undtagelse. Men en smuk dag. En af de dage man ikke glemmer så nemt, fordi sceneriet var så fascinerende i et fantastisk vejr. Sol hele dagen +18C i Sankt Bernhards Passet ved start kl. 8.30 efter at have kørt i taxa fra hotellet og derop. Der var ingen sne. De første godt 8 km vandrede jeg på landevejen fordi stien flere steder var stejl og med sten. I min alder har man sin førlighed kær.
Som nævnt tog jeg en taxa fra hotellet i Aosta og blev kørt de god 35 km til passet mellem Schweiz og Italien.
Før jeg startede ud på vandringen var jeg inde i klosteret for at få et stempel i mit pilgrimspas og sad et øjeblik i den smukke klosterkirke.
Det er en smuk dag med solskin voldsom anderledes end sidst jeg var her i 2015. Så nu kunne jeg se det fantastiske sceneri, som i løbet af dagen skulle kommer vandre ned i gennem.
Uanset Coronasituationen var der ingen kontrol på grænsen, selv om der er indrejse for bud ind i Schweiz.
Klosteret ligger i Schweiz.
Straks efter klosteret skal man vælge om man vil vandre på stien ind i Italien eller på landevejen. Det er weekend og godt vejr, så der kan forventes trafik på landevejen, men næppe meget på grund af ind/udrejse forbuddet.
Så jeg valgte af sikkerhedsgrunde at tage landevejen for en start. Umiddelbart kan man på den Italienske side vandre ind på et mere imødekommende del af stien, der ikke er så stejl som den første del.
Det er i øvrigt nemt at finde stien. Den er udmærket afmærket.
Så det blev lidt af vekslen mellem stien og landevejen, idet jeg vurderede hvad der sikkerhedsmæssigt var mest rigtig for mig. Efter de første 8 km vandre jeg resten af dagen på Via Francigena, hvilket nogle steder indebar at vandre ned med et fald på 15 % over korte afstande.
Der startes i kote 2.473m og mit dagsmål var at overnatte i Gignod i kote 936 m.
Over 20 km var stien faktisk rimelig god, vekslende mellem småveje, grusveje, grustier og nogle stykker der krævede noget opmærksomhed på græstier med fald - stadig ned.
At vandre ned en hel dag gør, at man bliver godt mør i lår og skinneben og når det samtid er 28C og sol gør det bestemt ikke vandringen mindre hård.
Der var en lang vandringe sidst på dagen langs en kanal fra trægrænsen begyndt og ned mod Gignod.
Det var godt jeg startede med 2 l vand. Der var kun en enkelt cafe åben undervejs.
Jeg har booket værelse på et hotel i Gignod.
Hotel Bellevue ligger i udkanten af den lille by og direkte ud til Via Francigena for næste dags fortsættelse.
Jeg spiste aftensmad i hotellets restaurant, der en lørdag aften var fuldstændig fuld i overensstemmelse med afstandskrav og mundbind.
Jeg havde regnet med 26 km, det blev til 29 km.
En skøn men hård tag at starte med, så efter et godt måltid var det på hovedet i seng.
Overnatningen inkl. morgenmad kostede €45.
I gamle dag - altså fra tiden før internettet - måtte man have et rejsebureau til at planlægge ens rejser i detaljer med køb og udlevering af fysiske billetter og penge.
Min rejse til Aosta har været en fornøjelse selv at bestille og få gennemført.
Fly med SAS fra CHP til Malpensa Milano er jo bare at gå ind på hjemmesiden. Så er flyvingen bestilt og bekræftet og betalte.
Næste trin er at finde transport mellem lufthavnen og Aosta.
Med lidt søgning fandt jeg ud af hvilken transport jeg næmmest og mest effektivt kunne benytte.
Tog fra en station uden for Milano - Novara.
Ind på Appen Trainline og finde tog og afgange og pris. Vupti var billetten for tog til Aosta modtaget. I øvrigt kostede tog i 21/2 time 12€
Hvordan med transport fra Malpensa til Novara?
Flere muligheder tog, bus eller taxa - der er 33 km. Italien er et stort land.
I disse Coronatider faldt mit valg på taxa også fordi den rejse var 1 time mindre end tog/bus.
Har bestilt afhentning i Malpensa gennem conectotransfers.com, hvor der betales 1/3 af fix price ved bestilling og resten ved afhentning. Pris 50€.
Bestillingerne og betaling tog ikke længere tid end at skrive denne tekst.
Også til virkeligheden:
Velankommet til Kastrup Lufthavn måtte mundbindet på og det havde jeg faktisk på til ankom til stationen i Aosta.
I disse Coronatider skal man jo have mundbind på i lufthavne og fly.
Fly afgik til tiden og ankom til tiden i Malpenza (Milanos lufthavn) og ganske rigtig ventede der er chaufør med en dejlig Audi Q5 for at transportere mig til stationen i Novara.
Efter lidt ventetid ankom toget jeg skulle med til Chiasso for der at skifte i Ivrea og her have toget til Aosta.
Alle tog korresponderede og der var ikke mange passagere med og alle havde mundbind på og holdt afstand både på stationer og i togene.
I Aosta - der er en relativ stor by - havde jeg booket værelse på et hotel.
Jeg ankom tidlig på eftermiddagen og havde resten af dagen til at gå tur i byen.
Der er krav om mundbind i det offentlige rum og i butikker og restauranter og cafeer, år du ikke kan overholdet 2 m afstandskravet. det er godt nok ubehageligt i +27C og sol.
Hotellet jeg har booket ligger ud til gågaden i Aosta. Hotellet - HB Aosta Hotel - er pænt med nyere værelser .
Jeg betalte € 82 inkl. morgenmad.
