For mere end 5 år siden satte jeg min fod for første gang på Via Francigena i Canterbury og sluttede i Sankt Bernhards Passet.
Og nu har jeg fået kædet min første pilgrims færd på Via Francigena sammen med den anden som startede i Piacenza og sluttede i Rom.
Jeg har i alt vandret de 1.391 km af de i alt ca. 1.901 km, som Via Francigena er talt op til.
Differencen er kørt med tog (i Frankrig), så dem har jeg jo så tilgode at få tilbagelagt vandrende.
Det er den længste pilgrimsvej jeg indtil nu har tilbagelagt.
Når jeg skal vende tilbage til min 3.dr. vand- ring på Via Francigena vil jeg sige, at det faktisk er den bedste af dem, selv om det at vandre ind i Rom er stort.
Aosata dalen er flot og udfordrende og har mange højdemeter og et meget afvekslende terræn og mange smukke og interessante byer med unikke katedraler og kirker.
Italien er tiltrækkende og fra Alperne til Po er ingen undtagelse.
Tidspunktet på året - september - var faktisk det rigtige for mig at vandrede tredje gang. Rigtig godt vejr - +20C - +30C med sol og kun en enkelt dag med egentlig regn.
Det var et bevist valg at vandre denne tredje strækning for at få de to tidiligere strækninger samlet i een.
Det var også et bevist valg at gøre det nu, selvom  der er Corona. For mig var det afgørende at få Via Francigena ud af hovedet. det har ligget som nær mest et krav til mig at få denne etape vandret.
Jeg ved at nogen af Jer nok vil betragte det som uforsigtigt at vandre under Cowid19 krisen og så i min alder.
Men efter min opfattelse er det ikke så risikobetonet. Der hvor risikoen er størst er under transport, hvor mange personer er sammen i lukket og lille rum. Fly.
Resten af tiden er jeg ude i de frie og hoteller, bu- tikker, restauranter har protokoller for ophold.
Og der er det også minimalt med samvær. Så det er ikke mange andre mennesker jeg møder dagene jeg vandre. Så risikoen for smitte er beskeden.
Jeg har opfattet denne vandring, som en af de bedre jeg har været å¨, den har været meget afvekslende fra vandring på stier i bjergene - end og vanskelige og stejle og smalle til flade strækninger på små og mellemstore asfaltveje og gennem grusveje, markveje og græsstier.
Så det har været meget afvekslende.
Det største minus er, at mange kirker og endog vigtige katedraler har været lukket - antagelig på grund af årstiden og Corona-situationen.
I disse tider møder man ikke mange medpilgrimme. Jeg mødet vel mindre end 2 håndfulde på vandredagene.