TOLOSANA II – HENREJSEDAG

Start byPau til Toulouse
Dato17. juli 2020
Vejr+25C småregn / sol
Højdemeter opn/n m
Højdemeter nedn/n m
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt204 km
Det er jo midt om sommeren og Coronaen holder mange mennesker hjemme, hvorfor der er få turister i Pau, der ellers er et turistmål, da byen er porten til Pyrenæerne.
Det er obligatorisk med mundbind indtil du har sat dig til bordet på restauranten, så da jeg gik til morgenmad, havde jeg mundbind på.
Morgenmaden var bestilt på en "spiseseddel" dagen i forvejen og var serveret da jeg kom ned i morgenmadslokalet.
Jeg skal med tog til Toulouse med afgang kl. 9.56, så efter morgenmad gik jeg omkring Pau Katedral er indviet til Saint Jacques. Det er en lidt mørk katedral, men med nogle flotte mosaikruder, der giver et fint lys. Sidst jeg besøgte katedralen for nogle dage siden, sad der en ældre dame i et lille aflukke, hvor der kunne købes de sædvanlige postkort m.v. og af hende fik jeg et stempel i mit pilgrimspas.
På vejen kom jeg også forbi Kong Henrik den IV residens, hvor han opholdte sig fra 1553-1610.
Jeg helt pjattet med den lille "bjergbane" som jeg tog ned til stationsområdet.
På station og tog skal der bæres mundbind under hele rejsen.
Togrejsen til Toulouse tager ca. 2½ time. Der er ikke mange passagerer med på rejsen.
Nu har jeg været i Toulouse nogle gange. Det er en flot by med over 1 mio. indbyggere, så jeg har vandret lidt rundt i den.
Min planlægning af rejsen hjem er ikke særlig god
da jeg skal have en hel dag i Toulouse i morgen.
Det er ikke muligt at ombooke flyrejsen under pandemien.
Mit hotel jeg har booket for 2 overnatninger ligger på den anden side af den store banegårdsplads.
I Toulouse er der en meget stor flot park, som jeg går en tur igennem.
Sidst var den lukket på grund af dårligt vejr i Toulouse, så nu er det muligt at vandre rundt i det gode sommervejr.
Der er et hav af cafeer og restauranter i midten af byen og jeg finder en som ikke er så besøgt og indtager en god frokost.
På vejen retur til hotellet køber jeg nogle gode pizzastykker og noget at drikke, som bliver min aftensmad.
Jeg havde booket 2 overnatninger på IBIS Style Hotel Toulouse og for overnatninger inkl. morgenmad betalte jeg €103.