Den eneste årsag til at tage rygsækken på er, at jeg skal have den med på min togrejse til Pau.
Jeg skal med lokaltoget fra Lourdes til Pau, det tager en lille halvtime.
Dejlig ren station og tog i disse Coronatider, hvor ophold på stationer og tog kræver at man har mundbind på. Så det har jeg så.
Fra stationen og op til centrum i Pau er der en lille bjergbane - Funiculaire - på 200-300 m længde. Pau ligger oppe på en bakke, så det er en behagelighed. Det er en gratis transport og den kører efter behov.
Vel oppe ved centrum går jeg frem til adressen på det hotel jeg har booket får tjekket ind. Jeg har booket 2 overnatninger, da jeg imorgen har tænkt mig at leje en bil for at tage på en pilgrimsfærd.
Jeg var i Pau i 2012, men var dengang ikke rundt i byen, så i dag tager jeg tur rundt i byen.
Der er mange mennesker i byen, mange har mundbind på, hvilket i øvrigt også er et krav, når der er mange samlet uden afstand, i butik ker og på restauranter indtil man sidder ned.
Jeg går en tur ned af gågaden og finder en udendørs restauration, hvor jeg spiser frokost
På min tur rundt i Pau besøger jeg byens store kirke med et meget højt tårn. Det er en meget smuk kirke med en imponerende altertavle og øvrige religiøse kunstværker.
Byen har flere imposante bygninger og det viser at Pau har været og er en velstående by og har mange flotte bygninger og pladser.
Jeg tager den lille bjergbanevogn ned til stationen, hvor der er kontorer for udlejning af biler.
Jeg besøger først Avis, der afviser mig med henvisning til, at der ikke er ledige biler, men har opfattelsen af at min alder er grunden.
Eurocar har ingen problemer med at leje mig en bil i morgen for hele dagen.
Om aftenen går jeg ned på gågaden og spiser aftensmad på en restaurant.
Jeg har booket 2 overnatninger på Hotel Adour inkl. morgenmad og betaler for dem € 103.