TOLOSANA II – HVILEDAG 1

Start byLourdes til Lourdes
Dato14. juli 2020
Vejr+25C overskyet / sol
Højdemeter opn/n m
Højdemeter nedn/n m
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt204 km
Hotellet jeg havde booket lå ud til gågaden, som ligger ned mod floden De Gave de Pau og som går under gaden og videre på den anden side af det store parkområde, hvor Grottekirken og Grotten ligger. der er vel 10 min. gang ned til den imponerende store Grottekirke, der er delvist bygget oven på den grotte, hvor den unge pige Bernadette, hvor hun angiveligt så Jomfru Maria flere gange.
I dag er Lourdes et af de største kristne pilgrimsmål i Europa med over 5 mio. pilgrimme, der besøger kirken og grotten og deltager i de messer der afholdes fra tidlig morgen til sen aften på mange modersmål.
Min hviledag skulle naturligvis bruges til at få et større indblik i hvorfor stedet tiltrækker så mange pilgrimme og hvilken oplevelse, det må være.
Da jeg besøgte Lourdes er det jo under Coronapandemien og på dagen var det vanskeligt at vurdere om der var færre pilgrimme end under et normalt tidpunkt. Sikkert færre, selv om kirken var fyldt til messe og det samme var grotteområdet også under den messe som jeg fulgte om formiddagen.
Uden om parkområdet, hvor kirken og grotten er beliggende er gaderne op til fyldt med hoteller, restauranter, cafeer og naturligvis et utal af souvenirbutikker af vekslende kvalitet og størrelse.

Jeg besøgte Grottekirken, der som så mange andre store bygningsværker, altid er under rearation/restauration og denne var ingen undtagelse, så kun det nedre kirkerum var på dagen tilgængeligt for besøg. Kirkerummet er smuk udsmykket med temaer fra Bernadettes syn af Jomfru Maria malet på væggene.
Når pilgrimme har været til en af de mange messer er traditionen, at pilgrimmen køber et eller flere lys og tænder dem/det i nogle overdækkede store områder.
På mig virker det lidt usmageligt, at man i en automat kan købe lys fra små 5 -10 cm almindelige alterlys til flere meter høje lys til flere hundrede Euro.
Herefter er det traditionen, at pilgrimmen fylder en flaske eller i det mindste tager en slurk af vandet fra floden, da det efter traditionen er helbredende. derfor er der indrettet rækker af vandposte, hvor pilgrimme kan fylde sin flaske eller i flere tilfælde 10 liter dunke, for at tage dem med på sin videre færd.
Jeg valgte for 2€ at købe en lille smuk udsmykket flakon for at hælde nogle få dråber vand i den og har den  ny stående herhjemme.
det skal nævnes, at der ved vandposterne lakonisk står, at vandet er renset og kan drikkes. 
Så man ser mange pilgrimme slæbe rundt på tomme dunke ud af souvenirbutikkerne og slæber dem fyldte med ud fra parkområdet. 
Netop souvenirbutikkerne er et særligt emne for sig selv. Men det er jo langt fra usædvanligt, at der ved store hellige steder eller andre seværdigheder er entreprenante handelsfolk med næse for at kunne gøre god forretning med og hjælpe de søgende og turister. Og her mangler den evne overhovedet ikke.
I butikkerne kan købes alt hvad hjertet begære at souvenir rettet mod Jomfru Maria og den unge pige Bernadette, hvor alt fra krus, kuglepenne, halskæder, krystalglas og træskærerarbejder, tøj, postkort og bøger og for at sige de lige ud en masse ragelse kan erhverves for penge, samt pallefulde af flasker, dunke m.v.
Der er plads til alle i nogle af de souvenirbutikker der er på størrelse med et stort pænt supermarked.
Og er man træt af vandre rundt og lytte til messer og handle souvenir og dunke ind, ja, så er der tilstrækkelig med restaurationer, cafeer, barer m.v. som også kan forsyne de søgendes kulinariske ønsker. I øvrigt er Lourdes den by uden for Paris i Frankrig, der har flest hoteller.
Som med så mange andre byer rundt om i Verden, der har et stort tiltrækkende religiøst eller turistmål, er resten af byen ikke så interessante og det gælder også Lourdes.
Det var en udmærket dag at besøge Lourdes på og få en oplevelse af hvordan der er forskel på de pilgrimsmål, som man opsøger som pilgrim.